Lad os få reparationer ind i et grønt servicefradrag

Der er fuld gang i hjulene i Danmark. Det betyder, at vi blandt andet mangler arbejdskraft, og at især byggebranchen buldrer derudaf. Hvis vi justerer på håndværkerfradraget, også kendt som bolig-job-ordningen, så vi i stedet får et servicefradrag, er det en gevinst på flere måder.

Udover de traditionelle ydelser som rengøring, børnepasning og havearbejde, så bør man også have flytteydelser og reparationer med ind i pakken. Vi skaber aktivitet i andre sektorer, og det kan skabe både jobs og incitament til at være mere grønne.

I Sverige er det 47 procent af de ansatte i landets servicefradragsordning (RUT), der har indvandrerbaggrund. Heraf er en stor del (17.000) indvandrerkvinder, som således er kommet ud på arbejdsmarkedet for første gang. Det er én vigtig gevinst. Men hvis vi også inkluderer grønne elementer som eksempelvis fradrag for reparationer, ja, så er vi også med til at drive en omstilling til et mere bæredygtigt samfund. Og det er vigtigt.

Dels er det vigtigt, fordi vi må og skal være grønnere. Det er helt afgørende for, at vi lever mere klimavenligt og bæredygtigt.

Hvordan kan et grønt fradrag hjælpe på det?

Det kan skabe en lyst og motivation til, at vi som forbrugere får lyst til at reparere frem for at smide væk og købe nyt. En reparationsordning med de rette incitamenter, der stimulerer og bidrager til at fremme grønne jobs i service- detailhandlen, kan sikre lavere reparationspriser og en mere enkel tilgang til reparationssteder for forbrugerne.

Får vi skabt et servicefradrag med grønne elementer som reparationer, så kan vi også bedre kippe med det grønne flag og komme EU's ambitiøse lovgivning i forkøbet. 

Jakob Zeuthen

Får vi skabt et servicefradrag med grønne elementer som reparationer, så kan vi også bedre kippe med det grønne flag og komme EU's ambitiøse lovgivning i forkøbet. Derfor kan regeringen med denne form for incitamenter med fordel begynde at forberede de danske forbrugere på, at de skal bidrage til at levetidsforlænge deres forbrugsvarer.

Vi tror, der i 2020’erne vil opstå mindre og lokale virksomheder, der lever af reparation tættere på hjemmet og i butikkerne. Tidsånden og klodens tilstand tilsiger det. Men reparationer kræver faglig ekspertise, fordi en reparation skal overholde samme garantier som nye produkter.

Engang havde vi reparationsjobs i samfundet. I dag skal vi skabe dem som bæredygtige grønne jobs. Gør vi det nu, hjælper vi ikke kun miljøet, men vi bidrager til en grøn omstilling af vores forbrug og styrker konkurrenceevnen i vores erhverv.

Sverige indførte et reparationsfradrag for elektriske produkter og tøj i 2017 til forbrugere. Det har ført til grønne reparationsjobs, og at svenske forbrugere gerne reparerer tøj helt ned til en pris på 500 kroner. Sverige har vist, at de grønne incitamenter virker, hvis der skal repareres og levetidsforlænge forbrugerprodukter. Det ønsker man endnu mere af på den anden side af Sundet og halverer nu momsen fra tolv til seks procent i 2022.

Sverige vil den vej, da de har indset de åbenlyse fordele det giver for udvikling af et grønt og bæredygtigt forbrug, og rundt om hjørnet venter krav om reparationer fra EU, så Europa bliver grønnere og mere bæredygtigt.

Den vej skal vi også i Danmark, og de grønne incitamenter virker. Derfor er tiden også inde til at kaste et kærligt blik på det ti år gamle håndværkerfradrag her i Danmark og modernisere det i en grøn retning.