Debat

Forskere: Marin naturgenopretning vil kræve en massiv indsats – men med en vidensbaseret tilgang kan vi nå langt

Selvom der er ved at ske et paradigmeskifte i miljøindsatserne på havet, vil det kræve en meget stor indsats at råde bod på mange årtiers ødelæggelse af havets levesteder. For naturgenopretningen er først lige begyndt, skriver fire forskere.

Diskussioner om havmiljøet har mest været reduceret til et spørgsmål om størrelsen af landbrugets tab af næringsstoffer til det marine miljø. Men miljøproblemerne handler om meget mere end næringsstoffer, algeopblomstringer og iltsvind, skriver fire forskere.
Diskussioner om havmiljøet har mest været reduceret til et spørgsmål om størrelsen af landbrugets tab af næringsstoffer til det marine miljø. Men miljøproblemerne handler om meget mere end næringsstoffer, algeopblomstringer og iltsvind, skriver fire forskere.Foto: Dorthe Ørsig/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er kommet øget fokus på havets natur og miljø, senest i diskussionerne om havplanen – ulykkeligvis.

Afsendere af indlægget

Jens Kjerulf Petersen, forskningskoordinator i Kystøkologi, DTU Aqua

Peter Anton Upadhyay Stæhr, professor, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet

Mogens Flindt, lektor, Biologisk Institut, Syddansk Universitet

Torben Bramming Jørgensen, biolog og projektchef, Limfjordsrådet

For på trods af årtiers bestræbelser på at forbedre havets miljøtilstand desværre stadig er langt mellem de gode nyheder. Der er således kun opnået god økologisk tilstand i fem ud af 109 vandområder i løbet af de første vandplaner.

Større fokus på den forsømte havnatur

I en rapport fra den danske afdeling af IPBES – et internationalt organ vedrørende biodiversitet – slås det også fast, at biodiversiteten i havet er under pres. Årsagen er, at havets biodiversitet fortsat er kraftigt påvirket, primært af eutrofiering, men også af fiskeri, fysisk forstyrrelse af havbunden og klimaforandringer.

Heldigvis, fordi det marine miljø har været forsømt i en årrække. Firkantet sagt har diskussionerne mest været reduceret til et spørgsmål om størrelsen af landbrugets tab af næringsstoffer til det marine miljø. Men miljøproblemerne handler om meget mere end næringsstoffer, algeopblomstringer og iltsvind.

Heldigvis er der en voksende forståelse af, at det også er vigtigt, at vi bekymrer os om havets natur – forstået som tab af arter, levesteder og økologiske funktioner.

Det nye fokus på marin naturgenopretning viser, at der er ved at ske et paradigmeskift i miljøindsatserne på havet. Hvor der tidligere har været et ensidigt fokus på presfaktorer, er der kommet mere opmærksomhed på, at man også kan opnå miljøforbedringer gennem andre indsatser. 

Jens Kjerulf Petersen m.fl.
Forskningskoordinator i Kystøkologi, DTU Aqua m.fl.

Dette nye fokus afspejler sig i natur- og biodiversitetspakken, samt at der i finansloven for 2022 er afsat midler til naturgenopretning i form af reetablering af bortfiskede stenrev i forskellige dele af landet.

Etablering af stenrev til erstatning for det, som blev tabt gennem det forrige århundredes intense stenfiskeri, er i det hele taget begyndt at sprede sig i hele landet. Lokale initiativer (gen)etablerer stenrev, blandt andet for at tilvejebringe flere levesteder for fisk i kystzonen. Dermed er naturgenopretning blevet en del af natur- og miljøindsatsen i havet, som det har været det på land og i vores ferske vandområder i mange år.

Genopretning vil kræve massiv indsats

Det nye fokus på marin naturgenopretning viser, at der er ved at ske et paradigmeskift i miljøindsatserne på havet. Hvor der tidligere har været et ensidigt fokus på presfaktorer – her især landbrugets udledning af kvælstof – er der kommet mere opmærksomhed på, at man også kan opnå miljøforbedringer gennem andre indsatser. Det gælder i forhold til biodiversitet, hvor tabet af levesteder har stor betydning både for den måde økosystemerne klarer påvirkningen fra både udledningen af næringsstoffer og for effekter af klimaforandringer som kysterosion.

Tilbagegangen i ålegræs er for eksempel et veldokumenteret tab af både levesteder og funktioner i havet. Tilførslerne af næringsstoffer fra land er den primære årsag til, at ålegræsset i danske kystnære områder har det dårligt. Med manglende ålegræsenge bliver miljøtilstanden yderligere forringet, fordi ålegræsset både holder på sedimentet, optager næringssalte og er et vigtigt levested for dyr og planter.

Der er på den konto tabt mange vigtige habitater, miljøværdier og økosystemtjenester. Selvom tilførslerne af næringsstoffer bliver reduceret, er det ikke i sig selv en garanti for, at ålegræsset vender tilbage, og det kan mange steder være en god idé at give naturen "en hjælpende hånd". På samme måde, som man på land aktivt etablerer ønskede habitater som for eksempel lysåbne enge eller overdrev.

Naturgenopretning på havet er først lige begyndt. At råde bod på mange årtiers ødelæggelse af havets levesteder vil kræve en massiv indsats.

Når der de kommende år bliver lavet marin naturgenopretning, er der derfor behov for en vidensbaseret tilgang til marin naturgenopretning. Vi skal samle og bruge den viden, der allerede findes, og vi skal skabe ny viden, så vi kan få klarhed over, hvad der er naturgenopretning.

Jens Kjerulf Petersen m.fl.
Forskningskoordinator i Kystøkologi, DTU Aqua m.fl.

Behov for en vidensbaseret tilgang

Nu er det imidlertid ikke sådan, at bare fordi man forsøger sig med naturgenopretning, så er alt godt. Det er således omkostningstungt og CO2-belastende at fragte sten fra Norges granitbrud til danske kystvande, og meget arbejdstungt at etablere større ålegræsbede.

Det er derfor vigtigt, at resultatet er indsatsen værd. Etablering af Als stenrev har for eksempel haft en dokumenteret effekt på torsk omkring revet som ønsket, mens de ønskede effekter af stenrevet i Løgstør Bredning ikke har kunnet dokumenteres.

Når der de kommende år bliver lavet marin naturgenopretning, er der derfor behov for en vidensbaseret tilgang til marin naturgenopretning. Vi skal samle og bruge den viden, der allerede findes, og vi skal skabe ny viden, så vi kan få klarhed over, hvad der er naturgenopretning, og hvad der er af andre typer af indsatser, der kan påvirke biodiversitet, for eksempel når der anlægges vindmølleparker.

Der er også behov for at skabe overblik over, hvor i havet og langs kysterne, det er mest optimalt at foretage naturgenopretning. For det er vigtigt, at vi bruger ressourcerne optimalt, så vi får styr på, hvad vi får ud af indsatserne. Det gælder alt fra overordnet natursyn til "how to do"-lister.

Vi er fire partnere – Aarhus Universitet, DTU Aqua, Syddansk Universitet og kommunerne repræsenteret ved Limfjordsrådet – der med støtte fra Velux Fonden og Miljøstyrelsen har etableret et center for marin naturgenopretning. Centrets formål er at etablere det nødvendige vidensgrundlag for optimal gennemførelse af marin naturgenopretning.

I første omgang retter vi opmærksomheden mod at rådgive kommunale og statslige myndigheder både om de principielle overvejelser og de praktiske forhåndsregler, man skal tage. På lidt længere sigt er det vores ambition at opgøre de effekter i form af konkrete og målbare økosystemtjenester, man får ud af indsatserne. Men også anvise, hvad man ikke bør gøre.

Det er håbet, at vores forskning og vidensindsamling kan bidrage til genopretningen af havets natur og miljø og være en inspiration og støtte for myndigheder og lokale foreninger, der ønsker at gøre noget aktivt for havets natur.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Kjerulf Petersen

Forskningskoordinator, Professor & Sektionsleder, Kystøkologi, DTU Aqua
PhD, Marin økologi, Syddansk Universitet

Mogens R. Flindt

Forsker, Biologisk Institut, Syddansk Universitet
cand.scient., ph.d.

0:000:00