Natur- og biodiversitetsrådgivere: Tilskudsordninger til naturpleje sikrer ikke biodiversiteten

Danske landmænd spiller en vigtig rolle i forvaltningen af Danmarks mest værdifulde natur - herunder både offentlige og private arealer - når de står for at græsse enge, overdrev, heder og strandenge med deres husdyr. Landmændene har derfor en afgørende rolle i at opfylde nationale mål om at standse tabet af biodiversitet.

Hvert år uddeles der i omegnen af 200 millioner kroner i tilskud til landmænd, der udfører såkaldt ’pleje’ af lysåben natur med græssende dyr.

Det er åbenlyst nødvendigt, at disse tilskudsordninger er målrettede og virkningsfulde, så de gavner biodiversiteten bedst muligt. Undersøgelser har dog vist, at støttekronerne langt fra altid har den ønskede effekt for biodiversiteten. 

Årsagen er, at tilskudsordningerne som de er i dag, slet ikke har det nødvendige fokus på at belønne de indsatser, som vi ved, gavner biodiversiteten mest. Der er for eksempel intet økonomisk incitament til at foretage en ekstensiv helårsgræsning af naturen, selvom forskere fremhæver denne forvaltningsform som et af de vigtigste virkemidler til at understøtte biodiversiteten.

Omvendt kan der uden problemer opnås høje tilskudssats for at gennemføre en forvaltning, der kan have direkte negative konsekvenser for biodiversiteten. 

For eksempel er det fuldt ud lovligt og tilskudsberettiget at foretage overgræsning eller maskinel slåning af selv de allermest værdifulde naturarealer, med fatale konsekvenser for biodiversiteten til følge.  

Derfor har en række fageksperter, med baggrund indenfor for biodiversitet og naturforvaltning udarbejdet en række konkrete retningslinjer for en ny tilskudsordning, der har til formål at sikre, at statslige midler går til en naturforvaltning, der gavner biodiversiteten mest muligt.  

Forslag til ny tilskudsordning

Forslaget giver et konkret bud på, hvordan en tilskudsordning til gavn for biodiversitet kan opbygges. Der tages udgangspunkt i den bedste og nyeste faglige viden om, hvilke forvaltningsindsatser, der gavner biodiversiteten mest muligt på lysåbne arealer, såvel som i skov og krat. Samtidig er der lagt vægt på, at ordningen skal være gennemskuelig for tilsagnsmodtagerne og let at kontrollere.

Forslaget vil være et effektiv nybrud, som kan give en nettogevinst for dansk biodiversitet og dermed sikre et væsentligt bidrag til at opfylde EU's målsætninger om at standse tab af biodiversitet inden 2030.  

Eksempler på nogle af de indsatser der foreslås: 

• Der skal være mulighed for græsning på tværs af lysåbne naturarealer, skov og krat.
• Græsningen skal gennemføres så tæt på hele året som muligt.
• Der skal indføres en øvre grænse for kilo dyr pr. ha., så overgræsning undgås.
• Tilskuddet skal gradueres, så der gives tilskud efter hvor længe dyrene går på arealerne. Det vil give et incitament til at forlænge græsningsperioden.
• Der skal give tillæg for at gennemføre en række ekstra indsatser, som for eksempel græsning året rundt, græsning med flere arter (for eksempel heste og kvæg) og græsning af store sammenhængende arealer 
• Der skal gives supplerende tilskud til facilitering og forberedende arbejde i forbindelse med etablering af græsningsprojekter mellem flere lodsejere, oprettelse af lodsejerlaug, med mere
• Tilskudssatserne skal fastsættes, så de er mindst lige så attraktive som alternative tilskudsordninger, med ringere effekt for biodiversiteten (for eksempel de 1-årige tilskud under "Bioordning for biodiversitet og bæredygtighed")

Forslaget adresserer løsninger på de mål, som fremhæves i EU's biodiversitetsstrategi om at stoppe tab af biodiversitet og sikre fremgang for arter og naturtyper. 

I Danmark har vi brug for et ambitiøst gearskifte, og vi har travlt, hvis Danmark skal væk fra sin placering som bundprop på EU's liste over EU-landenes evne til at sikre god tilstand i de vigtigste naturområder. Forslaget vil være en enkel vej til at løse et nationalt behovet for hurtig handling for at tilgodese dansk biodiversitet