Socialdemokraternes spydspids i EU, Jeppe Kofod, rykker et godt hak op ad rangstigen i Europa-Parlamentet, hvor han sidder på formandsposten i den danske gruppe af socialdemokrater.
Onsdag blev han valgt som ny næstformand for den samlede socialdemokratiske gruppe, Det Progressive Forbund for Socialdemokrater, i Europa-Parlamentet, oplyser Socialdemokratiet i en pressemeddelelse. Dermed får han en prominent position i gruppen, der tæller 189 europaparlamentarikere fra alle 28 EU-lande og dermed er parlamentets næststørste gruppe.
"Det er en stor tillidserklæring, jeg her har fået, og det er jeg selvfølgelig utrolig glad for. Men jeg er også meget ydmyg over for det, og jeg har lovet mine kollegaer, at jeg vil bruge min nye post til at sikre en langt mere synlig og hård kamp mod det blå flertal, der har regeret i EU i alt for mange år," lyder det fra Jeppe Kofod i pressemeddelelsen.
42-årige Jeppe Kofod blev valgt til Europa-Parlamentet i 2014 og var inden da medlem af Folketinget for Socialdemokratiet i 16 år. Blandt andet var han formand for Det Udenrigspolitiske Nævn, næstformand i Socialdemokratiets folketingsgruppe og partiets udenrigsordfører.
Han er uddannet med en bachelor i socialvidenskab fra RUC og master i offentlig administration fra Harvard.
Jeppe Kofod er valgt som én af i alt ni næstformænd.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Udvalget spørger Jacob JensenSkal forureneren betaler-princippet også gælde for landbrug?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
















