Debat

Isabella Arendt: Danmark er en maritim nation – og det skal vi passe på

De kommende forhandlinger om en ny havplan skal både tilgodese, at Danmark er en søfartsnation, og at de danske have skal sikres en sund, økologisk balance, så fugle, fisk og flora trives til gavn for både Danmark og det globale klima, skriver Isabella Arendt (KD).

Når havplanen forhandles, er det vigtigt, at det er i dialog med de mennesker, der lever af og på havet i deres hverdag, skriver partiformand for Kristendemokraterne Isabella Arendt i dette indlæg.
Når havplanen forhandles, er det vigtigt, at det er i dialog med de mennesker, der lever af og på havet i deres hverdag, skriver partiformand for Kristendemokraterne Isabella Arendt i dette indlæg.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Isabella Arendt
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I Danmark kan man maksimalt bevæge sig 52 kilometer væk fra havet. Havet omgiver os, det fylder vores sange, det ses i horisontlinjerne på vores malerier, og det er en helt selvfølgelig del af alle danskeres liv.

Tema: Kan en ny havplan sikre havmiljøet?

Regeringens første udkast til en havplan er blevet kaldt “skandaløs i sin mangelfuldhed” og har været kritiseret fra mange sider, siden regeringen i marts sendte den i seks måneders høring. Der er indkommet et hav af kritiske høringssvar, hvor en hel del kritiserer havplanen for at skade havnaturen mere end den gavner.

Men på den seneste Finanslov blev det besluttet, at der skal forhandles en ny plan i løbet af foråret 2022. 

Derfor sætter Altinget Miljø i en ny temadebat spot på, hvordan vi kan ændre den nuværende havplan til det bedre. Det gør vi med spørgsmålene:

  • Hvilke mest væsentlige mangler har den nuværende havplan?
  • Hvad skal der til for, at en ny havplan sikrer den nødvendige naturbeskyttelse i havmiljøet?
  • Hvordan skal tiltagene udmøntes?
  • Hvilke økonomiske, sociale samt miljø- og sikkerhedsmæssige hensyn bør der tages?

Om temadebatter:
Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Vikingerne er kendt for deres skibe, og overalt i verden – også i dag – kan vi se på den syvtakkede stjerne fra Mærsk eller de gode jomfruhummere fra Læsø som en stolt del af at være dansk.

Havet er en del af vores kultur og identitet som danskere. Og det skal vi passe på! For havet risikerer at blive så selvskrevet en del af vores liv, at vi tager det for givet.

Danmark skal leve op til EU-krav

De kommende forhandlinger om en ny havplan skal balancere to afgørende faktorer: At Danmark lever af fiskeri, eksport og søfart. Og at de danske have skal sikres en sund, økologisk balance, så fugle, fisk og flora trives til gavn for både Danmark og det globale klima.

Vi er gennem EU forpligtet på, at 10 procent skal fredes helt for menneskelig aktivitet. Yderligere 20 procent skal beskyttes mod trawlfiskeri. Danmark lever ikke op til kravene i dag, men det skal vi.

Balancen skal findes, sådan at for eksempel ålegræs både ses som en ressource for at reducere CO2, men samtidig ikke skader biodiversiteten ved at lave store arealer med for ensartet natur.

Fiskeriet skal fortsat være et stolt erhverv i Danmark, men det skal også følge med tiden.

Det betyder, at man også politisk skal holde sig opdateret på nyeste teknologier og for eksempel lære forskellen mellem bundtrawl og bomtrawl. Det sidste er bedre for både naturen og erhvervet.

Kærlighed og teknologineutralitet skal gennemsyre forhandlingerne

Vi skal bygge store havvindparker og producere grøn energi i hidtil uset skala i Danmark. Samtidig skal dyrelivet omkring parkerne kunne udvikle sig naturligt.

Fælles for det hele er to værdier, som skal gennemsyre forhandlingerne.

For det første kærligheden til havet og forståelsen for havets helt unikke plads i både vores erhverv, natur og kultur.

Vi er gennem EU forpligtet på, at 10 procent skal fredes helt for menneskelig aktivitet. Yderligere 20 procent skal beskyttes mod trawlfiskeri. Danmark lever ikke op til kravene i dag, men det skal vi.

Isabella Arendt
Landsformand, Kristendemokraterne

For det andet en teknologineutral tilgang, hvor nyeste teknologier inddrages med en positiv nysgerrighed og i dialog med de mennesker, som lever af og på havet i deres hverdag.

Det gør forhandlingerne mere komplekse, men jeg tror på, at det kan lade sig gøre både at tilgodese de store fiskerierhver og de små kutterture på Øresund.

Vi kan med forskning i de rette placeringer både bygge havvindparker og frede havområder.

Og vi kan med forsigtighed og omsorg sikre, at havet både kan opfange CO2 som et værktøj i klimakampen og samtidig gøre dette i en økologisk balance, som ikke forsurer og dermed på sigt skader selv samme evne til at opfange CO2.

Havet har altid formet os som danskere – og det er på tide, vi påtager os det ansvar, det er, at også fremtidige generationer kan vokse op med havet som en naturlig, givende, rig og levende følgesvend.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Isabella Arendt

Senior public affairs rådgiver, Landbrug og Fødevarer, familiepolitisk rådgiver, Tænketanken Prospekt
BA i Statskundskab (Københavns Uni. 2017)

0:000:00