Forskere ser muligheder i ny DMU-struktur

Opsplitningen af DMU som led i en strukturændring på Aarhus Universitet har skabt debat og bekymring - ikke mindst efter DMU-direktør Henrik Sandbech valgte at gå i protest.
Men hverken i Miljøministeriet eller hos en række forskere er der bekymring - tværtimod peger de på, at den nye struktur både kan give bedre forskning og rådgivning.

Strukturændringen, som påvirker hele Aarhus Universitet, blev præsenteret i onsdags. Den nye organisation betyder, at DMU nedlægges som selvstændig enhed, og i stedet flyttes DMU-forskerne til to nye institutter: dels Institut for Miljøvidenskab, som vil bestå af forskere fra tre DMU-afdelinger, dels Institut for Bioscience, som er en sammenlægning af fem DMU-afdelinger, og Biologisk Institut på Aarhus Universitet. Endelig oprettes der et Nationalt Center for Miljø og Energi (DMU), som skal koordinere rådgivningen til ministerier og erhvervsliv på baggrund af forskning fra de to institutter. Virkningerne skal gælde fra 1. juli.

Farvel efter 22 år 
Ændringerne fik DMU's direktør, Henrik Sandbech, til at smække med døren og forlade DMU i protest. Han frygter, at natur og miljø bliver de store tabere ved ændringen. Men med til billedet af Sandbechs exit hører, at han ifølge Altingets oplysninger ikke var tiltænkt en plads i den nye organisation. Henrik Sandbech har været direktør i hele DMU's 22-årige historie, og da DMU i forbindelse med universitetsreformen i 2007 blev lagt ind under Aarhus Universitet, lovede Sandbech, at DMU ville fortsætte som en selvstændig enhed. Det har han siden kæmpet for, men med den nye struktur tabte han magtkampen.

Sandbechs protest har givet efterdønninger, og flere organisationer og politikere har udtrykt bekymring for den fremtidige overvågning af naturen. Bo Normander, formand for Det Økologiske Råd og tidligere ansat på DMU i en årrække, siger: