Sygdomme risikerer at sprede sig som herpes på en efterskole i det moderne landbrug

Hvis man gerne vil undgå zoonoser, skal man først og fremmest reducere kontaktfladen mellem os mennesker og de vilde dyr.

Her er det en fordel hvis man ikke ødelægger sig vej ind i de vilde økosystemer, og presser mennesker og vilde dyr for tæt sammen, for så kan sygdom hoppe til os.

Vi tvinger ganske simpelt de vilde dyr for tæt på os, ved at tage levestederne fra dem.

En anden ting, man kan gøre, er at lade være med at mose mange dyr sammen på meget lidt plads, for derefter at opholde sig tæt på dem.

Mulighederne for smittespredning og for at vira kan udvikle sig, bliver maksimeret, hvis man har dyrefabrikker. Og i og med at os mennesker og vores domesticerede pattedyr nu udgør 96 procent af den samlede biomasse af pattedyr på planeten, har vi også gjort os til et mål for sygdom.

Vi har skabt en stor homogen masse af svin, kvæg, mennesker og kyllinger, samt nogle andre dyr, vi producerer i stor stil, og skulle sygdom først gå i denne masse, vil det sprede sig som herpes på en efterskole.

Vi tvinger ganske simpelt de vilde dyr for tæt på os, ved at tage levestederne fra dem.

Alexander Holm
Biolog

Det med at presse millioner og atter millioner af dyr sammen på trange betonanlæg, er altså en tikkende bombe.

Og som Mathilde Walter Clarks skarpe spørgsmål for nylig afslørede, har vi tilsyneladende i Danmark ingen plan for hvad vi vil gøre, hvis vores gigantiske svinebesætning bliver syg. Eller måske har vi.

Fødevarestyrelsen har trukket ”vi ved det godt, vi gider bare ikke sige det”-kortet, så det er svært at vurdere.

Håndterer vi det, som vi gjorde sidst noget lignende skete, vil det dog blive meget, meget, meget dyrt for danskerne.

Hvad angår fugleinfluenzaen H5N1, så påvirker den verdens vilde dyr meget kraftigt for tiden.

Den har allerede ramt plus 500 dyrearter og er udbredt til samtlige kontinenter.

Den er desuden begyndt at ramme vores husdyr, og findes både i kvæg, svin - og blev for nylig fundet i får ganske tæt på Danmark.

Den er allerede hoppet fra kvæg til mennesker. Den findes også i danske fjerkræbesætninger.

Fugleinfluenzaen er desuden årsag til, at priserne på æg stikker fuldstændigt af i USA.

Man er også bekymret for at den skal gå i de nye minkfarme i Danmark. Man fristes til at spørge, om tiden ikke er inde til at vi lærer af vores fejl.

H5N1 er fundet i mennesker, og kan således hoppe fra dyr til os, men den er – heldigvis – ikke begyndt at hoppe fra menneske til menneske endnu.

Hvis det sker, får vi sved på panden. Risikoen for det ser dog ud til at stige.

Alt det her med zoonoser viser ret godt, hvorfor det indimellem kan betale sig at lade naturen være i fred.

Presser vi os for tæt på den vilde natur, mens vi ødelægger den og maser den op i et hjørne, så kommer kontaktfladen mellem os og den til at blive tæt, og så springer sygdom over til os.

For eksempel har forskning vist, hvordan vi øger risikoen for smitte fra flagermus til mennesker, når vi laver deres levesteder om til landbrugsarealer.

Hvis vi gerne vil undgå zoonoser og de fremtidige pandemier, de kan føre med sig, opfører vi os med andre ord ikke hensigtsmæssigt.

Vi opfører os derimod som om, vi ikke ved bedre, og både naturen og vi selv taber på det.

Den gode nyhed er, at vi udmærket godt ved, hvad vi kan gøre for at undgå det her:

Lad naturen være i fred, og lad være med at presse så mange dyr sammen på så lidt plads.