21. maj tiltrådte Mette Boye som ny programchef for Cirkulær Omstilling hos klimaorganisationen Gate 21.
Det skriver organisationen i en pressemeddelelse 29. maj.
Hun kommer fra en stilling som miljøfaglig chef hos WWF Verdensnaturfonden og glæder sig til i Gate 21 at skabe konkret klimahandling.
”Jeg glæder mig til i samarbejde med partnerne og medarbejderne i Cirkulær Omstilling at gøre grøn omstilling til noget, vi konkret rykker på. At vi i Gate 21 gør ord til handling.” siger Mette Boye.
Udover de seneste år hos WWF Verdensnaturfonden har Mette Boye erfaring fra organisationer som Forbrugerrådet Tænk, Dansk Initiativ for Etisk Handel og Dansk Miljøteknologi.
”Vi har glædet os rigtig meget til at byde Mette velkommen. Med Mette får vi ikke kun en stærk og empatisk leder, men også en dygtig kollega med klimafagligheden på plads og forståelse for det landskab af partnere, som vi arbejder med i Gate 21.” siger Sofus Rex, direktør i Gate 21.
Boye er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet.
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Livet på landet er den nye slagmark
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Sjældent har politikerne haft så klart mandat til at løfte havmiljøet
















