”Omhyggelig minister” og ”bundloyal partisoldat” blev centrum for S-regeringens første krise

PORTRÆT: Mogens Jensen (S) er så detaljeorienteret, at det er en daglig kamp at hive ham væk fra håndakterne for i stedet at investere tid i at fiske i vælgerdybet, lyder det fra tidligere rådgiver. Alligevel har fødevareministeren indtaget hovedrollen i en penibel sag om grundlovsbrud, som risikerer at koste ham ministerposten.

For blot få uger siden ville det formentlig have været utænkeligt, at S-regeringens første veritable krise skulle kredse om fødevareminister Mogens Jensen.

Hverken i regeringen eller i den bredere offentlighed har han gjort det store væsen af sig, siden Socialdemokratiet igen indtog ministerkontorerne.

Og han beskrives af flere som en minister, der har blik for detaljerne. Han er jovial og vellidt blandt sine medarbejdere - også selvom han til tider stiller så store krav, at det tangerer til det pedantiske.

Når man taler med mennesker, som har arbejdet tæt på Mogens Jensen, tegner der sig altså et billede af en politiker og minister, som afskyr gummistempler og derfor graver sig dybt ned i selv de mindste spidsfindigheder.  

”I ministerbilen sad han ofte og bankede håndakter igennem, så snart han kunne komme til det. Som rådgiver kan man have en lidt kynisk interesse i, at ministeren ikke drukner i drift, men i stedet får noget PR. Men det var en svær opgave at hive ham lidt væk fra sagerne,” siger Andreas Gylling Æbelø, der er tidligere særlig rådgiver for Mogens Jensen, og uddyber:

”Som særlig rådgiver syntes jeg indimellem, at han var en tand for grundig, når han blev ved med at læse dokumenter, som i forvejen havde været forbi talrige kontorchefer.”

Samme oplevelse har Poul Kjar, som arbejdede som presserådgiver for Mogens Jensen, da han var udviklings- og handelsminister.

”Han er virkelig en behagelig chef, et godt og rart menneske at arbejde for. Man skal bestemt ikke tage fejl af, at han også stiller store krav til sig selv, sit embedsværk og folkene omkring sig,” siger Poul Kjar.

Politisk stormvejr
Beskrivelsen kan synes at stå i skarp kontrast til essensen af den sag, som har kastet Mogens Jensen ud i et hæsblæsende politisk stormvejr; nemlig om han bevidst begik grundlovsbrud, da han som ansvarlig minister beordrede alle mink i landet aflivet i kampen mod coronasmitte.  

Da regeringen få dage efter blev opmærksom på det manglende lovgrundlag, forklarede Mogens Jensen nemlig i en skriftlig kommentar til flere medier, at behovet for at handle hurtigt og resolut betød, at regeringen ”ikke kunne afvente ny lovgivning”.

Det fik kritikere til at påpege, at regeringen tilsyneladende havde begået lovbrud med åbne øjne.

Forklaringen blev dog hurtigt ændret, og Mogens Jensen fastholder nu – ligesom resten af regeringen - at han på intet tidspunkt blev orienteret om, at den gældende lovgivning ikke muliggjorde en sådan ordre.

Blandt Altingets kilder med tæt kendskab til Mogens Jensen er der da heller ingen tvivl om, at forløbet har givet anledning til nærmest grænseløs frustration hos fødevareministeren. Og beder man om et kvalificeret gæt, er pilen først og fremmest blevet rettet mod hans embedsmænd, som formentlig har måttet lægge øre til en eftertrykkelig reprimande.

Og selvom den nuværende minkkrise er af helt særlig karakter, så er det ikke første gang, Mogens Jensen havner i politisk krydsild. Tidligt på året måtte han nemlig beklage, at Folketinget ikke blev oplyst om en central regnefejl, som sår tvivl om effekten af et populært klimaredsskab – udtagning af de såkaldte lavbundsjorde.

“Jeg kan kun sige, at jeg er enig i, at Folketinget skulle have haft den her information på det tidspunkt, hvor der også er kendskab til dem i ministeriet. Det har jeg klart sagt, og det mener jeg selvfølgelig. Og jeg har også instrueret mit ministerium i, at det må ske efterfølgende,” lød det dengang.

Har rødder i fagbevægelsen
Inden Mogens Jensen blev valgt i Folketinget for første gang i 2005, havde han i årevis gjort karriere i fagbevægelsen. I dag er han en del af partiledelsen som en af to næstformænd, og han er bredt anerkendt som en ”bundloyal partisoldat” og ”socialdemokrat ind til benet.”

Og særligt husker Andreas Gylling Æbelø, hvordan det var Mogens Jensen, der blev sendt afsted til 3F’s kongres for at holde tale, da debatten om det forkortede dagpengesystem for alvor rasede under den daværende Thorning-regering, hvor Mogens Jensen sad på posten som handels- og udviklingsminister.

Her var det nemlig ikke hvem som helst, der kunne troppe op uden at blive mødt med kraftige protester. Og valget faldt på Mogens Jensen.

”3F bad Socialdemokratiet sende en, som fagbevægelsen respekterede. Partiet kan altid regne med ham, og det har bragt ham langt,” siger den tidligere rådgiver.

Andreas Gylling Æbelø er ikke den eneste tidligere kollega til fødevareministeren, som hæfter sig ved, at Mogens Jensen er en ”bundloyal socialdemokrat". 

Som politiker er han angiveligt kendetegnet ved, at han til hver en tid retter sig ind efter partilinjen. Også selvom han givet er uenig med Mette Frederiksen i spørgsmål om eksempelvis udlændingepolitik.

Og ender Mogens Jensen med det fulde ansvar for den verserende minksag, cementerer det for alvor hans rolle som partisoldaten, der agerer i en større sags tjeneste, lyder analysen. 

Nyrup-parodi blev Jensens claim to fame
Mogens Jensen er notorisk kendt for sine humoristiske indspark. Han finder sig særdeles godt tilpas som samlingspunktet ved festlige lejligheder, og han griber gerne hver en mulighed for at bryde ud i sang og dans.

I 1990’erne turnerede han da også med slående parodier på sit politiske forbillede – tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen - hvilket hurtigt gjorde Mogens Jensen til et velkendt ansigt i partiet.

Og da Helle Thorning-Schmidt i 2014 trak Mogens Jensen ind i sin regering, blev han af visse kommentatorer italesat som lidt af en partigøgler, der nu skulle finde en mere passende grimasse til ministergerningen, fortæller Andreas Gylling Æbelø.

Alligevel er den tidligere rådgiver ikke i tvivl om, at Mogens Jensens personlighed er en styrke – også professionelt.

”Jeg har sjældent oplevet en person, der på den måde er i stand til hurtigt at etablere forbindelser til andre mennesker. Det er en unik evne. Mange bliver enten for stive i betrækket eller udhuler seriøsiteten, men jeg synes, han rammer balancen. Det er en fordel for ham, også i forhold til at skabe politiske resultater,” siger Andreas Gylling Æbelø.

Spejdede efter kulturministerposten
Op til både Thornings og Frederiksens valgsejre blev Mogens Jensen spået rollen som kulturminister. Og det lå dermed ikke lige for, at Mogens Jensen skulle beskæftige sig med hverken landbrug eller fiskeri.

Ved ceremonien for ministeroverdragelser efter det seneste folketingsvalg antydede han da også selv, at han havde gjort sig forhåbninger om kulturministerposten.

"Jeg forstår godt, at mange har troet, at jeg blev kulturminister, nu hvor jeg har været kulturordfører og været det i flere omgange, men jeg er godt klar over, at når man sætter et ministerhold, så blander man kortene. Jeg har én gang før prøvet at få et ministerområde, som jeg ikke havde arbejdet detaljeret med, det var en kæmpe udfordring, og jeg er først og fremmest glad for, at jeg har fået denne her tillid," sagde han dengang og understregede samtidig, at han så frem til arbejdet.

Landbrugets tillid er falmet
I landbruget blev det da også bemærket, at der var kommet en minister, der ikke havde det store kendskab til området, fortæller en central kilde i branchen.

Og selvom der ikke er en finger at sætte på Mogens Jensens åbenlyse vilje til at samarbejde med landbruget, så har der været udfordringer - også længe før minkkrisen for alvor begyndte at rulle.

Det er nemlig en udbredt oplevelse, at Mogens Jensen ikke har kunnet levere på sine egne ambitioner, fordi politikken styres fra regeringstoppen.

At han under minksagen venligt har lyttet, men angiveligt uden mulighed for at rykke på det helt store. 

Og det står tydeligt tilbage, at minkkrisen for alvor har slået dybe skår i landbrugets tillid til den socialdemokratiske regering.

De seneste ti år har Danmark haft otte fødevareministre. Om statsminister Mette Frederiksen inden længe skal finde den niende, vil tiden vise.

Mogens Jensens politiske skæbne forventes at blive beseglet i forbindelse med den skriftlige redegørelse for sagsforløbet, som regeringen fremlægger onsdag. 

Forrige artikel Den Danske Naturfond frygter navneforvirring med ny klimaskovfond Den Danske Naturfond frygter navneforvirring med ny klimaskovfond Næste artikel SF presser på: Regeringen skal afsætte flere millioner til grønt nationalregnskab SF presser på: Regeringen skal afsætte flere millioner til grønt nationalregnskab