Landbrugets store stemme fik den interne kritik til at forstumme

PORTRÆT: Som ny formand fik Martin Merrild hurtigt ro på baglandet og tropperne i Landbrug & Fødevarer, og siden har ingen været i tvivl om, hvem der var landbrugets førstemand. Nu takker han af. 

“Nå, nå.”

Når disse ord falder i en samtale med Martin Merrild, så ved de nærmeste kolleger godt, at formanden ikke bifalder det input, han netop har fået. Og så er emnet gerne uddebateret.

Sådan er det med Martin Merrild. I hans otte år som formand for Landbrug & Fødevarer har hans ord vejet tungt.

Man lytter til Merrild, uanset om der kommer få eller mange ord.

Derfor gav det også genlyd på de danske gårde og rundt i organisationen, da Martin Merrild i sidste uge annoncerede, at han ikke genopstiller som formand.

Det betyder et farvel til en stor landbrugsstemme og måske goddag til en ny rollefordeling i toppen af Landbrug & Fødevarer.

Styr på baglandet
Da Martin Merrild i 2012 blev ny formand, overtog han en organisation præget af uro og fløjkrige.

Ledelsen var fedtet for meget ind i partipolitik, og det satte et negativt præg på de kompromiser, der blev indgået på Christiansborg, lød det blandt andet fra interne kritikere.

En af minkavlerens mest presserende opgaver var derfor til en start at få ro på baglandet og få den fusionerede organisation til at fungere som én enhed.

Og Martin Merrild fik forholdsvist hurtigt lagt låg på de kritiske røster - med en fast hånd, klar tale og utallige kilometer på de danske landeveje rundt til de lokale formænd.

I dag er ingen i tvivl om, at røsten fra Martin Merrild også er røsten af Landbrug & Fødevarer i en professionel og strømlinet organisation.

Samarbejde med naturforkæmpere
Den svære balanceakt følger dog til stadighed med jobbet.

Med pres fra Bæredygtigt Landbrug på den ene side, der med traktordemonstrationer og retssager byder sig til hos de mere protestlystne landmænd. Og med en befolkning på den anden side, hvis velvilje kun er blevet sværere at vinde.

Det meste af Danmark spærrede da også øjnene op, da Martin Merrild arm i arm med præsidenten i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, præsenterede et fælles klimaudspil.

Flere fremhæver dog netop organisationens fulde honnør ind i klimakampen, som en af Martin Merrilds mest markante hegnspæle som formand. Et klart signal fra formanden om, at landbruget ikke står sig bedst ved at sætte hælene i, når resten af samfundet flytter sig på miljø og klima.

Da Martin Merrild indtog formandskontoret på Axelborg, var en af bekymringerne ellers, om han evnede diplomatiets kunst.

Om han var for kategorisk og kompromisløs. Enkelte mindes, hvordan også Martin Merrild som ung stod harmdirrende og demonstrerede foran Christiansborg.

Landbrug & Fødevarer er da også flere gange tyet til retssager mod myndighederne, blandt andet om randzoneloven.

Men det er langtfra kun den sti, Martin Merrild som formand har valgt at betræde.

"Jeg oplevede Martin som topprofessionel og fuldt ud bevidst om, at det var helt centralt at nå et resultat, som begge parter kunne være stolte af og stå på mål for," fortæller Maria Reumert Gjerding om sit klimapartnerskab med formanden.

Passionen for landmandshvervet 
Uanset fremgangsmåde, så synes drivkraften stadig at være den samme som for den unge Merrild foran Christiansborg: Passionen for og stoltheden over landmændene og andelsselskaberne.

“Jeg har tit været uenig med Martin om, hvad der var bedst for landmændene, men jeg har aldrig været i tvivl om, at de ting han sagde og gjorde, det gjorde han, fordi han mente, det var til landmændenes fordel,” siger Hans Aarestrup, direktør i Bæredygtigt Landbrug.

Flere fortæller, hvordan historier fra landmænd på randen af konkurs stadig kan gøre formanden personligt berørt.

Martin Merrild har selv til Kristeligt Dagblad udtalt, at der var andre veje for ham at vælge end landbruget. Alligevel var han aldrig i tvivl om, at det var den vej, han ville gå.

"Det er uforudsigeligheden, mod- og medspillet med vind og vejr og de skiftende årstider, der har fascineret mig fra starten. Det tror jeg ikke nogensinde holder op," lød det i 2015 fra Martin Merrild selv.

Formanden lever og ånder for landmændene, landmandslivet og de stolte traditioner, der ligger i landbrugskulturen.

Som en af sine første bedrifter fik den nye formand genoptrykt den gamle sangbog i Landbrug & Fødevarer.

Han tager telefonen, når der bliver ringet. Og han tager bilen, når lokale landmænd rækker ud efter formanden. Om det så er for at få uddelt ris eller ros. 

Martin Merrild har heller aldrig selv været bleg for at dele ud af de verbale gloser. Til tider må både medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer lægge øre til dundertaler fra formanden. Og man skal stå tidligt op for at få styr på sine argumenter, hvis ideerne ikke flugter med formandens. 

En dedikeret europæer
De mange timers slid har blandt andet resulteret i en landbrugspakke under V-regeringen, en reformering af Seges, og så er en grundsten lagt til den målrettede miljøregulering.

Men det er ikke kun på den hjemlige bane, at Martin Merrild har brugt sit engagement. I to år var Martin Merrild formand for den europæiske landbrugsorganisation Copa, hvor han også siden har siddet som viceformand.

Her har generalsekretæren i Copa-cogeca oplevet Merrild som “en dedikeret europæer”.

“I hans vision er EU-landmænd konkurrencedygtige, markedsorienterede og stadig mere bæredygtige,” fortæller Pekka Pesonen om Merrilds europæiske filosofi.

Som formand bekæmpede Martin Merrild med næb og kløer indførslen af mælkekvoter i EU.

Og han har igen og igen brugt sin stemme til at advare mod en retning i EU, hvor kongstanker om de frie markeder og frihandel risikerer at blive tvunget i knæ og i stedet erstattet af stigende protektionisme og produktionsstyring.

Rolleafklaring i ledelsen
Det utrættelige engagement for landmændene og de frie markeder er smittet af selv i Bruxelles.

“Han gør det med god sans for humor og personligt engagement,” siger Pekka Pesonen, der ligesom mange andre fremhæver at have nydt samarbejdet med den danske formand.

Nu slipper Martin Merrild tøjlerne som landmændenes førstemand.

Det kan samtidigt bane vejen for en ny rollefordeling i toppen af Landbrug & Fødevarer.

Her foregår der for tiden overvejelser om at skabe et andet snit mellem direktion og bestyrelse.

Det kan munde ud i et større manøvrerum og et klarere mandat til at eksekvere for direktionen.

Uanset udfaldet af de diskussioner vil en kommende formands ord unægtelig også i fremtiden veje tungt. Men måske stå mindre alene. 

Artiklen er baseret på en lang række baggrundsinterviews.

Forrige artikel Eksperter er bekymrede for ny aftale om udtag af klimaskadelig landbrugsjord Eksperter er bekymrede for ny aftale om udtag af klimaskadelig landbrugsjord Næste artikel Efterforsker har gransket arbejdsmiljøet i WWF: Nu frikendes general af bestyrelsen Efterforsker har gransket arbejdsmiljøet i WWF: Nu frikendes general af bestyrelsen