Jacob Nybroe
Stig Kirk ØrskovJyllands-Postens chefredaktør fyret efter syv år på posten

Den ansvarshavende chefredaktør for Jyllands-Posten Jacob Nybroe stopper. Det må betragtes som lidt af en ufrivillig opsigelse, da chefredaktøren selv ønskede at fortsætte.
Opsigelsen begrundes af topledelsen i JP/Politikens Hus med et strategiskifte:
"Vi står nu over for en ny strategiperiode, hvor der skal tages nye skridt i udviklingen af Jyllands-Posten, især på det digitale område. I den forbindelse har vi vurderet, at tiden er inde til et skifte på posten som ansvarshavende chefredaktør," siger Stig Kirk Ørskov, administrerende direktør i JP/Politikens Hus i en pressemeddelelse.
Jacob Nybroe lægger ikke skjul på, at han gerne havde fortsat som ansvarshavende chefredaktør på Jyllands-Posten. Omvendt finder han ønsket om et skifte ved indgangen til den nye strategiperiode naturligt.
"Jeg er meget taknemmelig for og også en smule stolt over - sammen med medarbejderne i Jyllands-Postens hus - at have haft muligheden for at præge udviklingen på afgørende punkter de seneste syv år. Vi har blandt andet skabt en ny, mindre aktivistisk version af Jyllands-Posten. Vi har udviklet Finans. Vi har overtaget det, der i dag hedder Jyllands-Postens Lokalaviser, og vi har skabt netværksforretningen JP Aurora. Og vigtigst af alt, har vi for alvor lagt skinner og fløjtet til afgang for en digital abonnementsforretning," siger Jacob Nybroe.
Modernisering og skærpelse
Siden sin tiltrædelse har Jacob Nybroe stået i spidsen for en gennemgribende modernisering og skærpelse af Jyllands-Postens journalistik og organisation, herunder ibrugtagelsen af Jyllands-Postens nye domicil i Mediebyen ved Aarhus Havn.
JP/Politikens adm. direktør siger i forbindelse med Jacob Nybroes fratrædelse:
"Vi har meget at takke Jacob Nybroe for. Han har været en yderst engageret og værdsat chef med et utrætteligt og vedvarende fokus på at levere prisvindende journalistik på højeste niveau. Med stor integritet og en uforlignelig sans for Jyllands-Postens særlige position og værdier har Jacob Nybroe skabt et solidt publicistisk udgangspunkt for den fortsatte udvikling. Vi står nu over for en ny strategiperiode, hvor der skal tages nye skridt i udviklingen af Jyllands-Posten, især på det digitale område. I den forbindelse har vi vurderet, at tiden er inde til et skifte på posten som ansvarshavende chefredaktør," siger Stig Kirk Ørskov i pressemeddelelsen.
Marchen Neel Gjertsen konstitueres
Jacob Nybroe startede som chefredaktør på Jyllands-Posten 1. september 2016. Han afløste Jørn Mikkelsen, der havde siddet i otte år. Før var Nybroe blandt andet nyhedschef hos TV 2. Han fratræder avisen 10. august, hvorefter chefredaktør Marchen Neel Gjertsen bliver konstitueret som ansvarshavende chefredaktør, indtil en ny er på plads. En rekrutteringsproces igangsættes nu.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
Jacob Christian Nielsen53 årI dag
Direktør, Danske Maskinstationer og Entreprenører
Jørn Henrik Levy Rasmussen54 årI dag
Salgsdirektør, Palantir Technologies (USA), fhv. international direktør, Senior Vice President, Terma
Peter Kjeldsen69 årI dag
Lektor Emeritus, Institut for Miljø- og Ressourceteknologi, DTU Sustain
Sascha Faxe spørger Torsten Schack ElholmHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Udvalget spørger Jacob JensenSkal forureneren betaler-princippet også gælde for landbrug?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 136 Lov om miljøbeskyttelse med videre (Miljø- og Ligestillingsministeriet)1. behandling
- L 137 Lov om miljøbeskyttelse med videre (Miljø- og Ligestillingsministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Vi vil ikke høre Claude diskutere med ChatGPT. Nu indfører Altinget retningslinjer for debat
















