Forskere: Snuptag løser ikke spilde­vandets miljøpåvirkning

DEBAT: Kloakker er en af historiens største sundhedsopfindelser, men de skader fortsat miljøet. Der er brug for politisk mod til at finde bedre løsninger, skriver forskere på DTU Miljø.

Af Karsten Arnbjerg-Nielsen, Roland Löwe med flere
Se dokumentationsboksen

Udbredelse af kloaksystemer er den største sundhedsmæssige landvinding i det 19. århundrede efterfulgt af pennicillin. Kloakker gør byer mulige, men skader vores omgivelser, især vandmiljøet.

Siden kloakkerne blev opfundet, har vi arbejdet på at mindske miljøpåvirkningen og finde alternativer, der er bedre. Som den aktuelle debat viser, er der stadig behov for at gentænke forholdet mellem by og vores brug af vand.

I disse covid-19-tider taler vi meget om, hvordan sygdomsudbrud har ændret vores samfund. Kloaksystemet blev opfundet som svar på de koleraepidemier, der hærgede Europa i 1800-tallet.

Nogen kan måske stadig huske DR's serie 'Bryggeren' fra 1996. Den var fantastisk til at beskrive, hvordan byerne så ud inden kloakker blev udbredte. Lort, tis og stank fra mennesker og dyr og tilhørende elendighed.

I vores del af verden har kloaksystemet stort set udelukket sygdomme, der transporteres via vand. I lande uden kloakker er urent vand en væsentlig dødsårsag i form af for eksempel diarré, kolera, tyfus og deres følgesygdomme.

Kloakkerne sørger for, at der ikke er kontakt mellem menneskers sygdomsfremkaldende afføring og deres vand. Ligeledes sørger kloakker og dræn for, at vi ikke kommer i kontakt med dyrs afføring og tis, som også kan medføre sygdomme.

Man kan populært sige, at uden kloaksystemer ville vi ikke blive gamle nok til at dø af de livsstilssygdomme, som i dag er den primære dødsårsag i Danmark.

Historiske pejlemærker
Kloakker sviner, lugter og forurener. Det værste er næsten, at de lever op til mottoet "ude af øje, ude af sind". Hvis ikke man lige arbejder med dem, aner man ikke, hvor de er, eller hvor de fører vandet hen.

Sådan var de første kloaksystemer ikke. Rørene rakte lige til nærmeste grøft eller vandløb. Vandløbene stank, og farven varierede efter, hvilke byer og industrier der ledte vand ud til dem. Bedste- og oldeforældre kan endvidere fortælle om, hvor syg man blev af at bade i fjorde og bugter. Noget skulle gøres.

Der er flere kapitler i, hvordan kloakkerne gradvist blev bedre. To tidspunkter er særligt vigtige:

I 1950'erne blev det almindeligt at bygge kloaksystemer med to strenge i stedet for et, så regnvand og sanitært vand blev holdt hver for sig. De to typer vand er meget forskellige, men begge er stærkt forurenende for omgivelserne.

Nogle er stærke fortalere for at udbrede denne løsning også til områder, hvor der i forvejen er kloakeret. Det er ikke en entydigt god løsning for miljøet, og vi så hellere, at man anvendte ressourcerne på at udvikle og implementere mere fleksible løsninger.

Efter at der i 1986 blev fundet døde hummere i Kattegat, kom der fokus på udledninger af næringsstoffer fra by og land. Vi udledte dengang hvert år mere end 100.000 tons kvælstof. Der blev vedtaget en række planer for, hvordan udledningerne skulle mindskes.

Investering i centrale renseanlæg og større kloakker har mindsket udledningerne fra byer og industri fra knap 30.000 ton kvælstof til cirka 7.000 ton kvælstof. Landbruget har også reduceret deres udledninger, så de på nuværende tidspunkt ligger på omkring 59.000 ton kvælstof.

Ingen nemme løsninger
Vi er mange nørder, der arbejder for hele tiden at finde bedre løsninger til at håndtere spildevand i byer. Vi må dog konstatere, at de nemme løsninger ikke findes.

Vi bruger vand til at rense såvel mennesker, vores huse og vores byer. Det giver et godt nærmiljø i byerne for mennesker, men det har en pris og medfører, at såvel spildevand som regnvand er forurenet også efter at have været igennem renseanlæg.

Ud over de sygdomsfremkaldende bakterier, ormeæg og vira og og næringsstoffer, der fører til algeopblomstring og iltsvind, indeholder vandet giftige stoffer såsom tungmetaller fra bremser og husmaterialer, pesticidrester fra private haver og medicinrester fra syge mennesker.

De fleste vandløb og søer i Danmark har det skidt, enten fordi de modtager forurenet vand, eller fordi de har for lidt vand, fordi vandet pumpes længere væk.

Yderligere rensning end den, som vi allerede laver med nutidens teknologier, giver større påvirkning på den globale skala i form af for eksempel klimaændringer end den gavnlige virkning, som rensningen har lokalt.

Danmark er stadig et foregangsland på vandområdet, men vi har brug for mere viden, nye teknologier og bedre forvaltning. Udfordringerne er kendte, men det betyder ikke, at løsningen er nem.

Vi skal ikke have mere af det samme, men gå nye veje. Det kræver politisk mod og samarbejde for at vurdere, hvordan vi ved hjælp af økonomiske incitamenter, regulering og ny teknologi kan skabe en effektiv vandsektor og et godt miljø. Vi vil gerne være med.

Forrige artikel Miljøorganisationer: Ny emballagebekendtgørelse er en ommer Miljøorganisationer: Ny emballagebekendtgørelse er en ommer Næste artikel Bilimportører: Politikere skal indføre skrappere miljøzoner for personbiler Bilimportører: Politikere skal indføre skrappere miljøzoner for personbiler