Frederikssund: Varmelov står i vejen for grøn forsyning

DEBAT: Frederikssunds visioner om en CO2-neutral varmeforsyning kan møde modstand på grund af forældet lovgivning, skriver Claus Steen Madsen, direktør for Teknik, Miljø og Erhverv i Frederikssund Kommune. 

Af Claus Steen Madsen
Direktør for Teknik, Miljø og Erhverv, Frederikssund Kommune

I Frederikssund Kommune er vi i gang med at opføre en helt ny og bæredygtig by på bar mark.

Når byen Vinge er fuldt udbygget, vil den rumme cirka 20.000 indbyggere, en helt ny S-togsstation, skole, daginstitutioner, idrætsanlæg og anden offentlig service.

Vi forventer, at der vil kunne skabes op mod 4.000 arbejdspladser både centralt og i den nordlige del af den nye by, hvor et højteknologisk erhvervsområde, Haldor Topsøe Park, er under etablering. Rammerne for organiseringen af en visionær og fremtidssikret varmeforsyning i Vinge Centrum kommer til at ske på trods af en forældet varmelovgivning. Lad mig uddybe dette.

Vi vil ikke brænde ting af
Det er en overordentlig tung økonomisk byrde at løfte et samlet fjernvarmesystem med et centralt varmeværk på en bar mark med tilhørende forsyningsnet, der står klar, når de første bygherrer skal bruge varme. Den traditionelle model kan desuden kræve et element af tvang om tilslutning med videre, som i dag virker fremmed for langt den største del af befolkningen.

Hertil kommer, at et sådant værk - på grund af varmeplanlægningens bestemmelser - vil være baseret på at ”brænde ting af”. Det vil vi ikke. Derfor forsøger Frederikssund Kommune at gå nye veje.

Det indgår i Frederikssund Kommunes samlede vision for Vinge, at varmeforsyningen på sigt skal bestå af et samlet vandbåret lavtemperatur-fjernvarmenet for hele byen, hvor varmen leveres af en eller flere miljøvenlige varmekilder som for eksempel overskudsvarme fra virksomheder og bygninger, varmepumpeanlæg og solvarmeanlæg og med anlæg, der også kan lagre eventuel overskudsvarme fra om sommeren.

En varmeplan, der matcher visionen om en fremtid uden brug af fossile brændsler, CO2- neutralitet og så videre.

Individuelle løsninger
På baggrund af tekniske og økonomiske vurderinger er vi nået frem til, at etablering af én samlet varmeforsyningsenhed i Vinge Centrum ikke kan opfylde vores vision. Vi arbejder derfor i første etape af vores plan med at etablere individuelle varmeforsyningsløsninger på bygningsniveau, eller fælles for eksempelvis to bygninger under samme hovedkategori eller samme matrikel. De enkelte enheder forventes at få en varmekapacitet på under 0,25 MW, netop for at undgå den gammeldags afbrænding.

Varmeanlægget i den enkelte bygning vil som udgangspunkt være ejet og drevet af ejeren af bygningen. Når der er tale om individuel opvarmning af de enkelte bygninger, og varmekapaciteten af varmeenheden er under 0,25 MW, finder varmeforsyningslovens regler ikke anvendelse. Betaling for varme sker herefter efter lejelovgivningen i forhold til udlejningsejendomme, og efter ejer-/andelsforeningens vedtægter, hvor en ejendom er opdelt i ejerlejligheder eller en andelsboligforening.

For at kunne opfylde vores vision om et samlet fjernvarmenet skal der findes en mulighed for, at de individuelle, private anlæg eller selskabsejede anlæg kan sammenkobles og dermed udveksle varme indbyrdes, modtage overskudsvarme med videre fra byens virksomheder.

Tid til ny lovgivning?
Det skal imidlertid kunne ske, uden at varmeforsyningen skifter fra at være individuelle anlæg til at være et stort, traditionelt kollektivt varmeforsyningsanlæg. Udfordringen for udviklingen af det kommende sammenhængende fjernvarmenet er derfor, om dette kan tilrettelægges inden for varmeplanlovgivningens regler, eller om det kræver en ændring af lovgivningen.

Dette bliver anden etape af varmeplanlægningen af Vinge by. Derfor er Frederikssund Kommune på vej ind i et EU-projekt under programmet ”Horizon 2020”, hvor vi sammen med byudviklingsområder i Nice i Frankrig og Eindhoven i Holland vil undersøge mulighederne for etableringen af varmeforsyningen som skitseret, både teknologisk, økonomisk og organisatorisk.

Udfordringen er om den nugældende danske varmelovgivning kan strækkes til at rumme et projekt som dette, eller om den vil stå i vejen for en udvikling af et varmeforsyningssystem, der er baseret nær ved 100 procent på vedvarende energi, og som vel at mærke ikke dikteres ovenfra, men vokser frem nedenfra på frivillig basis.

Hvis den ikke kan det, må lovgivningen laves om, så den matcher vores nye virkelighed.

Forrige artikel Verdens Skove: Nej tak til pseudopark i Nordsjælland Verdens Skove: Nej tak til pseudopark i Nordsjælland Næste artikel KL: Kommuner kan sikre verdens bedste affaldssektor KL: Kommuner kan sikre verdens bedste affaldssektor
  • Anmeld

    Mads Aarup

    Varmeforsyningsloven og intelligente energisystemer

    Som Claus Steen Madsen skriver, kan der være både økonomiske og miljømæssige fordele i at opbygge kollektive, decentrale varmeløsninger til mellemstore bygninger, rækkehuse og klynger af nærtliggende huse. Varmefordelingen har ganske lave tab, når både temperaturer og afstande er lave, og samtidigt kan omkostninger til installation, drift og vedligeholdelse af anlæg med varmepumper og solenergi med stor fordel fordeles mellem flere huse, da det kan være for dyrt og omstændigt individuelt, særligt i lyset af moderne huses ganske lave energiforbrug.

    Varmeforsyningsloven gælder ikke varmeforsyningsanlæg under 250 kW, og dette er i fjernvarmesammenhæng ikke ret meget, men i forbindelse med nybyggeri er det nok til at dække over 50 huses varmeforbrug. Spørgsmålet er, hvad der sker, når flere mindre energiløsninger, for eksempel baseret på jordvarme (væske-vand varmepumper), sammenkobles i større jordvarmekredsløb. Væsken i jordvarmekredsen er ikke varm; den har jordtemperatur, som både kan bruges til at køle med, hvilket industri og større bygninger har brug for, og samtidigt bruges af varmepumper til opvarmning og varmt vand. Rørene i jorden er ikke isolerede, og der er ikke noget ’varmeværk’ andet end Moder Jord. Fordelen ved at dele disse kolde rør i jorden er bedre jordvarme og bedre køling for de tilkoblede bygninger. Grundvandslagre, også kaldet ATES (Aquifer Thermal Energy Storage), er for dyre til mindre installationer, men er som skabt til at udjævne sæsonvariationer for større eller delte installationer som i den nye by Vinge.

    Tanken med varmeforsyninngsloven og grænsen på de 250 kW er at regulere varmeværker over en hvis størrelse med et element af forbrugerbeskyttelse, som naturligvis stadig skal finde sted. At varmepumpernes kolde side kobles sammen, så man kan dele naturlige resurser som et grundvandslager eller varmeslanger i en energimark uden for byzonen, betyder ikke, at disse mindre ’værkers’ effekt skal lægges sammen, og dermed kommer ind under varmeforsyningsloven. I så fald skulle det også gælde alle landets luftvarmepumper, som allerede deler det fælles kolde medie, nemlig luften, hvor de ud over naturens varme også drager nytte af spildvarmen fra bygninger, industri og trafik.

    De fælles kolde rør og energisystemer i en moderne by som Vinge har naturligvis en anlægsomkostning, omend lavere end fjernvarmerør, da der blot er tale om uisolerede plastrør. Denne omkostning skal tænkes ind i byplanlægningen og fordeles på en hensigtsmæssig måde. Fordelene er, at bygninger med for lidt plads til egne jordslanger kan få jordvarme og -køling, og at man får et energieffektivt alternativ til et større antal individuelle luftvarmepumper og kølemaskiner, som kan være svære at indpasse i tæt-lavt byggeri i moderne byudvikling som Vinge.

    Mads Aarup
    CTO, Danish Renewable

  • Anmeld

    Stig Niemi Sørensen · CEO, Civilingeniør

    Varmeforsyningsloven og grøn omstilling

    Varmeforsyningsloven trænger til en revision, således at den kan fremme den grønne omstilling væk fra de fossile brændsler, og således at der kan etableres alternativer til lokal afbrænding af biomasse. Vinge-projektet, som Claus Steen Madsen beskriver, er et godt eksempel på Varmeforsyningslovens uhensigtsmæssigheder, og Mads Aarups eksempel viser også med tydelighed, at loven ikke har fulgt med den teknologiske udvikling indenfor varmepumpe- og lagringsteknologierne.
    For Vinge-projektet og for mange lignende, fremtidige projekter kan der høstes energi fra virksomhedernes køleprocesser til opvarmning af boliger. Energi som i dag i milliardklassen forsvinder uudnyttet ud i den blå luft. Det kan vi af miljøhensyn ikke være bekendt. Politikerne erkender nu langt om længe, at vi skal igang med varmegenvinding fra produktionsvirksomheder. Det har ellers ikke skortet på Industriens opmærksomhed på denne mulighed ihvertfald siden forsynings- og energikrisen i 1970érne, men uforståelige afgiftsforhold, har hidtil været en stopklods. Udledningen af mange millioner tons CO2 kan således potentielt undgås i fremtiden.
    Med til behovet for revision af Varmeforsyningsloven hører iøvrigt også en tiltrængt revision af af de samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger, således at varmepumperne for alvor kan komme til at spille en rolle i vores fremtidige energisystem.

    Stig Niemi Sørensen
    Civilingeniør, CEO
    Enopsol ApS


Wermelin til embedsmænd: Vi skal være det grønne foregangsland

Wermelin til embedsmænd: Vi skal være det grønne foregangsland

MINISTERSKIFTE: Danmark skal være det førende land i grøn omstilling, og det stiller krav til idérigdommen i ministeriet, lød det fra den nye miljøminister, da der torsdag blev udvekslet både bacon og blæksprutte under vagtskiftet i Miljø- og Fødevareministeriet.