Debat
Kan dansk landbrug betale sig?
11. april 2005 kl. 15.00, opdateret 1. januar 1900 kl. 00.00
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Denne udbredte og massive overvurdering af landbrugets bidrag til samfundsøkonomien er sandsynligvis en del af forklaringen på, hvorfor erhvervet gennem årtier har fået lov til at foru-rene i stor stil og foretage alvorlige indgreb i naturens orden
Poul Henrik Harritz
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening
Landbruget lægger beslag på over 60 procent af det danske areal. Og som landbrugsproduktionen er skruet sammen i dag, har den betydelige negative konsekvenser for ikke kun naturen, men også vandmiljøet, naboer til store husdyrbrug og andre erhverv såsom fiskeriet og vand-værkerne. Det skal sættes sammen med, at landbruget lægger beslag på borgenes penge i kraft af EU’s dyre landbrugsstøtte og kunstigt høje fødevarepriser. Landbrugssektoren i Danmark er en væsentlig økonomisk faktor, men den er slet ikke så afgørende, som mange forestiller sig. Landbruget og fødevareindustrien står kun for omkring otte procent af den samlede danske produktion, og syv procent af den danske beskæftigelse har relation til landbruget og fødevareindustrien. Det skal sættes sammen med, at beskæfti-gelsen og indtjeningen på landet i stadigt stigende grad sikres af det, vi normalt opfatter som byerhverv. Landbrugets bidrag til samfundsøkonomien stærkt overvurderet
Alligevel er forestillingen om landbrugslandet Danmark temmelig sejlivet. Ifølge en Gallup-måling, som præsenteres i bogen, tror 74 procent af befolkningen, at landbruget og fødevareindustrien står for omkring en fjerdedel af den danske produktion eller mere. Hele 31 procent tror, at landbruget og fødevareindustrien står for halvdelen af den danske produktion eller derover. Denne udbredte og massive overvurdering af landbrugets bidrag til samfundsøkonomien er sandsynligvis en del af forklaringen på, hvorfor erhvervet gennem årtier har fået lov til at foru-rene i stor stil og foretage alvorlige indgreb i naturens orden. Befolkningen utilfeds med landbrugets miljøindsats
Gallup-målingen viser også, at næsten halvdelen af befolkningen er utilfredse med landbrugets miljøindsats, og at et stort flertal er villige til betale ekstra for et mere miljøvenligt landbrug. 66 procent i undersøgelsen er indstillede på at betale mere for deres fødevarer, hvis de har sikkerhed for at merprisen går til forbedringer af natur- og miljøbeskyttelsen. Der er altså en stærk folkelig opbakning til en skærpet miljøregulering af landbruget - selv hvis det skulle få prisen på grillkoteletterne til at stige. Vi mister samfundsværdier for milliarder
Kan dansk landbrug betale sig? Svaret er ja, hvis man udelukkende ser på de størrelser, der med den nuværende viden kan gøres op i kroner. Svaret er derimod nej, hvis man inddrager alle de samfundsøkonomiske omkostninger, som er svære at sætte en præcis prislap på. En række af bogens eksempler peger på, at vi mister samfundsværdier for adskillige milliarder kroner på grund af den nuværende landbrugsproduktion. Landbrugets relativt begrænsede bidrag til samfundsøkonomien og livet i landdistrikterne berettiger slet ikke de omkostninger, som erhvervet påfører andre. Vil vi virkelig fortsætte med at ødelægge vores natur- og miljøværdier for nogle få håndører, bare fordi disse værdier ikke umiddelbart kan værdisættes i penge og handles på et marked? Danmarks Naturfredningsforening siger naturligvis nej! Skrappere miljøkrav
Jeg tror og håber, at vores antologi vil skabe større forståelse for det rigtige og rimelige i at vi skal stille skrappere miljøkrav til landbruget og styrke erhvervets rolle som naturforvalter. De kommende år bør der arbejdes meget mere seriøst på at skabe et landbrug, der virkelig kan betale sig – for os alle sammen. Bogen ”Kan dansk landbrug betale sig? – Antologi om landbrugets samfundsøkonomiske betydning i miljøperspektiv” kan bestilles her Læs resumé af bogen her
Indsigt
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Udvalget spørger Jacob JensenSkal forureneren betaler-princippet også gælde for landbrug?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Under svinevalget gik Alternativet tilbage. Nu ønsker Rosenkilde sig et "tydeligere, modigere og mere insisterende" parti
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Lange regeringsforhandlinger skaber uro i landbruget om nye kvælstofregler: "Vi famler i blinde"
- DHI: Klimatilpasning kræver et opgør med forestillingen om, at vi kan beskytte alt
- Hvis den nye regering vil redde havet, kan den starte med at forbyde bundtrawl i beskyttede havområder















