Økologisk Landsforening: Jeppe Bruus svigter sit ansvar for de arealer, han har i sin varetægt

En landskabsanalyse af agerlandet fra 1970'erne frem til nu ville vise en markant reduktion i areal og kvalitet af levesteder og fødegrundlaget i landbruget.

Dyrene er taget på stald, markerne er lagt sammen, markerne er blevet renere, afgrøderne tættere, markskel, diger, træer, buske, våde huller er væk.

Det kommer direkte til udtryk i nedgangen i agerlandets sangfugle og græsmarkernes sommerfugle og blandt nyttedyrene, der bestøver og bekæmper skadedyr i vores afgrøder, og det kommer direkte til udtryk i nedgangen af blomstrende urter i det dyrkede land.

Paradoksalt nok kommer det også til udtryk i en stigende afhængighed af pesticider.

Når mariehønsene og snyltehvepsene ikke er der, skal landmanden ud med sprøjten for at sprøjte lusene og snudebillerne væk, og derfra kører den negative spiral.

Der skulle gå mere end 60 år, før der kom et krav fra EU, der pålagde landbruget at give lidt tilbage for at være berettiget til landbrugsstøtte.

Sybille Kyed
Landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening

Ophævet som EU-krav

Lige siden bønderne satte ploven i jorden er presset på naturen og økosystemerne steget.

Et pres, der blev forstærket med industrialiseringen og igen efter Anden Verdenskrig. Yderligere blev det forstærket med indførsel af landbrugsstøtten fra den fælles europæiske landbrugspolitik.

Der skulle gå mere end 60 år, før der kom et krav fra EU, der pålagde landbruget at give lidt tilbage for at være berettiget til landbrugsstøtte.

Desværre blev kravet aldrig til virkelighed bortset fra i Danmark og på Malta. 

Krigen i Ukraine fik EU til at give efter for de velkendte og dominerende reaktionære kræfter i landbruget i Europa, hvilket betød, EU gav tilladelse til, at medlemslandene dispenserede fra kravet.

Fra 2025 er det helt ophævet som et EU-krav.

Den grønne trepartsminister har nu meldt ud, at han mener det også bør falde bort i Danmark fra 2026. Uden tvivl som følge af et hårdt pres fra Landbrug & Fødevarer, der har været meget tydelige i deres udtalelser i medierne om, hvor tosset de mener, dette krav er.

Ministeren svigter sit ansvar

Det er en meget sørgelig udmelding fra en minister, der har som det primære formål at sikre grøn omstilling. Styrelsen hedder ikke længere Landbrugsstyrelsen, men Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. 

Fire procent-kravet handler om, at reintroducere den grønne infrastruktur i agerlandet, som er elimineret med intensiveringen af landbruget.

En beslutning om at ophæve fire procent-kravet som forudsætning for at kvalificere sig til landbrugsstøtte er et svigt overfor det ansvar, som de politikere, der vedtager landets love og regler, har påtaget sig.

Det er et svigt overfor os selv, og et svigt over for den klode og de arealer, vi har i vores varetægt som den mest dominerende og invasive art på jorden.

Det er et svigt overfor os selv, og et svigt over for den klode og de arealer, vi har i vores varetægt.

Sybille Kyed
Landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening

Tilbagegangen i antal bestøvere er på globalt plan opgjort til at koste et tab på BNP på én til to procent.

Landbrug & Fødevarer har som aftalepart i den grønne trepart understreget, at opretholdelsen af fire procent-kravet er i konflikt med trepartsaftalen, der sigter mod at udtage de mindst dyrkningsegnede jorde og etablere stor sammenhængende natur.

Det er imidlertid ikke et enten eller.

Der er både behov for at give arealer tilbage til naturen, der kan lægges ud til stor sammenhængende natur, hvor naturen kan råde, og behov for at reetablere den grønne infrastruktur i landbrugslandet.

Den grønne infrastruktur i landbrugslandet vil fremme de arter, der kan sameksistere med landbruget, og som er voldsomt trængte af den udvikling, der er foregået i landbruget.

Og den grønne infrastruktur er uomgængelig, hvis vi skal sikre et landbrug, der kan klare sig uden pesticider, så vi kan få rent drikkevand og mad uden rester af sprøjtegifte.

Vi vil i Økologisk Landsforening arbejde for, at den grønne infrastruktur i agerlandet bliver reetableret.