Forskere: Snuptag løser ikke spilde­vandets miljøpåvirkning

Indlægget er skrevet af:

• Karsten Arnbjerg-Nielsen, professor, DTU
• Roland Löwe, lektor, DTU
• Morten Borup, adjunkt, DTU
• Luca Vezzaro, adjunkt, DTU
• Hjalte Jomo Danielsen Sørup, adjunkt, DTU
• Peter Steen Mikkelsen, professor, DTU
• Martin Rygaard, lektor, DTU
• Hans-Jørgen Albrechtsen, professor, DTU.

Kuriøse detaljer omkring udledninger af spildevand:

• De største kloakker er så store, at man ikke blot kan stå oprejst i dem. Man kan også snildt køre i en varevogn i dem. Det er dog ikke let at få vognen derned, endsige op igen
• Der har været endog meget stort fokus på at sørge for, at spildevand ikke udledes i nærheden af badevandsområder. Det er derfor meget sjældent, at et badevandsomåde har dårlig hygiejnisk kvalitet. Så hvis man ser en "pølle" skvulpe i vandet, er det sandsynligvis fra en af de andre badende – ikke fra en udledning af spildevand
• På nogle områder går det stadigt tilbage med vandkvaliteten i det vand, som vi udleder. Det skyldes ofte hensyn til mennesker, herunder arbejdsmiljø. Det gælder især fra separate regnvandsudledninger, hvor anvendelse af for eksempel kobber og zink i bremsebelægninger og bygningsmaterialer er til stor skade for vandmiljøet
• En stormflod fra syd er en af de meget få hændelser, som man kan forestille sig, der er lige så dyr som det, som covid-19 vil koste Danmark. Kloaksystemet vil i den sammenhæng fungere som forbindelse mellem forskellige lavninger og dermed gøre skaderne endnu større
• Der er EU-lovgivning, der presser på for et bedre vandmiljø. Danmark har presset på for at få denne lovgivning, men har selv svært ved at leve op til lovgivningen
• Det er og bliver et politisk spørgsmål, hvor og hvor meget man må udlede, men de løsninger, der anvendes i Danmark, er generelt af høj international standard. Måske mere vigtigt: Analyser af det samlede ressourceforbrug viser, at hvis vi bruger væsentligt flere ressourcer på kloakker, giver det samlet set en negativ påvirkning af miljøet
• Den nuværende tankegang udfordres af mere cirkulær tænkning. Både vandet i sig selv og stofferne, det transporterer, udgør væsentlige ressourcer. Energien i form af såvel organisk stof som varme bliver allerede i dag benyttet til at fremstille biobrændsler, og der er også andre vigtige ressourcer, der på sigt kan genanvendes
• Forskning i kloakker og spildevand ligger i mange lande i en fond, der fokuserer på samfundsmæssige udfordringer. Sådan en har Danmark også haft tidligere. Den blev afløst af en lille pulje til vand, miljø og klimatilpasning. Denne pulje er nu slået sammen med en række andre temaer og det har i praksis vist sig særdeles vanskeligt at opnå støtte til forskning i vandinfrastruktur. Den mere restriktive regulering af vandsektoren gør endvidere, at det er vanskeligere at rejse midler til forskning den vej
• Den mest vidtgående løsning, der har været omtalt de seneste dage, er at stoppe udledningerne helt. Den eneste løsning, som vi kan forestille os, er fordampning via kogning. Den nødvendige energi til fordampning vil svare til cirka 200 procent af Danmarks elforbrug (cirka 70.000 gigawatttimer). Hvis man tillader at udlede det destillerede vand, vil man kunne spare meget via varmegenindvinding.