Med uperfekt valg tog Syrien de første skridt mod et folkestyre. Og selvom meget var galt, rummer det et håb

A
Ahmad Walid Rashidi
Journalist
I Syriens hovedstad, Damaskus, mødes man af en blanding af støv, duften af frisklavet kebab og den kraftige arabiske beduinkaffe, der indkapsles af store reklameskilte, som rager op langs begge sider af gaderne.
På hvert gadehjørne kan man høre utålmodige bilhorn og stemmer, der råber om dollars som endnu et tegn på, at kursen også i dag er steget på byens sorte dollarbørs.
Men bag Damaskus' vanlige kaotiske gaderytme er en historisk begivenhed under opsejling:
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget Miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Miljø
- Moderaternes akavede griseforslag lyder som bluff
- Moderaterne svarer igen: Vi vil ikke lade landbruget skrive drejebogen for grisene
- Prodekan og direktør: Myndighedsrådgivningen er voldsomt presset. Det går ikke at skære mere
- Nye grønne ordførere ser frem mod den nye valgperiode: ”Afgørende handling er indtil videre udeblevet”
- Friluftsrådet til den kommende regering: Prioritér befolkningens naturglæde og gør naturen til en folkesag
















