Margrete Auken før EU-dom: Vi skal have åbenhed om glyphosat

DEBAT: Torsdag afsiges der dom i en EU-sag om den helbredsmæssige risiko ved glyphosat. Retssagen drejer sig i høj grad om borgernes ret til at kende det Europæiske Fødevareagenturs beslutningsgrundlag for at godkende kemikaliet, skriver Margrete Auken (SF).

Af Margrete Auken (SF)
Medlem af Europa-Parlamentet

Når vi folkevalgte skal tage stilling til sikkerheden af en sprøjtegift, skal det være på et oplyst grundlag. Det skal ske i fuld åbenhed og med mulighed for at vi kan lytte til videnskabsfolk, NGO’er, landmænd − og ja, også industrien. Vi skal kunne få alle i tale, og vi skal kunne vurdere godkendelsen på baggrund af de studier som på- eller afviser eventuelle risici for natur, miljø og helbred.

Men det kræver at vi har adgang til den viden. Så da det Europæiske Fødevareagentur (EFSA) officielt godkendte aktivstoffet glyphosat, som primært bruges i sprøjtemidlet Roundup, blev baggrundsstudierne naturligvis efterspurgt. Ikke mindst fordi Verdenssundhedsorganisationen WHO i 2015 konkluderede at Roundup sandsynligvis er kræftfremkaldende – på grundlag af offentligt tilgængelige videnskabelige artikler. Men EFSA's dokumenter er mørkelagt.

For EFSA baserede primært sin ’frifindelse’ på studier fra kemikalievirksomhederne Syngenta, Cheminova og Monsanto. Sidstnævnte var i øvrigt producenten af Roundup indtil de fusionerede med Bayer sidste år. Studierne er hemmeligholdte, angiveligt fordi de rummer forretningshemmeligheder.

Men det vil vi i SF og hos De Grønne (gruppe i Europa-Parlamentet, red.) ikke finde os i. Virksomhederne må lave alle de hemmelige studier de vil, men så kan EFSA ikke bruge dem som beslutningsgrundlag.

Åbenhed for offentligheden
Torsdag afsiger EU-Domstolen endelig dom i den retssag, som fire af mine grønne kolleger har anlagt imod EFSA. Helt konkret tager domstolen stilling til 12 studier udført på rotter og mus der påviser risikoen for at glyphosat gør skade på menneskers helbred. I EU kan ingen produkter der er klassificeret som ”sandsynligvis kræftfremkaldende”, godkendes til salg på markedet, og det er derfor en sag der har stor interesse for offentligheden.

Og offentligheden er sikret retten til åbenhed gennem såvel EU’s forordning om adgang til dokumenter og igennem Aarhuskonventionen der helt specifikt giver adgang til information om beslutninger der vedrører miljøet.

Det går jo ikke at det er Monsanto selv som leverer de studier der ligger til grund for en godkendelse som kommer til at indbringe dem milliarder af kroner. Selvfølgelig må der aldrig være interessekonflikter på spil. Det er endda for længst bevist at Monsanto har manipuleret med videnskabelige studier og at de har lavet deres egne forsøg for efterfølgende at få akademikere til at lægge navn til dem.

Samtidig har tusindvis af amerikanske landmænd lagt sag an imod Monsanto fordi de mener at have udviklet lymfekræft efter at have brugt Roundup. Sidste sommer faldt den første dom, og en borger blev tilkendt 289 millioner dollars i erstatning. De næste retssager kører netop i disse dage i San Fransisco, og så sent som i sidste måned konkluderede ny forskning at glyphosat hæver risikoen for lymfekræften med 41 procent. Der sælges Roundup for en 7,5 millarder kroner om året i EU alene, og globalt står Monsanto på 40 procent af markedet.

Borgernes rettigheder
Så retssagen drejer sig ikke kun om love og protokoller. Den er i høj grad om borgeres rettigheder − til viden om beslutningsgrundlag, om deres eget helbred, og om hvad store virksomheder kan slippe af sted med af beskidte tricks!

I EU er vi allerede i fuld gang med at få ændret de love og processer der overhovedet har gjort sådanne skandaler mulige. Jeg har generelt stor tiltro til vores agenturer. Det er ikke EFSA der er fjenden her, men det er EFSA der må rette ind, når vi folkevalgte ikke mener at de har taget beslutninger på et sundt grundlag. Det håber jeg at domstolen er enig med mig i.

--------

Margrete Aukens indlæg er kommateret efter hendes eget ønske og følger undtagelsesvis ikke Altingets sproglige retningslinjer.

Forrige artikel DF'er: Biodiversiteten kan blomstre i byerne DF'er: Biodiversiteten kan blomstre i byerne Næste artikel Vandværkerne advarer: Det vil koste medarbejdere at flytte jordforurening fra region til stat Vandværkerne advarer: Det vil koste medarbejdere at flytte jordforurening fra region til stat
  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Pesticider og økologi

    Det er en ulykke af dimensioner om pesticider, syntetiske kemikalier og anden traditionel udviklet ny teknologi ikke har bidraget til et økologisk mindre uansvarligt landbrug, og til at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik, miljøteknologi og social retfærdighed med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen, biodiversiteten, folkesundheden, dyrevelfærden, klimaet, vandmiljøet, luftmiljøet, arbejdsmiljøet, denne verdens fattigste mennesker, samt ikke mindst vore efterkommere og den fremtid vi stiller dem i udsigt.

EU stiller minimumskrav til genbrug af spildevand

EU stiller minimumskrav til genbrug af spildevand

CIRKULÆR ØKONOMI: For at hjælpe landmænd mod vandmangel og tørke i Europa kommer der nu minimumskrav i EU til at genbruge renset spildevand på landbrugets marker. Ministeren er tilfreds, men Dansk Miljøteknologi mener, fokus er for snævert.