Debat

Naturfredningsforening: Sælsomt indlæg af fiskernes formand

REPLIK: Det kan undre, at fiskerne stædigt holder fast i ønsket om at reducere sæl-bestanden som en løsning og ignorerer kendt viden, skriver biolog Bo Håkansson fra Danmarks Naturfredningsforening.

Foto: Steffen Ortmann/Scanpix
Cecilie Gormsen

Redaktionschef på Altinget. 

Cecilie blev uddannet journalist i 2013 fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, og var derefter nogle år på Berlingske, hvor hun også har været i praktik.

Ansat på Altinget siden marts 2015, hvor hun havde ansvaret for Altingets forsiden, inden hun blev redaktionschef.

Twitter: @ceciliegormsen

 

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bo Håkansson
Biolog i Danmarks Naturfredningsforening (DN)

I Altinget 1. juli bebrejder Danmarks Fiskeriforenings formand Svend-Erik Andersen politikerne, at problemerne med "op mod 50.000 sæler" angiveligt ikke tages alvorligt.

Der er imidlertid ikke 50.000 gråsæler ved Bornholm. Det tal omfatter også hele den inderste Østersø. Men der kan jævnligt være op mod 400 gråsæler omkring Bornholm. Det var i hvert fald det tal, som den forrige miljø- og fødevareminister angav i sit brev i december 2015 til sin svenske kollega om problemet, med et ønske om fælles dansk-svensk regulering af bestanden.

LÆS OGSÅ: Fiskere: Er to ulve vigtigere end sultne sæler i tusindvis?

For der er et problem. Gråsælerne gør meget alvorlig skade på både fangster og garn. Og netop garnfiskeriet er i modsætning til bundtrawling skånsomt for naturen. Derfor er der faktisk et meget bredt og oprigtigt ønske om, at garnfiskerne får hjælp. 

Fiskerne har i Miljø- og Fødevareministeriets arbejdsgruppe om sæler talt intenst for en målrettet bekæmpelse af gråsæler og ønsket sig "sælfri områder" ved Bornholm. Altså at man søger at skyde sig ud af problemet ved at reducere bestanden.

Færre sæler giver ligeså mange skader
Det kan undre, at fiskerne stædigt holder fast i ønsket om at reducere bestanden som en løsning og ignorerer kendt viden, der har været fremført i sælforvaltningsgruppen.

I referat (side 3, 3 afsnit) af et møde under HELCOM (samarbejdsaftalen mellem landene omkring Østersøen), har Sverige således gjort opmærksom på: "Sweden further informed on the decreasing seal numbers in the beginning of the 1920 and that fishermen didn’t observe changes to the damages caused by seals when the grey seal numbers had been decreased from 90 000 to approximately 20 000 in the 1940s."

Med andre ord: I 1920 var der omtrent dobbelt så mange gråsæler i Østersøen som i dag. Og selvom man reducerede bestanden til halvdelen af, hvad den er i dag, oplevede fiskerne ikke en effekt i form af færre skader.

Det er faktisk ikke ret overraskende. For det første er det ikke alle sæler, der går i garnene. Og derfor hjælper det jo ikke at skyde tilfældige sæler igennem en reduktion af bestanden over en bred kam. For det andet kommer sælerne meget vidt omkring i Østersøen. Man kan derfor ikke for eksempel halvere problemet ved at halvere bestanden - nye problemsæler kommer jo løbende forbi og tiltrækkes af garnene.

Sælskydning er Sisyfos-arbejde
Til gengæld kan det faktisk på den korte bane hjælpe de enkelte fiskere, hvis man kan fjerne de konkrete "problem-sæler", der tages på fersk gerning ved garnene. Og derfor er ordningen, der muliggør "regulering" af problemsælerne, netop blevet udvidet. I øvrigt med meget bred opbakning fra de grønne organisationer, herunder DN.

Det er imidlertid ikke nemt i praksis. Under den tidligere ordning blev mange tilladelser ikke udnyttet. Simpelthen fordi det er en kæmpe udfordring at være på rette sted, på rette tid. Og fordi fiskerne jo ikke selv vil gøre det. Derfor er der nu oprettet et "jæger-korps" for at hjælpe fiskerne.

At skyde sælerne ved garnene er ikke alene meget svært og ressourcekrævende. Det er også et Sisyfos-arbejde: I al fremtid vil man jo skulle skyde de sæler, som løbende lærer, at garnene er et tag-selv-bord.

Omvendt vil fiske-effektive redskaber, der også er sæl-sikre, være en permanent løsning én gang for alle: Redskaber, der er effektive til at fiske, men ikke kan ødelægges af sælerne. I ruse-fiskeriet har man allerede fundet løsningen: Et meget stærkt materiale, sælerne ikke kan ødelægge. 

Som alternativ til garnfiskeriet efter torsk har svenskerne taget initiativer til at udvikle en form for "torske-fælder". Forsøg, som den danske forskningsinstitution DTU Aqua nu også er gået i gang med. Det tegner lovende, men der er lang vej endnu til større praktisk anvendelse i fiskeriet. 

I de cirka 20 år, vi har haft forvaltningsplaner for sæler i Danmark, har forvaltningsplanerne således alle peget på det ønskelige i at fremme udvikling af alternative fiskerier og redskaber. Også enkelte danske fiskere har taget egne initiativer til forsøg. Det kunne måske have været relevant, om Svend-Erik Andersen i sit indlæg havde oplyst, hvor mange initiativer Danmarks Fiskeriforening har stået for eller taget initiativ til i de forløbne omkring 20 år, hvor man har talt om sælskader?

Regnestykke for torsken
Svend-Erik Andersen skriver også, at sælerne spiser så mange fisk, at det går hårdt ud over fiskerne. Det er en tilbagevendende påstand. Derfor har DN bedt Institut for Bioscience under Aarhus Universitet om at søge at opstille et regnestykke for torsken. De lavede for os i januar 2016 dette regnestykke:

"Et groft overslag tyder på at ca. 1000 gråsæler besøger de danske farvande på kortere eller længere visit. Gråsælers fødeindtag er af minimal betydning sammenholdt med Østersøens produktivitet af fisk, men kan have en effekt på enkelte arter/bestande af fisk. Vi har ikke nogen nøjagtig viden om hvilke fisk gråsæler lever af i den danske del af Østersøen. I den tilstødende svenske del af Østersøen er de vigtigste fødeemner sild og brisling, efterfulgt af torsk (Lundström et al. 2010). Der er usikkerhed omkring graden af konkurrence mellem sæler og fiskeri. Gråsæler tager generelt torsk i mindre størrelse end fiskeriet (Lundström 2012). Det vurderes at hver gråsæl indtager godt 3 kg fisk/dag i Østersøen. Der er antageligt ca. 40.000 gråsæler i hele Østersøen (HELCOM 2012, tallet tillagt ca. 30% sæler, der antages ikke at være på hvilepladserne under optællingen), og torsk udgør kun en meget lille del af deres føde (<5% for hele Østersøens population af gråsæler), da torsken dels ikke er sælernes foretrukne fødeemne, og dels kun findes i større antal i den sydlige Østersø. Dvs. at et groft overslag viser at alle gråsæler i Østersøen konsumerer ca. 2.200 tons torsk om året i forhold til 77.900 tons torsk som blev landet i det samlede østersøfiskeri i 2012, dette svarer til ca. 2,8%. (Læs mere her og her). Ser man kun på den danske del af fiskeriet (jf. ovenstående kilder fra ICES) blev der fanget ca. 21.200 tons torsk i alt i 2012 hvoraf ca. 5.100 tons blev fanget i garn/langline og resten i trawl. Hvis man antager at de ca. 1000 gråsæler der besøger danske farvande udelukkende spiser torsk året rundt betyder det at de spiser ca. 1.100 tons torsk altså ca. 5% af de danske landinger. Det skal understreges at et økosystem ikke kan betragtes som et nulsumsspil, hvor fisk, der ikke indtages af sæler automatisk er tilgængelige for fiskeriet. MacKenzie et al. (2011) har modelleret udviklingen i torskebestanden i Østersøen ud fra tilgængelig viden om miljøforhold, fiskeri og sælers prædation, og vurderer at sælerne ikke forhindrer at torskebestanden kommer sig og at udviklingen i fiskeriet af torsk og Østersøens saltholdighed vil have væsentlig større betydning end sælerne for torskebestandens udvikling."

De anvendte tal er godt nok fra 2012, og der kan sikkert være mange holdninger til, hvordan regnestykket kan sættes op. For os står det dog klart, at sælernes konsum af fisk bør sættes i forhold til fiskeriets udtag. Vi bidrager meget gerne til en fælles forståelse af de faglige udgangspunkter. Blandt andet derfor har vi tilbage i januar dels forelagt Svend-Erik Andersen tallene fra HELCOM om erfaringerne fra 1920-1940, dels foreslået et møde. Desværre fik vi end ikke et svar.

Desværre tegner indlægget i Altinget et billede af Danmarks Fiskeriforening som en forening, der ikke lytter, men klandrer alle andre for de problemer, garnfiskerne står i. Det ville klæde foreningen i højere grad at forsøge at bidrage til udvikling af redskaber, der løser problemet, frem for blot at kritisere andres initiativer på området. Hvis man altså ønsker at løse de reelle problemer, i et konstruktivt samarbejde på både kort og lang sigt.

Et ønske om øget politisk fokus kunne med fordel rettes mod en yderligere økonomisk støtte til garnfiskernes indkøb af sælsikre materialer i ruse-fiskeriet og yderligere midler til en fokuseret indsats for at udvikle sælsikre redskaber.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00