Forskere: Store naturområder kan blive en gevinst for klima og økonomi

Beregning af klimagevinsten

Tidligere på året offentliggjorde vi rapporten ’Mere, bedre og større natur i Danmark’. Her viste vi, at der er masser af muligheder for at etablere stor, sammenhængende natur i Danmark med udgangspunkt i eksisterende naturområder, suppleret med udtag af dyrket skov og landbrugsarealer.

Konkret udpegede vi 239 mulige naturområder, større end 500 hektar. Vi har nu også regnet på klimagevinsten ved at udlægge disse områder.

Det har vi gjort ved hjælp af den landsdækkende arealmodel TargetEcon, som er udviklet på Københavns og Aarhus Universiteter. Den er også anvendt af blandt andet Klimarådet i deres nylige rapport om arealanvendelse.

_{Klimagevinster ved at etablere store sammenhængende naturområder i Danmark. Søjlerne viser den årlige reducerede udledning af drivgasser ved en prioriteret indsats i flere og flere områder, alle større end 500 hektar, jævnfør scenarierne i rapporten 'Mere, bedre større natur i Danmark'. Farverne viser forskellige bidrag ved udlæg af urørt skov og udtag af landbrugsjord. Udledningen er CO2-ækvivalenter beregnet over en 30 års periode. Bemærk: I første søjle er virkemidlerne for landbrug ikke opdelt; derfor gul og brun skravering.}

Konkret viser vores beregninger, at etablering af de 239 store naturområder tilsammen vil kunne nedbringe udledningen af drivhusgasser med, hvad der svarer til 2,7 millioner tons CO2 årligt.

Det vil udgøre cirka 13 procent af den udledning, vi stadig mangler at spare, for at nå Danmarks klimamål om en 70 procents reduktion i 2030 – eller 7 procent af målet om 100 procents reduktion i 2050.

Områderne kan tilsammen sikre 950.000 hektar natur, svarende til 20 procent af landet. Omkring en tredjedel af dette er natur i dag, i form af eksempelvis eng, mose og urørt skov.. Resten er dyrkede skove og landbrugsarealer, som i givet fald skal tages ud af produktion og omlægges til ny natur.

Jo flere områder vi satser på, jo større er gevinsten for klimaet, alt andet lige. Det gælder naturligvis også for biodiversiteten.

Anders Højgård Petersen og Carsten Rahbek
Hhv. specialkonsulent og professor, Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Globe Institute, Københavns Universitet

I rapporten tidligere på året viste vi i forskellige scenarier, hvordan man kan prioritere blandt naturområderne med henblik på at gavne biodiversiteten mest muligt og sikre en arealmæssigt omkostningseffektiv indsats.

Søjlediagrammet viser, hvor stor en udledning af drivhusgasser vi kan spare ved en sådan prioriteret indsats. Jo flere områder vi satser på, jo større er gevinsten for klimaet, alt andet lige. Det gælder naturligvis også for biodiversiteten.

I diagrammet viser søjlen for scenariet ”Alle prioriterede områder” resultatet for de 149 store naturområder, der i rapportens hovedscenarie prioriteres som de vigtigste for biodiversiteten af de 239 mulige.

De udgør et optimalt og arealmæssigt omkostningseffektivt udvalg af områder i Danmark, hvor flest mulige arter dækkes af indsatsen samtidig. De kan tilsammen sikre natur på 16 procent af Danmarks areal.

Udtag af landbrugsareal og produktionsskov

I praksis kommer den positive klimagevinst ved at udtage landbrugsareal til natur, og lægge produktionsskov urørt. Diagrammet viser bidraget fra forskellige elementer i denne omstilling. Det største bidrag kommer fra urørt skov.

Træerne optager CO2 og indbygger det som kulstof i biomassen i takt med, at de vokser, og da de pågældende skove ikke fældes som planlagt, stiger dette lager over en årrække.

Ophør af landbrug på almindelig tør jord, såkaldte mineraljorder, bidrager via en nedsat frigivelse af lattergas, når arealerne ikke længere dyrkes og gødskes. Det er en meget stærk drivhusgas.

Hertil kommer et bidrag fra kulstofoplagring i træer og buske, hvis man lader arealerne springe i skov. Endelig er der et bidrag ved udtag af kulstofrige lavbundsjorde. Her genoprettes de naturlige, våde og fugtige forhold på drænede arealer, hvilket nedbringer udledningen af CO2 fra nedbrydning af jordens organiske stof.

Det ret beskedne bidrag fra udtag af kulstofrige lavbundsjorder skyldes især, at der i vores scenarier udtages relativt få af disse arealer. Baggrunden er, at mange lavbundsjorder ikke er særligt vigtige ud fra en biodiversitetsvinkel med vægt på store naturområder. Hvis man i stedet prioriterer mere lavbundsjord, får man en større klimagevinst, men en mindre biodiversitetsgevinst på land.

Som vist på kortet vil de enkelte naturområder bidrage forskelligt til klimaindsatsen. Jo større områder, jo større klimaeffekt; simpelthen fordi et større areal, alt andet lige, bidrager mere.

Det er således sandsynligt, at klimagevinsten alene vil kunne dække den tabte produktion ved etablering af de store naturområder. 

Anders Højgård Petersen og Carsten Rahbek
Hhv. specialkonsulent og professor, Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Globe Institute, Københavns Universitet

Det har dog også betydning, hvor meget af områderne der er natur i dag, og dermed hvor store skov- og landbrugsarealer der skal lægges om, ligesom der er forskel på, hvor meget lavbundsjord der kan vådlægges.

Klimagevinsten i de enkelte områder vil dermed kunne tages i betragtning ved en prioritering af indsatsen, både nationalt og lokalt: på linje med for eksempel økonomiske omkostninger. Det bør blot ske på en måde, der ikke grundlæggende fjerner fokus fra biodiversiteten.

Det kan bemærkes, at Klimarådet er nået frem til større klimagevinster i scenarier med vægt på natur og biodiversitet, og med samme regnemodel, som vi anvender. Denne ekstra klimagevinst skyldes imidlertid, at der udtages betydelig mere produktionsareal i deres scenarier med henblik på at opfylde en målsætning om 30 procent beskyttet natur i Danmark.

Disse arealer omfatter blandt andet flere lavbundsjorder, men navnlig er der et stort klimabidrag fra skovrejsning på store arealer.

Det kan bemærkes, at beregningerne for urørt skov ikke belyser de positive klimaeffekter, der måtte være ved fortsat skovdrift, i kraft af træprodukter, der kan erstatte CO2-tunge materialer og fossile brændsler.

Men da store naturområder først og fremmest bør ses som en nødvendig indsats for biodiversiteten, er det øgede kulstoflager i skovene en ubetinget positiv sidegevinst.

_{Klimagevinster ved at etablere store sammenhængende naturområder i Danmark. Figuren viser den reducerede udledning af drivgasser i 239 mulige store naturområder fra rapporten 'Mere, bedre, større natur i Danmark' (CO2-ækvivalenter beregnet over en 30 års periode). Som det fremgår, vil større områder i kraft af deres areal, alt andet lige, give en større samlet klimagevinst end mindre områder, men andre faktorer spiller også ind.}

En samfundsøkonomisk overskudsforretning

Finansministeriet har skønnet en gennemsnitlig CO2-kvotepris i 2024 på 483 kroner per ton, hvilket også kan betragtes som et mål for værdien af at nedbringe udledningen.

Ud fra dette skøn svarer klimabidraget i vores beregninger til en samlet økonomisk gevinst på 1,3 milliarder kroner årligt for de 239 naturområder.

Det er et yderst interessant tal.

I rapporten tidligere på året beregnede vi nemlig en samfundsøkonomisk omkostning ved dette scenarie på ca. 1,2 milliarder kroner årligt i form af tabt landbrugs- og skovbrugsproduktion.

Det er således sandsynligt, at klimagevinsten alene vil kunne dække den tabte produktion ved etablering af de store naturområder.

Det gælder i det store hele, uanset hvor mange store naturområder man vælger at satse på samlet set.

Etablering af de store naturområder i det pågældende scenarie vil indebære yderligere omkostninger på skønsmæssigt mellem 1 og 3 milliarder kroner årligt til naturforvaltning på arealerne, og eventuelt tabt landbrugstilskud fra EU.

Hertil kommer eventuelle udgifter til konkrete naturgenopretningsprojekter.

Men omvendt vil der også være betydelige gevinster forbundet med et forbedret vandmiljø, beskyttelse af drikkevand og en potentiel øget værdi for friluftsliv og turisme, ligesom de store naturområder mange steder kan mindske risikoen for oversvømmelse ved skybrud.

Endelig har gevinsten for natur og biodiversiteten en socioøkonomisk værdi i sig selv. Tilsammen er der altså gode muligheder for, at gevinsterne ved denne vigtige indsats for biodiversiteten opvejer omkostningerne – eller at det ligefrem kan gå hen og blive en samfundsøkonomisk overskudsforretning.