Økologisk Landsforening: Naturen taber, hvis vi gør det til enten eller

Af Per Kølster
Formand for Økologisk Landsforening

I weekenden evaluerede lektor fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet Hans Henrik Bruun her i Altinget regeringens politik i relation til naturen under overskriften ”Nej, I har ikke været ambitiøse på naturen vegne”. 

I samme indlæg skriver HHB, at blandt andre Økologisk Landsforening har en ”monumental, mental modstand” mod at erkende, at natur og erhvervsudvikling på de samme arealer ikke kan prioriteres politisk. At landbrug og natur på det felt er hinandens modsætninger.

Landbruget kan tage hensyn
Jeg er enig i, at landbrug og natur grundlæggende er hinandens modsætninger. Men landbruget kan tage hensyn, landbruget kan sikre plads til småbiotoperne. Det er det oprindelige mål for økologien - et mål, som Økologisk Landsforening arbejder for og i mange år har forsøgt at styrke. Det bør man ikke bebrejde foreningen, hvis man vil gøre noget for naturindholdet i Danmark.

Dansk landbrug forvalter 2/3 af det danske areal, og det giver en forpligtelse til at tage aktivt vare på naturen som en del af landbruget.

Jeg er tilpas gammel til at kunne huske de store, upløjede græsningsarealer, der engang prægede det ganske lands enge, moser, overdrev, lunde og lavbundjorder. Det var før, der var nogen, der havde hørt ord som miljøbeskyttelse og randzoner. De var der ligesom bare af sig selv fra gammel tid. Det gav ingen mening at opdyrke disse arealer til kornproduktion, men græssende dyr passede naturen og voksede på den. Kunstgødning, pesticider og EU-støtte gjorde det senere muligt at opdyrke disse arealer, og i dag har naturen, som HHB rigtigt skriver, behov for en dyrkningsmæssig tilbagetrækning fra lavtliggende arealer i for eksempel ådale og moseområder.

Det bliver naturen, der taber, hvis vi gør det til et enten eller i stedet for et både og. Jeg frygter, at man fratager landbruget ansvar og mulighed for at øge sin naturfaglighed, hvis man understreger, at natur og landbrug er hinandens modsætninger. 

Per Kølster
Formand for Økologisk Landsforening

Vi skal føre en landbrugspolitik, der igen gør det muligt at pleje og bevare den slags arealer med store græssere. I dag kan du købe oksekød fra økologiske stude, der lever deres liv som naturplejere i Nationalpark Thy. Det mest populære svinekød i danske butikker lige nu kommer fra økogrise, der bor i marker med træer. Store, sammenhængende skovarealer, hvor der før var monotone marker.

Naturen som taber
Ja, selvom vi som økologer har droppet sprøjtegift, kunstgødning og ensidig korndyrkning, så har vi også en påvirkning af den natur, der er under, omkring og i vores marker. Derfor har vi i ØL siden 2012 kæmpet for, at EU’s økologiregler skal indeholde aktive naturforpligtelser. Det er altså ikke, fordi vi læner os tilbage i selvforherligelse, når kravene ikke er der endnu. Det skyldes, at handlemulighederne er trængte, når reglerne for økologi og betingelserne for arealtilskud overordnet fastsættes i EU.

Det bliver naturen, der taber, hvis vi gør det til et enten eller i stedet for et både og. Jeg frygter, at man fratager landbruget ansvar og mulighed for at øge sin naturfaglighed, hvis man understreger, at natur og landbrug er hinandens modsætninger. Som forvaltere af mere end halvdelen af nationalstatens areal har landbruget et lige så stort potentiale og rolle at spille i at hjælpe en trængt natur, som det har ansvar for, at den er trængt.

Det handler om, at landbruget skal have et sundt og betydningsfuldt naturindhold. Det handler om, at vi som samfund præger landbruget til at levere andet og mere end billige fødevarer: Natur, biodiversitet, klimaløsninger og bæredygtig miljøforvaltning. Derfor arbejder vi for et ændret fokus for landbrugsstøtten. Fra støtte til betaling. Betaling for samfundsnyttige ydelser, som landbruget kan levere. For eksempel mere natur. Og vi arbejder for, at det er hele gårdens areal, der sikres tilskud, hvilket kan motivere til at lade naturen folde sig ud dér, hvor det alligevel giver mening. Et positivt incitament for den tilbagetrækning, som HHB taler for.

Landbrug afhængig af natur
Landbruget er åbenlyst afhængig af naturen. Vi er dybt afhængige af alt det kryb og kravl og grønt, der over og under jorden sikrer, at vi har et velfungerende overordnet økosystem, hvor vores natur kan levere ikke bare vores livsgrundlag, men også den uvurderlige glæde, som en rig natur giver os mennesker.

Naturen har brug for, at landbruget, som sidder på 2/3 af den, tager den mere alvorlig. Vi har et ansvar. Og for min organisations vedkommende kan jeg sige, at det ansvar tager vi på os. Og vores erfaring og udviklingsinitiativer – blandt andet i samarbejder med en tredjedel af landets kommuner – viser, at det ofte godt kan hænge sammen med erhvervspolitiske mål at øge landbrugets naturtjenester.