Lossepladser ved Thule skal ryddes

8/9-04: Lars-Emil Johansen (SIU) spørger miljøministeren om, hvornår de efterladte lossepladser i Dundas ved Thule bliver ryddet.
Dokumentation
Spørger: Lars-Emil Johansen (SIU)

Spørgsmål: Vil ministeren redegøre for, hvor langt processen omkring de efterladte lossepladser i Dundas ved Thule Air Base, som regeringen har lovet at rydde, er i dag, samt oplyse, hvornår de undersøgelser, som statsministeren omtaler i sit svar til Medlem af Folketinget Kuupik Kleist den 10. november sidste år, bliver tilgængelige for Folketinget?

Begrundelse: I forbindelse med finanslovsdrøftelserne for næste år, er det væsentligt at vide, hvad der må forventes afsat for at opfylde den danske regerings løfte om at rydde op i det affald, som er efterladt i Dundas i forbindelse med områdets brug som baseområde.

Regeringen har tidligere påpeget, at omkostningen forventes at ligge på ca. 20 mio. kr., mens en rapport til regeringen fra DMU tidligere har anslået omkostningerne ved en total bortskaffelse af affaldet til omkring 200 mio. kr.

I sit svar til hr. Kuupik Kleist angående dette i november sidste år, skriver statsministeren: "Det fremgår, at DMU's rapport om forureningen i havet udfor Thule Air Base er offentliggjort, medens rapport om forureningen på land i to lassepladser i Dundas endnu ikke er færdigudarbejdet ... når begge de to miljøundersøgelser foreligger vil disse tilsammen indgå som et væsentligt grundlag for stillingtagen til et fagligt forsvarligt niveau for miljøafbødende foranstaltninger i Dundas."

Det må således antages, at der foreligger nye undersøgelser og konsekvensberegninger, som endnu ikke er gjort tilgængelige for Folketinget, hvilket vanskeliggør bedømmelsen af finansloven på dette område.

0:000:00