Kommuner til miljøministeren: Svært at nå aftaler om beskyttelse af drikkevandet

VAND: Lange processer og uenigheder om økonomi gør det svært at nå de frivillige aftaler med lodsejere om at beskytte drikkevandet, som et bredt flertal i Folketinget har sat næsen op efter. Det er meldingen fra flere kommuner.

Det er svært at nå frivillige aftaler med landmænd om at stoppe brugen af pesticider, meddeler flere kommuner.
Det er svært at nå frivillige aftaler med landmænd om at stoppe brugen af pesticider, meddeler flere kommuner.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Hjalte T. H. Kragesteen

Det er rigtigt svært at blive enige med lodsejerne om at beskytte drikkevandet.

Sådan lyder meldingen fra flere kommuner, der arbejder på at lande lokale frivillige aftaler med lodsejere om at stoppe brugen af sprøjtemidler i de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).

”Vi har rigtigt travlt, og vores vurdering er, at vi er ved at nærme os det punkt, hvor vi får svært ved at nå i mål,” siger Claus Leick (SF), der formand for Miljø- og Planudvalget i Skanderborg Kommune.

I Skanderborg er byrådet, Landboforeningen Odder-Skanderborg og Foreningen Skanderborg Vandsamarbejde gået sammen om at sende et brev om sagen til miljøminister Lea Wermelin (S). Hun har sammen med et bredt flertal i Folketinget nemlig bedt kommunerne om at afsøge mulighederne for at indgå frivillige aftaler med lodsejerne om at stoppe brugen af sprøjtemidler i de borringsnære områder. Kommunerne har fået indtil udgangen af 2022 til at få aftalerne på plads.

Fakta
Sagen kort
I december 2019 vedtog Folketinget en lov, som pålægger kommunerne frem til udgangen af 2022, at gennem alle boringsnære beskyttelsesområder for at tage stilling til, om der er behov for at beskytte drikkevandet mod pesticider.

Samtidig lægger lovforslaget op til, at kommunerne i videst muligt omfang skal lave frivillige aftaler om en indsats med de berørte lodsejere.

Hvis kommunerne ikke er mål med alle områderne i 2022, lægger partierne op til at indføre et generelt sprøjte-forbud i de boringsnære områder.

Et borringsnært beskyttelsesområde er et areal nær en drikkevandsboring, hvor der vurderes at være et særligt behov for beskyttelse af grundvandet mod forurening.

Uenige om erstatning
Da loven skulle forhandles på plads i Folketinget i oktober sidste år, lød der imidlertid stor bekymring fra borgerlig side om den opgave, som kommunerne er blevet sat på. Både Venstre, DF og Konservative bakkede godt nok op om loven, men frygter alligevel en uens praksis mellem kommunerne om blandt andet fastsættelse af kompensationens størrelse.

"Det stiller kommunerne på en stor opgave, og vi skal følge op på, at de gør, hvad de bliver bedt om," sagde konservatives miljøordfører Mette Abildgaard dengang.

Hvis vi skal have gennemført alle forhandlinger, så er man nødt til at udskyde fristen.

Birgitte Hollænder
Civilingeniør, Aalborg Kommune

Og ifølge Claus Leick er det netop diskussioner om økonomi, der er en udfordring. 

”Det ender altid med uenighed om, hvad der er det rigtige erstatningsniveau. Det kan vi ikke blive enige med landbruget om,” siger han.

Læs også

Ønsker hurtigere sagsbehandling
Claus Leick peger på, at man har en god dialog med lodsejerne i kommunen, men at det er svært at få hul på bylden. Det handler især om, at aktørerne endnu ikke har nogen praksis at læne sig op ad, da der kun er fastsat én kendelse i taksationskommissionen om erstatningsniveauet for pesticidfri drift.

Miljøministeren lovede i oktober sidste år, at hun ville følge processen tæt, og hun opfordrede direkte landmænd og kommuner til at komme til hende, hvis de oplever problemer.

Fra Skanderborg lyder der et konkret ønske om at få gjort noget ved sagsbehandlingstiderne i taksationskommissionen, som bliver oplevet som ”meget lang”.

”Jeg håber, at ministeren kan få speedet de her sager op, så vi hurtigere får nogle flere afgørelser,” siger Claus Leick.

Aalborg: Skylder landmanden en reel forhandling
Udfordringerne findes ikke kun i Skanderborg. Fra Aalborg Kommune lyder der også nogle af de samme toner. Her tror man heller ikke på, at man når i mål med en hel masse frivillige aftaler.

”Det tager simpelthen lang tid, og vi kommer ikke til at gennemføre frivillige aftaler inden udgangen af 2022 på alle de arealer, der skal beskyttes. Men der sker fremskridt,” siger civilingeniør i Aalborg Kommune, Birgitte Hollænder.

I Aalborg handler det dog knap så meget om at finde et erstatningsniveau. Her er problemet snarere, at man har rigtigt mange lodsejere. Og en god proces tager tid, lyder det.

”Det er jo en forhandling med hver enkelt landmand. Og man skylder dem en reel forhandling. Du kan jo ikke være bekendt at sige til landmanden, at det bare er ærgerligt, hvis han ikke er enig. Og så tager det altså tid,” siger Birgitte Hollænder.

Måske nødvendigt at udskyde fristen 
Bør man så i virkeligheden udskyde fristen?

”Det kommer jo an på, hvad det egentlig er, vi skal have på plads inden udgangen af 2022. Hvis vi skal have gennemført alle forhandlinger, så er man nødt til at udskyde fristen,” siger Birgitte Hollænder.

Miljøminister Lea Wermelin har sagt, at der kommer et generelt forbud mod brug af sprøjtemidler, hvis man ikke når i mål med frivillige aftaler. Men Birgitte Hollænder er i tvivl om, hvad det egentlig vil sige at nå i mål.

”Måske behøver der ikke være aftaler på plads alle steder, hvor der er behov for beskyttelse. Måske er det nok, at man ser fremskridt, og at kommunerne derfor får lov til at gøre det færdigt,” siger Birgitte Hollænder.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra miljøminister Lea Wermelin (S).

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00