Merrild stopper som formand for Landbrug & Fødevarer

EXIT: Martin Merrild genopstiller ikke, når Landbrug & Fødevarer til november skal vælge ny formand. ”Vores organisation er enestående,” siger han.

Martin Merrild gernopstiller ikke som formand for Landbrug & Fødevarer.
Martin Merrild gernopstiller ikke som formand for Landbrug & Fødevarer.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Hjalte T. H. Kragesteen

Efter otte år er det slut.

Landbrugets førstemand – Martin Merrild – siger stop. Når spidserne i Landbrug & Fødevarer mødes til delegeretmøde i november genopstiller han ikke som formand.

Det meddelte Martin Merrild til bestyrelsen mandag.

”Jeg har brugt lang tid på at tænke over min egen fremtid. Lysten til at kæmpe for landmænd og fødevaresektoren er stadig stor, og selv om det kan lyde mærkeligt, så er det lige netop nu, jeg skal stoppe, mens jeg har engagement og energi,” siger han i en pressemeddelelse.

Vores organisation er enestående og misundes af landmænd rundt om i verden.

Martin Merrild
Formand, L&F

65-årig Martin Merrild er minkavler og har siden 2012 være formand for landets store landbrugsorganisation. En organisation han med egne ord efterlader et godt sted.

”Landbrug & Fødevarer har et klart projekt, både fagligt og politisk; vi skal fortsætte udviklingen af den danske fødevaresektor, vi skal gøre landbruget mere klimavenligt, miljøvenligt og bæredygtig, mens vi bevarer vores konkurrenceevne. Vores organisation er enestående og misundes af landmænd rundt om i verden,” lyder der fra Martin Merrild.

Klima og vandplaner
Den nu afgående formand peger på flere grønne udfordringer, som nogle af de mest spændende opgaver for den næste formand.

”Klima, vandplaner og EU’s ”Green-deal” er nogle af de helt store dagsordener de kommende år. Landmændene har brug for en stærk repræsentant i den politiske verden, og Landbrug & Fødevarer er en organisation, der står respekt om både i dansk politik og i EU,” siger Martin Merrild.

Meldingen betyder, at de delegerede skal vælge ny formand ved årets delegeretmøde, der finder sted 4-5 november.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Martin Merrild

Fhv. formand, Landbrug & Fødevarer, fhv. borgmester (V), Struer Kommune
agraøkonom (1977), merkonom

0:000:00