
Af Heino Knudsen
Formand, Udvalget for Miljø og Ressourcer, Danske Regioner
Danmark er et land omgivet af vand, og mange af os nyder at bade ved kysterne, fiske i søerne eller gå en tur langs åer og floder.
Men hvordan ser det egentlig ud med forureningen i de vandmiljøer, som vi kender så godt?
Det ved vi faktisk ikke til fulde. Men det bliver der lavet om på nu.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Før sommerferien indgik regeringen og Danske Regioner nemlig en aftale til 65 millioner kroner, som betyder, at regionerne nu kan gå i gang med at undersøge, hvordan jordforurening påvirker de danske søer, vandløb og kystvande.
Regionernes undersøgelser skal afklare, hvilke af de kortlagte forureninger der påvirker vandmiljøet i uacceptabel grad, hvilke stoffer der forurener det danske vandmiljø, samt hvilke typer af lokaliteter forureningerne kommer fra.
Det er et stort og spændende arbejde, der venter forude. Et arbejde, som snart vil give os helt ny viden om vandkvaliteten i danske have, søer og vandløb.
Heino Knudsen (S)
Formand, Udvalget for Miljø og Ressourcer, Danske Regioner
I Danske Regioner glæder vi os meget over, at vi nu i 2020 kan tage første skridt til at bekæmpe de jordforureninger, som truer vores vandmiljø – og samtidig være med til at sikre, at Danmark lever op til EU-direktivet om god vandkvalitet senest i 2027.
Prøver tages fra vandløb
Helt konkret vil opgaven bestå i at tage vandprøver i de vandløb, hvor vi har mistanke om jordforurening, som kan udgøre en risiko.
For hver lokalitet skal der udtages flere vandprøver forskellige steder i vandløbet, så vi får så præcist et billede som muligt og ved, hvordan vi kan sætte ind.
Selve vandprøverne skal tages om sommeren, hvor det vand, der løber i vandløbene, primært er grundvand og fortyndes mindst muligt med nedbør.
En screening, som regionerne har gennemført, resulterede i en liste på 1.234 potentielle forureningstrusler for vandmiljøet. Syv af disse er såkaldte generationsforureninger, som er de største og dyreste forureninger, og hvor vi ved, at der er brug for at rense op.
Helt ny viden om vandkvaliteten
Derudover vil regionerne i første omgang gå i gang med at undersøge cirka 400 lokaliteter, hvor der er påvist forurening.
De første cirka 200 lokaliteter udvælges til undersøgelse i 2021. Når resultaterne heraf foreligger, bliver den næste pulje af lokaliteter udvalgt til undersøgelse i 2022.
Resultaterne vil indgå i en samlet rapportering til Miljøstyrelsen, så de kan indgå i de nye vandområdeplaner, og der kan laves en aftale om, hvilke oprensninger og eventuelt yderligere undersøgelser der er brug for.
Det er med andre ord et stort og spændende arbejde, der venter forude.
Et arbejde, som snart vil give os helt ny viden om vandkvaliteten i danske have, søer og vandløb – og som på sigt vil betyde, at vi med endnu større sindsro kan nyde de naturskønne vandmiljøer, som Danmark er kendt for.
Artiklen var skrevet af
Indsigt
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Udvalget spørger Jacob JensenSkal forureneren betaler-princippet også gælde for landbrug?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Kæmpe flertal vil beskytte EU’s svineproducenter mod politikerne: ”Husdyravl er ikke et problem”
- Under svinevalget gik Alternativet tilbage. Nu ønsker Rosenkilde sig et "tydeligere, modigere og mere insisterende" parti
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Ny region risikerer million-besparelse på beskyttelse af drikkevandet: ”Det er beskæmmende”
- DHI: Klimatilpasning kræver et opgør med forestillingen om, at vi kan beskytte alt
















