Visse initiativer kan være så indlysende rigtige, at de bare skal sættes i gang, inden de bliver foreslået. 

Kirsten Holst
Formand, JA - fagforeningen for jordbrugsakademikere

Af Kirsten Holst
Formand, JA - fagforeningen for jordbrugsakademikere

Der er stor opmærksomhed på, at miljøsiden ikke er godt nok med i det aktuelle forslag til en ny finanslov. Naturen og landbruget venter sikkert på Natur- og Landbrugskommissionen, men man kan selvfølgelig lune sig over 30 millioner, som skal være tilskud til naturvenlig drift af de private skove. En udmærket ordning, mange sikkert kan huske fra tidligere, hvor den var en succes, til den blev fjernet. Nu er den altså tilbage, og det er selvfølgelig godt. Ordningen har tidligere vist sin styrke ved at give private skovejere et incitament til at tage flere naturhensyn i driften. Man kan håbe, at det betyder, at andre gode tanker og ideer også vender tilbage. 

Miljøministeren vil gerne evaluere udviklingen i statens skove, siden man for næsten tyve år siden satte fokus på det, som man dengang kaldte rigere skov. Der blev endda udgivet en ganske udmærket bog om, hvad man kunne gøre for at fremme natur og biodiversitet i skovene. Det var Miljø- og Energiministeriet, som viste vejen, og Svend Auken var minister. Hele statsskovbruget blev gået igennem og alle fra skovrider til skovarbejdere bidrog, så nye ideer kom på banen, og spændende projekter blev gennemført. Alle var faktisk glade for initiativet, men det hele blev aldrig rigtigt fuldt op med en ny gennemgang af statens skove – altså før nu. 

Nu hvor man har sat fokus på de private skove, er det oplagt, at statens skove samler op på de mange gode initiativer fra tidligere og tænke nyt endnu engang. Heldigvis vokser træerne ikke så hurtigt i skovene, så de 20 år er jo ingen tid. 

Natur- og Landbrugskommissionen har jo bolden i forhold til at foreslå initiativer for både land- og skovbrug, men visse initiativer kan være så indlysende rigtige, at de bare skal sættes i gang, inden de bliver foreslået.  

Det er i det hele taget ingen skam at blive klogere og tage gode ideer op af mølposen, inden de er helt glemt. Miljøet har gennem tiderne været begavet med mange sådanne ideer. Gode initiativer, som har vist deres værd og siden er gemt væk.

Arbejdsløse kan bidrage til miljøet
I en tid med voksende arbejdsløshed kan man fx tænke tilbage på Den Grønne Jobpulje, som omkring årtusindskiftet skabte en del varige grønne job og hjalp mange små virksomheder i gang. Måske kunne en 2013-version af en grøn jobpulje målrettes til de aktuelle udfordringer og vise sig gavnlig for både arbejdsløsheden, for de erhverv, som har brug for en hjælpende hånd, og for et miljø, der får gavn af, at flere virksomheder ligesom skovene får et økonomisk incitament til at tænke endnu mere bæredygtigt. Vi har mange udfordringer i samfundet, hvor de mange arbejdsløse og ikke mindst de ufaglærte vil kunne bidrage til et bedre miljø.  

Vi skal bare have de gode ideer frem i lyset. Det handler om at bede de mange innovative og kreative ildsjæle samarbejde med virksomhederne om projekter, der skaber job og styrker indsatsen for natur, landbrug, fødevareproduktion, skovbrug, energi, rekreation, byggeri og mere til – der er nok at tage fat på. Det er jo tilsyneladende ikke en farbar vej alene at tro på, at de gode ideer udklækkes i finansministeriet.