Landmandsforening: Løsningen på landbrugets kvaler er ikke alene udtag af lavbundsjord

På Christiansborg render politikere og embedsfolk rundt og leder med lys og lygte efter geniale løsninger, der uden for store omkostninger stopper landbrugets klimabelastning – og måske endda fjerner store mængder CO2 fra atmosfæren.

Vi har en løsning, som slet ikke koster det samme som udtag af lavbundsjord, og som er klar til brug – undtagen rent mentalt for mange landmænd.

Henrik Terp
Formand, FRDK

Samtidig skal de hoste op med løsninger, der øger biodiversiteten i markerne, så vi igen får højtflyvende lærker, agerhøns og harer med flere tilbage som i de go’e, gamle dage.

Lige nu synes lavbundsjord at være deres foretrukne løsning. Måske sammen med mere græs til industriel fremstilling af protein og færre metan-bøvsende køer, færre svin med videre.

Men i hvert tilfælde de to første løsninger har sine skyggesider. Reelt ved vi nemlig ikke, hvor stort udslippet af metan bliver fra lavbundsjordene, når de sættes under vand. Det afhænger nemlig af vandstanden henover året.

Græsprotein er slet ikke teknologisk klar til iværksættelse i storskala – og hvad er klimaregnskabet i forhold til eksempelvis at dyrke hestebønner, ærter og lupiner?

Pløjning er den største dræber af biodiversitet
Heldigvis har vi en løsning, som slet ikke koster det samme som udtag af lavbundsjord, og som er klar til brug – undtagen rent mentalt for mange landmænd.

Vores bud på at være løsning og ikke problem hedder Conservation Agriculture. Det er et internationalt anerkendt dyrkningssystem, som FAO definerer med tre søjler, nemlig minimal jordforstyrrelse, jorden dækket af planter og/eller planterester året rundt og altid vekslen mellem forskellige afgrøder.

Det er også et system, der de senere år er vundet frem i Danmark – og der er gennemført forsøg og projekter, som dokumenterer de positive effekter.

Når man dyrker Conservation Agriculture, hverken pløjer eller harver man jorden. Det sparer mange liter diesel, slid på traktorer og redskaber – og kræver mindre traktorer.

Men det allervigtigste er, at jorden og dens liv beskyttes mod det, en biolog kalder et jordskælv 12 på Richter-skalaen. Kort sagt er pløjning den største dræber af biodiversitet i alle slags landbrug.

Stor biodiversitet og mange nyttedyr
Når jorden pløjes, er den også lagt nøgen for vind og vejr, der giver erosion. Som fører til forurenende tab af især fosfor til vores vandmiljø.

Hertil kommer, at i sort jord fortsætter bakterierne deres nedbrydning ved jordtemperatur over seks grader. Så nedbrydes jordens kulstof. Det bliver til CO2, som stiger op og bidrager yderligere til den i forvejen alt for store mængde i luften.

Kvælstoffet knyttet til kulstoffet omdannes i samme proces til nitrat, som udvaskes til vandmiljøet. Det er stik mod kravet om, at landbrugets udledning af kvælstof skal endnu længere ned.

Vi skal bryde med århundredes traditioner for godt landmandskab og acceptere, at markerne ser rustikke ud.

Henrik Terp
Formand, FRDK

Med Conservation Agriculture undgås alle disse skader, som især pløjning, men også dyb harvning giver.

Når der er afgrøder med stor biomasse på markerne, får ukrudtet heller ikke mange chancer. Dermed bliver behovet for at sprøjte mod ukrudt mærkbart nedsat. Med stor biodiversitet og mange nyttedyr ophører behovet for at sprøjte med insektmidler også.

Kravet om vekslen mellem forskellige afgrøder har også stor betydning for planternes sundhed og mulighed for at producere stor biomasse.

Systemet kan også bruges til nye typer afgrøder og afgrøder, som i dag ikke fylder så meget i det totale areal. Det kan for eksempel være endnu flere hestebønner og andre bælgplanter, som har et stort potentiale til både plantebaseret kost og som erstatning for soja.

Hvis fødevareministeren byder op til dans
Når alt det er sagt, vil nogle nok spørge, hvad jeg vil hviske til fødevareministeren, hvis han byder mig op til dans?

Det første er, at vi skal bryde med århundredes traditioner for godt landmandskab og acceptere, at markerne ser rustikke ud.

Det næste er, at vi skal lære at beherske et nyt håndværk.

Det tredje er, at vi bør tilskyndes til omlægning på forskellig vis ad frivillighedens vej – for eksempel via klimaregnskab og grønt regnskab med vægt på biodiversitet.  

Forskningen i Conservation Agriculture skal også op i gear – for vi har rigtig meget at lære endnu og vil utvivlsomt dyrke vores marker med endnu mindre input og endnu større output i fremtiden.

Vores tak for dansen vil være et helt anderledes landbrug, der lever op til kravene om reel bæredygtighed på alle betydende parametre.