Naturstyrelsen: Ja, vi skal tjene penge, men det er aldrig et mål i sig selv

Af Peter Ilsøe 
Direktør, Naturstyrelsen

Fra tid til anden bliver Naturstyrelsen skudt i skoene, at vi sætter indtjening højere, end hensynet til naturen. For eksempel, fordi vi indgår aftaler med private landmænd om, at deres dyr kan græsse på lysåbne naturområder som enge, overdrev og heder.

Det sker for at opnå de mål, der er sat for naturen, og samtidig kan landmændene hente EU-støtte hjem til opgaven, så deres økonomi hænger sammen.

Betyder det, at Naturstyrelsen sætter erhvervsmæssige interesser før naturens? Det kan jeg svare klart nej til.

Naturstyrelsen er sat i verden for at give danskerne bedst mulig natur og friluftsliv for pengene på de statslige natur- og skovarealer, der dækker fem procent af Danmarks samlede areal.

Vores vigtigste bundlinjer er at tage vare på vores fælles naturarv, så den får det bedre, samt at give danskerne gode naturoplevelser i de statslige områder.

Vi er hverken primært et skovbrug, en landbrugsbedrift eller en udlejer. Vi er den statslige forvalter af vores fælles naturarv. Men uden indtægter ville vi ikke komme i nærheden af at kunne løse vores opgaver.

Peter Ilsøe
Direktør, Naturstyrelsen

Indtægter er middel, ikke mål
Der er ingen, der har uendelige midler til rådighed – det har Naturstyrelsen heller ikke. Den politiske ramme for Naturstyrelsens økonomi er, at vi selv skal finansiere størstedelen af vores arbejde. I runde tal er cirka en tredjedel af vores årlige budget dækket af bevillinger på finansloven.

Derudover bliver en tredjedel finansieret af indtægter fra naturnær skovdrift, og den sidste tredjedel kommer fra partnerskaber med for eksempel kommuner eller fonde, salg af jagter, aftaler om naturpleje og udlejning eller salg af ejendomme.

Så ja, vi skal tjene penge. Men for os er indtægter aldrig et mål i sig selv. De er et middel til, at vi kan levere vores kerneydelser til danskerne.

Vi er hverken primært et skovbrug, en landbrugsbedrift eller en udlejer. Vi er den statslige forvalter af vores fælles naturarv. Men uden indtægter ville vi ikke komme i nærheden af at kunne løse vores opgaver.

Det er klart, at det er en svær balancegang. For når en græsningsaftale skal være attraktiv for både naturen og landmanden og heller ikke må spænde ben for friluftslivet, skal mange hensyn afvejes omhyggeligt.

Hvor vi i særlig værdifuld natur sætter barren for naturplejen ekstra højt, så vejer hensynet til friluftslivet andre steder tungere, ligesom vi gør os umage med at hente indtjeningen, der hvor det går bedst i spænd med de øvrige formål.

Nogle gange må vi gå på kompromis, og tingene kan tage længere tid, end man kunne ønske set gennem naturbriller alene. Og vi kan begå fejl og tage forkerte beslutninger i forhold til den svære balance.

Men ser vi overordnet på vores bundlinjer – natur og friluftsliv – så trækker Naturstyrelsens arbejde uden tvivl i den rigtige retning.

Det gør en forskel, at vores dygtige biologer, forstfolk og mange andre medarbejdere med forskellige fagligheder tager vare på de statslige skove og naturområder.

Fokus er i dag på rig natur
Lad mig først give en status på skovene. Fra at plante skove med det primære formål at sikre forsyninger af træ har samfundets forventninger og krav ændret sig over tid.

I dag er fokus på at få en mere rig natur og flere oplevelser i det fri. Den omstilling tager tid og kræver omhu. Her er det et politisk valg, hvor hurtigt omstillingen skal gå, og hvad balancen skal være mellem samfundets ønsker til skovene.

I de seneste år har vi ændret den traditionelle forstlige drift til naturnær skovdrift i samtlige statsskove, der er blevet certificeret efter de bedste internationale standarder.

I skovene vi har fjernet menneskeskabte grøfter og dræn, så skovsøer og moser er kommet tilbage, og for eksempel Gribskov er blevet dobbelt så våd på 30 år.

Flere gamle træer får lov at stå og dø af sig selv, og skoven får i langt højere grad lov at forynge sig selv naturligt. Alt sammen samtidig med, at vi også kan tilgodese alle de andre hensyn, vi også skal tage – til friluftsliv, kulturhistorie, landskab og indtjening ved produktion af bæredygtigt træ og biomasse.

I 2016 indgik regeringen en aftale om, at naturen nu skal have førsteprioritet i en meget større del af statsskovene. I de kommende urørte skove skal Naturstyrelsen ikke længere foretage skovdrift, og de manglende indtægter bliver i fremtiden dækket af en bevilling på finansloven, så vi fortsat kan levere friluftstilbud og forvalte naturen.

Men der er fortsat et godt stykke vej til helt naturlig skov. Variation er et nøgleord i forhold til biodiversitet, og de fleste skove består af plantede træer af samme alder og indeholder andre arter end dem, der naturligt forekommer i Danmark.

Ligesom træerne nogle steder står meget tættere, end de vil gøre fra naturens hånd. Derfor sker udlægningen af urørt skov med omtanke, hvor vi udnytter indfasningsperioden til bl.a. at skabe mere biologisk variation inden for de økonomiske rammer, som Folketinget har sat.

Aktiv pleje giver resultater
Kigger vi på vores heder, enge og andre lysåbne naturtyper, vil vi miste deres rigdom af levesteder for planter, insekter og fugle, hvis vi stoppede med for eksempel græssende dyr som naturplejere.

Zoomer vi ind på engene, har græssende kvæg gennem århundreder skabt forudsætningen for masser af biodiversitet her. Engene er ikke alene formet af naturens hånd, men af fortidens landbrug.

Lader vi de mange ofte små og fragmenterede kulturlandskaber passe sig selv eller ændrer forvaltningen af dem markant, vil de ændre karakter. Vi risikerer, at de vil gro til, sjældne arter forsvinder, og med tiden springer engene i skov.

Vi er forpligtet til at passe på vores beskyttede lysåbne natur. Naturstyrelsen har ansvaret for at sikre gunstig bevaringsstatus for cirka 40 procent af Danmarks lysåbne EU Natura 2000-områder, og vi kan se, at vores indsats med for eksempel græsning, afbrænding og bekæmpelse af invasive arter nytter.

En undersøgelse fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, fra 2016 viser, at størsteparten af de lysåbne naturtyper på statens arealer i perioden fra 2004 til 2011 har fået en bedre naturtilstand. Vores vurdering er, at det skyldes Naturstyrelsens aktive naturpleje.

Nye veje for naturplejen
Vi arbejder målrettet og transparent ud fra konkrete planer for at give vores fælles naturarv et løft. Og vi kan altid blive bedre. Derfor afprøver vi hele tiden nye metoder i naturplejen. Vi inddrager forskningsmiljøer, kommuner, organisationer og borgere i vores arbejde.

Vi bliver klogere på, hvordan vi kan balancere hensynet mellem benyttelse og beskyttelse med den nødvendige indtjening. Og vi lærer af vores fejl.

Vi eksperimenterer nogle steder med natur, der får lov til at passe sig selv. Vi har sat bisoner ud på Bornholm, og på sydspidsen af Langeland går ”vilde” heste ude året rundt.

Det kræver en ekstra økonomisk investering, men gevinsten er, at de vildtlevende dyr bidrager til en mere naturlig dynamik og giver danskerne nye naturoplevelser.

Helt fri for menneskelig indblanding bliver der aldrig tale om i indhegninger med dyr, for vi skal altid kunne garantere, at dyrene kan finde et tørt leje og har mad nok af hensyn til dyrevelfærden.

Vi undersøger også i disse år gennem et stort EU LIFE-projekt, om vi kan gøre naturpleje til en bedre forretning, så det bliver mere attraktivt for den enkelte landmand at tage del i naturplejen af den lysåbne natur.

Fælles for både det projekt og områderne med mere selvforvaltende natur er, at Naturstyrelsens målestok for succes er, om de forskellige indsatser i sidste ende kan bidrage til at give naturen et tiltrængt løft.