Frederikssund: Varmelov står i vejen for grøn forsyning

Af Claus Steen Madsen
Direktør for Teknik, Miljø og Erhverv, Frederikssund Kommune

I Frederikssund Kommune er vi i gang med at opføre en helt ny og bæredygtig by på bar mark.

Når byen Vinge er fuldt udbygget, vil den rumme cirka 20.000 indbyggere, en helt ny S-togsstation, skole, daginstitutioner, idrætsanlæg og anden offentlig service.

Vi forventer, at der vil kunne skabes op mod 4.000 arbejdspladser både centralt og i den nordlige del af den nye by, hvor et højteknologisk erhvervsområde, Haldor Topsøe Park, er under etablering. Rammerne for organiseringen af en visionær og fremtidssikret varmeforsyning i Vinge Centrum kommer til at ske på trods af en forældet varmelovgivning. Lad mig uddybe dette.

Vi vil ikke brænde ting af
Det er en overordentlig tung økonomisk byrde at løfte et samlet fjernvarmesystem med et centralt varmeværk på en bar mark med tilhørende forsyningsnet, der står klar, når de første bygherrer skal bruge varme. Den traditionelle model kan desuden kræve et element af tvang om tilslutning med videre, som i dag virker fremmed for langt den største del af befolkningen.

Hertil kommer, at et sådant værk - på grund af varmeplanlægningens bestemmelser - vil være baseret på at ”brænde ting af”. Det vil vi ikke. Derfor forsøger Frederikssund Kommune at gå nye veje.

Det indgår i Frederikssund Kommunes samlede vision for Vinge, at varmeforsyningen på sigt skal bestå af et samlet vandbåret lavtemperatur-fjernvarmenet for hele byen, hvor varmen leveres af en eller flere miljøvenlige varmekilder som for eksempel overskudsvarme fra virksomheder og bygninger, varmepumpeanlæg og solvarmeanlæg og med anlæg, der også kan lagre eventuel overskudsvarme fra om sommeren.

En varmeplan, der matcher visionen om en fremtid uden brug af fossile brændsler, CO2- neutralitet og så videre.

Individuelle løsninger
På baggrund af tekniske og økonomiske vurderinger er vi nået frem til, at etablering af én samlet varmeforsyningsenhed i Vinge Centrum ikke kan opfylde vores vision. Vi arbejder derfor i første etape af vores plan med at etablere individuelle varmeforsyningsløsninger på bygningsniveau, eller fælles for eksempelvis to bygninger under samme hovedkategori eller samme matrikel. De enkelte enheder forventes at få en varmekapacitet på under 0,25 MW, netop for at undgå den gammeldags afbrænding.

Varmeanlægget i den enkelte bygning vil som udgangspunkt være ejet og drevet af ejeren af bygningen. Når der er tale om individuel opvarmning af de enkelte bygninger, og varmekapaciteten af varmeenheden er under 0,25 MW, finder varmeforsyningslovens regler ikke anvendelse. Betaling for varme sker herefter efter lejelovgivningen i forhold til udlejningsejendomme, og efter ejer-/andelsforeningens vedtægter, hvor en ejendom er opdelt i ejerlejligheder eller en andelsboligforening.

For at kunne opfylde vores vision om et samlet fjernvarmenet skal der findes en mulighed for, at de individuelle, private anlæg eller selskabsejede anlæg kan sammenkobles og dermed udveksle varme indbyrdes, modtage overskudsvarme med videre fra byens virksomheder.

Tid til ny lovgivning?
Det skal imidlertid kunne ske, uden at varmeforsyningen skifter fra at være individuelle anlæg til at være et stort, traditionelt kollektivt varmeforsyningsanlæg. Udfordringen for udviklingen af det kommende sammenhængende fjernvarmenet er derfor, om dette kan tilrettelægges inden for varmeplanlovgivningens regler, eller om det kræver en ændring af lovgivningen.

Dette bliver anden etape af varmeplanlægningen af Vinge by. Derfor er Frederikssund Kommune på vej ind i et EU-projekt under programmet ”Horizon 2020”, hvor vi sammen med byudviklingsområder i Nice i Frankrig og Eindhoven i Holland vil undersøge mulighederne for etableringen af varmeforsyningen som skitseret, både teknologisk, økonomisk og organisatorisk.

Udfordringen er om den nugældende danske varmelovgivning kan strækkes til at rumme et projekt som dette, eller om den vil stå i vejen for en udvikling af et varmeforsyningssystem, der er baseret nær ved 100 procent på vedvarende energi, og som vel at mærke ikke dikteres ovenfra, men vokser frem nedenfra på frivillig basis.

Hvis den ikke kan det, må lovgivningen laves om, så den matcher vores nye virkelighed.