Moderaterne er klar til at tage 7.000 flygtninge om året: "Det ville vi fint kunne"
Sydeuropa risikerer at blive fyldt op med flygtninge, og derfor bør Danmark være solidarisk og tage del i EU's nye, fælles omfordeling, mener Moderaternes EU-spidskandidat, Stine Bosse. Ifølge hende kan Danmark huse op til 7.000 flygtninge om året, "uden det rokker vores båd".
Malte Bruhn
JournalistDanmark ville "fint kunne" modtage op mod 7.000 flygtninge om året gennem en fælles europæisk omfordeling.
Det siger Moderaternes spidskandidat til EU–valget, Stine Bosse, i et interview med Altinget om partiets nye migrationsudspil.
Til sammenligning blev der – ifølge Udlændinge– og Integrationsministeriet – sidste år givet 1343 opholdstilladelser på asylområdet i Danmark.
Stine Bosse mener, at det vil "gavne danskerne", hvis Danmark begynder at modtage flygtninge gennem EU’s nye såkaldte solidaritetsmekanisme, vi i dag står udenfor på grund af retsforbeholdet.
Hvis man gør det op ud fra tallene, der er lagt ud nu, så vil vi skulle tage i størrelsesordenen 5000 til 7000 flygtninge om året. Det ville vi fint kunne klare
Stine Bosse (M)
Spidskandidat til EU-valget
"Gør vi det ikke, så fylder vi Sydeuropa op med flygtninge, og vi får ikke løst migrationsproblemet. Og så ender det her med at blive en sikkerhedsrisiko," siger Stine Bosse.
Forslaget får hård kritik fra regeringspartnerne i Socialdemokratiet og Venstre. Også Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance skyder forslaget ned.
SF og Radikale ser gerne – ligesom Moderaterne – at Danmark tilslutter sig EU’s nye, fælles asylpolitik.
Det rokker ikke vores båd
I det nye udspil foreslår Moderaterne konkret, at Danmark dropper retsforbeholdet og tilslutter sig EU’s nye migrationspagt, der blev godkendt af Europa–Parlamentet i sidste uge.
Et centralt element i aftalen er den såkaldte solidaritetsmekanisme, der vil medføre, at nogle af de flygtninge, der har ret til beskyttelse i EU, fremover, vil blive omfordelt til lande, hvor migrationspresset er mindre.
Målet er at aflaste især Italien, Spanien og Grækenland, der huser langt størstedelen af de flygtninge og migranter, der ankommer til Europa over Middelhavet.
I dag står Danmark udenfor EU–samarbejdet på migrationsområdet på grund af vores retsforbehold.
Men står det til Moderaterne og Stine Bosse, bør Danmark altså skrotte forbeholdet via en folkeafstemning og træde ind i samarbejdet på lige fod med de andre EU–lande.
På den korte bane bør Danmark frivilligt tilslutte sig solidaritetsmekanismen og den fælles EU–omfordeling af flygtninge, lyder det fra Stine Bosse.
Hvis Moderaterne får held til at overbevise et flertal i Folketinget om at gå med på regeringspartiets forslag, vil det – ifølge Stine Bosse – betyde, at Danmark vil skulle modtage op mod 7.000 EU–flygtninge om året.
"Hvis man gør det op ud fra tallene, der er lagt ud nu, så vil vi skulle tage i størrelsesordenen 5.000 til 7.000 flygtninge om året. Det ville vi fint kunne," siger Stine Bosse.
Vi kan godt klare et antal i det leje, uden det rokker vores båd
Stine Bosse (M)
Spidskandidat til EU-valget
I har en politisk holdning om, at Danmark vil kunne klare at modtage op mod 7.000 flygtninge om året?
"Svaret er ja. Men hvis man måler det op mod, hvor mange der eksempelvis strømmer mod Grækenland, så er det meget lidt. Vi kan godt klare et antal i det leje, uden det rokker vores båd. Vi rokker for alvor båden, hvis vi ikke gør noget," siger Stine Bosse.
Hun oplyser, at det er Moderaterne selv, der har regnet sig frem til det konkrete tal på baggrund af den model, EU–aftalen lægger op til.
I den står der, at den konkrete fordeling udregnes ligeligt på baggrund af landenes befolkningstørrelse og bnp. Der er også aftalt, at der hvert år skal fordeles minimum 30.000 flygtninge om året. Der er ikke sat et antal på, hvor mange der maksimalt kan fordeles. Landene kan selv vælge, om de vil tage imod flygtninge. Man kan også vælge at hjælpe ved at sende penge til de hårdest ramte lande.
De danske myndigheder har ikke lavet nogle beregninger, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Ifølge EU’s asylagentur søgte 1,1 million mennesker om asyl i EU i 2023. Flest kommer fra Syrien og Afghanistan.
EU's nye migrationspagt indeholder en ny solidaritetsmekanisme, der blandt andet forsøger at fordele flygtninge og asylansøgere mellem EU-landene.
Landene kan selv vælge, om de vil være med til at modtage flygtninge og/eller asylansøgere.
Landene kan også vælge at bidrage finansielt eller yde operationel støtte. Det kan for eksempel være hjælp til sagsbehandling.
Man kan som flygtning eller asylansøger ikke selv vælge, hvilket EU-medlemsland, man sendes til og modtager beskyttelse fra.
En del af migrationspagten er desuden, at Dublinforordningen ændres, så det ikke udelukkende er modtagerlandet, der skal behandle alle asylansøgninger.
Derudover indeholder den nye aftale en ny grænseprocedure, der skal holde migranterne ved den grænse, de har krydset.
Der er også lagt op til, at screeningen af migranter skærpes og gøres hurtigere ved EU's ydre grænser.
Danmark står udenfor aftalen på grund af retsforbeholdet. Det er dermed op til regeringen og et flertal i Folketinget at beslutte, hvilke dele af aftalen, vi vil indtræde i på frivillig basis.
SVM-regeringen har lagt op til, at Danmark tilslutter sig den nye Dublinforordningen. Solidaritetsmekanismen har den sagt nej til.
Løkke og folketingsgruppens beslutning
Selvom Stine Bosse er medlem af et regeringsparti, der ledes af landets udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, anerkender hun, at forslaget har lange udsigter.
Torsdag sagde Mette Frederiksen, at regeringen ingen planer har om at udskrive en ny folkeafstemning om retsforbeholdet.
På samme måde har udlændingeminister Kaare Dybvad afvist, at Danmark kommer til at tilslutte sig den del af aftalen, der handler om solidaritetsmekanismen.
Til gengæld kommer Danmark til at indtræde frivilligt i andre dele af pagten. Eksempelvis de opdaterede Dublin–regler, der nu siger, at det ikke udelukkende er modtagerlandet, der skal behandle asylansøgninger.
Regeringen er en regering med tre forskellige partier med tre forskellige politikker og udgangspunkter
Stine Bosse (M)
Spidskandidat til EU-valget
Moderaternes spidskandidat bekymrer sig ikke over, at regeringspartierne ser forskelligt på Danmarks rolle i EU’s fælles flygtningepolitik.
"Regeringen er en regering med tre forskellige partier med tre forskellige politikker og udgangspunkter. Det smukke er, at vi lykkes med at regere landet på midten med hensyn til den ene og den anden side. Det er fantastisk," siger Stine Bosse.
Vil Moderaterne stille et beslutningsforslag i Folketinget om at udskrive folkeafstemning om retsforbeholdet?
"Når tidspunktet er rigtigt, ja. Men det er ikke nu."
Hvornår er det så?
"Det ved jeg ikke. Og det er under ingen omstændigheder noget, jeg som EU–parlamentariker kommer til at bestemme. Det beslutter folketingspolitikerne sammen med formanden," siger Stine Bosse.
Nej i 2015
Spørgsmålet om retsforbeholdet var til folkeafstemning i 2015. Dengang stemte 53,1 procent nej til at fjerne retsforbeholdet til fordel for en tilvalgsordning.
Spørgsmålet om, hvorvidt Danmark skulle deltage i EU’s fælles asylpolitik, var ikke en del af den afstemning. Og dermed havde Danmark fortsat stået udenfor den nye migrationspagt, hvis vi havde stemt ja til at afskaffe retsforbeholdet i 2015.
Stine Bosse, skal man ikke respektere, at danskerne allerede har sagt nej?
"Det gør vi også. Det er også derfor, vi ikke sætter tid og dato på, hvornår vi mener det bør ske. Omvendt bliver vi nødt til at melde klart ud og sige, at tingene går ekstremt hurtigt lige nu," siger hun og fortsætter:
"Når verden ændrer sig, så kan det godt være, vi skal spørge danskerne lidt oftere. Men man skal selvfølgelig respektere de svar, vi får," siger hun.
Jeg ønsker ikke at slække på alle mulige andre spørgsmål i forhold til, hvordan vi håndterer udlændinge
Stine Bosse (M)
Spidskandidat til EU-valget
Der er ikke frit valg
Hvad vil du sige til de kommuner og mennesker, der ifølge dig skal betale for og stå for den konkrete integration af de her 7.000 flygtninge?
"Hvis vi ikke gør det, så bliver det voldsomt dyrt for vores velstand og velfærd. Det er en relativt lille indsats og et relativt lille kontingent, vi betaler. Og i øvrigt er det relativt nemt at få de her mennesker i arbejde, som vores verden ser ud nu," siger Stine Bosse.
Hun understreger, at flygtningene – i Moderaternes model – skal "ind og blive en del af det danske samfund".
"Men jeg ønsker ikke at slække på alle mulige andre spørgsmål i forhold til, hvordan vi håndterer udlændinge," påpeger hun.
Frygter du ikke, at det vil øge incitamenterne til at tage turen over Middelhavet, hvis man ved, at der mulighed for at komme til Nord– og Vesteuropa via migrationspagten?
"En flygtning er jo en flygtning. Ingen flygter for sjov. Det er jo en tilfældig fordeling. Det er ikke sådan, at man kan sidde og kigge i et katalog og sige 'jeg vælger Danmark'. 7.000 skal du måle op imod, at der er cirka 400.000 migranter i Grækenland, der i forvejen ikke kan magte den her type ting".
"Meningen med det hele er jo, at flygtningestrømmene skal dæmpe sig," fortsætter hun.
Lejre i Sydeuropa og Afrika
Udover at fjerne retsforbeholdet og gå med i solidaritetsmekanismen, foreslår Moderaterne, at EU etablerer modtagecentre langs EU’s grænser, hvorfra der kan søges asyl. De skal håndteres i regi af det europæiske agentur Frontex.
Derudover skal der etableres lejre i Afrika – efter aftale med Den Afrikanske Union – som skal håndtere migranter, der har fået afvist deres asylansøgning.
Hvor i Afrika skal de lejre ligge?
"Det kan være i nordafrikanske lande eller andre afrikanske lande. Måske står Rwanda ikke øverst på listen. Men naturligvis skal vi udvise en vis pragmatisme," siger Stine Bosse.
Ydermere vil Moderaterne have, at EU–medlemslandene styrker samarbejdet om at oprette målrettede uddannelser i tredjelande. Det skal både skabe arbejdskraft til EU–lande og uddannelseslandet.