L&F om ny pesticidstrategi: Fjern pesticidafgiften

Landmænd sprøjter deres afgrøder for at opnå et stabilt højt udbytte af afgrøder. Konsekvenserne ved ikke at sprøjte er tidligere opgjort til et tab på markniveau på mellem 20-50 procent af dækningsbidraget afhængig af afgrøde og jordtype.

Brug af pesticider er gavnligt i forhold til at mindske CO2-udledningen fra landbruget, og det reducerer også risikoen for kvælstofudvaskning. Pesticider hjælper så at sige med at øge landmandens bæredygtighed. Det er sikkert et kontroversielt udsagn, men pesticider er klimavenligt og helt afgørende vigtige for at opretholde en konkurrencedygtig konventionel landbrugsproduktion i Danmark.

Pesticidudfordringer stammer fra tidligere
Det er også vigtigt at slå fast, at vi ikke har problemer med de midler, der i dag er godkendt i Danmark.

Udfordringer med pesticider, som eksempelvis spor i grundvandet, stammer fra før vores restriktive godkendelsessystem. Det kan man overbevise sig om i den seneste GRUMO-rapport.
Og landbruget har selvsagt intet ønske om at anvende midler, der belaster grundvand, miljø eller sundhed.

Ny pesticidstrategi skal afspejle Danmarks førerposition
Når politikerne skal lande en aftale om pesticidstrategien 2022-26, så bør udgangspunktet være en erkendelse af, hvor langt dansk landbrug har rykket sig på området i de seneste årtier, og ikke mindst hvor fornemt Danmark står i en sammenligning med andre lande.

Vi er kæmpeduks på pesticidområdet, og det skal pesticidstrategien selvfølgelig afspejle.

Thor Gunnar Kofoed
Viceformand, Landbrug & Fødevarer

Opgørelser fra EU viser, at miljøbelastningen fra pesticider er faldet med cirka 50 procent for Danmark i det seneste årti, men kun med cirka 20 procent på tværs af EU-medlemslandene. Og det er endda fra et lavt udgangspunkt, så vi i dag ligger med en markant lavere belastning end resten af EU. Vi er kæmpeduks på pesticidområdet, og det skal pesticidstrategien selvfølgelig afspejle.

Vi vil gerne producere mere med mindre, men vi skal passe på, at vi ikke ender i en situation, hvor vi producerer mindre med mindre. Derfor skal vejen til yderligere at reducere belastningen gå gennem intelligente metoder.

Der kan være muligheder i at reducere med teknologiske løsninger, som for eksempel præcisionslandbrug, og nye og endnu mere bæredygtige sprøjtemidler.

Vores egen glyphosathandlingsplan rummer også en række aktiviteter, som er vigtige værktøjer til at reducere belastningen. Det er ad de veje, vi skal gå.

Pesticidafgiften bør fjernes
Et af de væsentlige temaer i forhandlingerne bliver pesticidafgiften.

Danmark er reelt det eneste land i EU, som har afgifter på pesticidforbruget. Frankrig og Sverige har også en pesticidafgift, men den er blot en brøkdel af den danske afgift.

Vi mener, at afgiften skal fjernes. Det er en skat på vores produktionsapparat, som i væsentlig grad forvrider konkurrenceevnen til skade for de danske landmænd.

I år er det første gang, at der via sprøjtejournalen skal indberettes informationer om opfyldelse af de såkaldte IPM-principper. IPM står for integreret plantebeskyttelse og er en fællesbetegnelse for tiltag, der forebygger og begrænser forekomst af ukrudt, svampesygdomme og skadedyr, så behovet for pesticider minimeres. Det handler for eksempel om sundt sædskifte, valg af dyrkningsteknik, såtidspunkt og monitorering af skadevoldere.

IPM-principperne er langt hen ad vejen fornuftige principper, vi kender fra det gode landmandskab. De er samtidigt det vigtigste redskab i forhold til forebyggelse og bekæmpelse af resistent ukrudt. Vi mener, at der derfor er god grund til at arbejde med, hvordan landmanden tænker principperne ind i sin bedrift.

Hurtigere sagsbehandling og mere forskning i alternative bekæmpelsesmidler
Miljøstyrelsens sagsbehandling og godkendelse af nye stoffer bør også være et fokusområde.

det er afgørende vigtigt, at ønsker om at finde alternativer til pesticider ikke kommer til at betyde, at vi erstatter pesticiderne med midler, som ikke er effektive, og som måske endda er langt mere belastende.  

Thor Gunnar Kofoed
Viceformand, Landbrug & Fødevarer

Det er meget problematisk, at der er oparbejdet en sagspukkel i Miljøstyrelsen, fordi vi ved, at der er flere nye midler undervejs, potentielt med en lavere miljøbelastning end de nuværende. En styrkelse af området for pesticidgodkendelser bør være et fokusområde.

Vi mener også, at der bør tilføres midler til forskning i biologiske bekæmpelsesmidler. 

Det er et relativt nyt område. Med den nuværende viden, er der ikke noget, der tyder på, at de kan erstatte konventionelle sprøjtemidler, men som supplement har de måske potentiale i nogle afgrøder.

Det er under alle omstændigheder noget, som skal undersøges til bunds. Og det er afgørende vigtigt, at ønsker om at finde alternativer til pesticider ikke kommer til at betyde, at vi erstatter pesticiderne med midler, som ikke er effektive, og som måske endda er langt mere belastende.

Grundvandsovervågning bør være en del af pesticidstrategien
Styrkelse af grundvandsovervågningen er efter vores opfattelse også en central del af en vellykket pesticidstrategi.

Landbrug & Fødevarer arbejder for en udbygning af det unikke danske varslingssystem for pesticider – bedre kendt som de såkaldte VAP-marker, hvor pesticider testes under virkelige dyrkningsforhold. Vi har tidligere sammen med DANVA, organisationen for store vand- og spildevandsselskaber, lanceret et fælles udspil om at øge det årlige budget til VAP-programmet.

Det unikke danske VAP-program er en garanti for, at pesticider kan bruges forsvarligt. Vi arbejder derfor for flere midler til at teste for alle pesticider, der anvendes i dag i stedet for kun en del af dem. Det vil være medvirkende til at øge troværdigheden om brugen af pesticider.