Miljøfond: Folketinget lovgiver om luftforurening på misvisende grundlag

DEBAT: Regeringen baserer et forslag om opdaterede miljøzoner på misvisende tal om dieselforurening, Der er et potentielt mørketal, der gør antallet af dødsfald 50 gange større end den officielle opgørelse, skriver Anders Jensen fra Miljøpunkt Nørrebro.

Af Anders Jensen
Centerleder i Miljøpunkt Nørrebro

Luftforurening er Danmarks suverænt dyreste og mest sundhedsskadelige miljøproblem. Aarhus Universitet (DCE) har udregnet, at der er næsten 3.200 for tidlige dødsfald og årlige omkostninger fra luftforurening på 26 milliarder kroner. Men dette er sandsynligvis alt for lavt sat.

Luftforurening fra vejtrafikken - specielt dieselmotorer - udgør i den officielle opgørelse en urealistisk lille del af luftforureningens omkostninger. Man medregner ikke sodpartikler fra dieselmotorer. Og den anden komponent i dieselforurening – NO2 – medregner man som et positivt økonomisk bidrag for folkesundheden, fordi det reagerer med og fjerner ozon, som er skadeligt.

De negative effekter har man ikke regnet med:

"I EVA-beregningerne forudsættes der endnu ikke lokale helbredseffekter af NO2, da der ikke har været konsensus omkring eksponeringsrespons-sammenhænge for NO2 som selvstændig effekt," skriver DCE i sin rapport.

Dette virker som en kontroversiel manøvre, eftersom blandt andet Det Europæiske Miljøagentur og andre eksperter regner med omkostninger for NO2.

Bunden af Europas 4. division
Der er enighed om, at den officielle opgørelse undervurderer bidraget fra dieseludstødning i varierende grad. Miljøstyrelsen, Rambøll, Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Det Økologiske Råd og flere har alle i forskellige sammenhænge fremført, at der mangler noget i den måde, vi opgør forurening. Vores egne målinger fra gader og stræder bekræfter entydigt det billede.

Det er problematisk, at modellen er mangelfuld, fordi politiske tiltag til renere luft i vores byer udelukkende baseres på den officielle luftforureningsmodel. Danmarks eksisterende miljøzonelov var allerede i 2010 "i bunden af Europas 4. division", som Ingeniøren skrev i en leder i maj, og i dag har miljøzonen helt mistet sin virkning, fordi kravene er så lave.

Regeringen har nu fremlagt forslag til opdaterede miljøzoner. I det lækkede regerings-udkast om opdaterede miljøzoner fra juni 2018, ses det, at forfatteren (sandsynligvis Miljøstyrelsen) er klar over, at der kan være ganske store mørketal fra dieselforurening i byerne. Men alligevel har regeringen efterfølgende bedt DCE om at bruge den misvisende officielle model til at belyse forskellige scenarier for miljøzoner.

Model er ikke beregnet til diesel-tiltag
Udregningerne er efter DCEs eget udsagn ”foretaget hurtigt og inden for et begrænset budget, hvilket har påvirket valget af metode, detaljeringsgrad og omfang”. Det man reelt gør, er, at man benytter en luftforureningsmodel, der ikke måler dieselpartikler, til at vurdere tiltag til at reducere dieselforurening.

Det er ikke overraskende, at man med denne manøvre kommer frem til, at en renluftzone vil have en meget begrænset effekt – og det hjælper ikke på den samlede stilkarakter, at regeringen nu har valgt at arbejde videre med det mest uambitiøse af de misvisende scenarier! Man vælger at stille krav til lastbiler og varebiler, som slet ikke eksisterer i større omfang i 2020, fordi de på det tidspunkt vil være 15-20 år gamle og dermed udtjente.

Venstres miljøordfører Erling Bonnesen skriver i et debatindlæg på Altinget, at man ikke vil gå forbudsvejen, og at ”den største del af partikelforureningen blæser ind over os fra andre lande”. I Altinget 9. oktober stemmer FDM i og siger, at ”vi ved, at omkring 90 procent af forureningen i København og Aarhus kommer udefra og driver ind.”

Problemet med denne udlægning er, at den ikke er rigtig.

Mørketal på 500 dødsfald
Ved at opstille den officielle model og de reelle vurderinger fra eksperter kan man se de enorme mørketal, der sandsynligvis er for København. I den officielle opgørelse ses det, at forurening fra lokal vejtrafik afstedkommer 9 dødsfald ud af 550 årlige dødsfald i København – altså en meget lille andel på 1,6 procent. Som tidligere anført er der enighed om, at dette er for lavt – men hvor meget for lavt er det?

Københavns Universitet vurderer, at der er omkring 500 ekstra dødsfald fra dieselforurening i København. Der findes ikke eksperter eller universiteter, der direkte er uenige i disse vurderinger. Det betyder, at der sandsynligvis er et mørketal fra dieselforurening på 50 gange det officielle antal dødsfald.

Realistisk set koster luftforurening seks milliarder
For at illustrere disse enorme potentielle mørketal i økonomiske termer, så er den officielle sundheds-omkostning i København fra vejtrafik i København blot 58,2 millioner kroner. Hvis man i stedet antager 500 dødsfald, som er den reelle vurdering af tidlige dødsfald fra lokal dieselforurening, og ellers bruger den samme pris for tabte leveår, så er omkostningerne fra forurening fra lokal vejtrafik i København omkring 3,2 milliarder kroner.

Ida Auken (R) og Christian Rabjerg Madsen (S) har på det seneste stillet kritiske og fornuftige spørgsmål til ministeren. Det fremgår blandt andet af svarene, at DCE ikke har brugt opdaterede tal for ”værdien af for tidlig død”, og at denne fra næste år vil blive fordoblet jævnfør Finansministeriets vurdering. Det mest realistiske og opdaterede bud på omkostningen af luftforurening fra lokal vejtrafik i København er altså omkring seks milliarder kroner årligt.

Danmark og København kan gøre meget selv
Ovenstående gennemgang og vores egne målinger viser, at luftforureningen i København i vid udstrækning er et lokalt genereret problem fra den lokale vejtrafik. Luftforurening er ikke noget, der mest blæser ind fra Polen og Tyskland, og som vi derfor ikke kan gøre meget ved. Det har ellers været det politisk belejlige synspunkt fra mange danske regeringer, som man understøtter i den officielle luftforurenings-opgørelse.

Danmark og København kan selv gøre meget ved forurening i storbyen, og det vil sandsynligvis være samfundsøkonomisk fornuftigt at gøre meget. Men det kræver, at Folketinget og regeringen baserer sin politik på et afbalanceret videnskabeligt grundlag.

Fordi den officielle luftforureningsmodel er misvisende, og man alligevel baserer lovgivningsarbejdet på den, er der nu en akut risiko for, at Folketinget igen indfører utilstrækkelige krav i den opdaterede miljøzone - til skade for folkesundheden og samfundsøkonomien.

Så kære Folketing: Skal vores luft igen være "i bunden af Europas 4. division"?

Forrige artikel Direktør for grønne delebiler: København skal have 'green flexibility' Direktør for grønne delebiler: København skal have 'green flexibility' Næste artikel Branchedirektør til regeringen: I glemmer klimasikringen og vores kyster Branchedirektør til regeringen: I glemmer klimasikringen og vores kyster