Hård kritik af Forsvarets PFAS-håndtering

”Rigsrevisionen vurderer, at Miljøministeriets og Forsvarsministeriets indsats mod PFAS har været meget utilfredsstillende i perioden 2007-2021. Ministeriernes indsats har på flere områder været både utilstrækkelig og langsommelig. Konsekvensen er, at miljøet og menneskers sundhed kan have været udsat for en unødig risiko.”
Sådan lyder konklusionen i en undersøgelse Rigsrevisionen har lavet af de to ministeriers indsats mod PFAS-stoffer.
PFAS er en gruppe af mindst 12.000 kemikalier med en vand- og fedtafvisende eller brandhæmmende effekt. PFAS-stoffer er svært nedbrydelige og skader miljø og drikkevand og udgør en sundhedsrisiko.
Brandskum, affald og industrispildevand er kendte kilder til udledning af PFAS. Indsatsen for at begrænse anvendelse og udledning af PFAS følger af EU-lovgivning og national lovgivning. PFOS er et særligt PFAS-stof, som har været forbudt siden 2007.
Forsvarsministeriet er en stor statslig aktør, som i forbindelse med sine aktiviteter på for eksempel flyvestationer igennem en årrække har anvendt store mængder af brandskum på sine brandøvelsespladser. Brandskum er en kendt kilde til forurening med PFAS.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Udvalget spørger Jacob JensenSkal forureneren betaler-princippet også gælde for landbrug?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling














