Oplysningspligt strider mod grundloven

Politikerne skal fortsat selv bestemme, om de ønsker at lade sig kigge i kortene. Det fremgår af de netop vedtagne regler fra Udvalget for Forretningsordenen. Obligatorisk registrering er i strid med grundloven, mener udvalgets formand, Christian Mejdahl (V). Juraeksperter afviser.
Marie Andergren

Hvis vi skærper reglerne, så risikerer vi at komme i strid med Grundlovens valgbarhedsregler. Ifølge dem er man valgbar til Folketinget, hvis man er ustraffet. Dét er det eneste krav. Så hvis vi tilfører flere krav, kan medlemmerne med rette sige, at vi ikke har nogen ret til at kræve det af dem.

Christian Mejdahl (V)
Folketingets formand
Fakta
"Formålet med registret er blandt andet, at de interessekonflikter, der eventuelt måtte opstå for et folketingsmedlem mellem hvervet som folketingsmedlem på den ene side og private økonomiske interesser på den anden side, skal kunne komme til offentlighedens kundskab."

Kilde: Udvalget for Forretningsorden
Det skal fortsat være frivilligt, om Folketingets medlemmer ønsker at oplyse om deres aktiebeholdning, bestyrelsesposter og gaver fra ind- og udland.

Det fremgår af de nye regler for registeret over folketingsmedlemmernes hverv og økonomiske interesser, som Udvalget for Forretningsordenen (UFO) i Folketinget netop har vedtaget.

Udvalget har dog overvejet, hvorvidt frivilligheden burde erstattes af et krav i stil med det statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) stiller til sit nye ministerhold. Men et sådant krav er ifølge udvalgets formand Christian Mejdahl (V) i strid med Grundloven.

"Vi tør ikke løbe den risiko at blive trukket i retten og tabe en sag. Hvis vi skærper reglerne, så risikerer vi at komme i strid med Grundlovens valgbarhedsregler. Ifølge dem er man valgbar til Folketinget, hvis man er ustraffet. Dét er det eneste krav. Så hvis vi tilfører flere krav kan medlemmerne med rette sige, at vi ikke har nogen ret til at kræve det af dem," siger Christian Mejdahl til Altinget.

0:000:00