Our Fish om coronakrise: Miljøpolitik hænger sammen med sundhedspolitik
DEBAT: Covid-19-pandemien viser, at miljøpolitik hænger uløseligt sammen med sundhedspolitik, og at naturens sundhedstilstand er afgørende for hele menneskeheden. Der er brug for ambitiøs handling fra verdens regeringer, skriver Berit Asmussen.
Sofie Hvemon
RedaktionsassistentAf Berit Asmussen
Kampagneansvarlig, Our Fish
Vi lever i en vanskelig tid, vi for alt i verden skal tage ved lære af. For covid-19 pandemien er mere end en alvorlig virus, den er en direkte besked fra naturen. Sådan lød budskabet fra FN's miljøchef, danske Inger Andersen i avisen The Guardian, og det er værd at lytte til.
Den krise, vi oplever nu, er tæt knyttet sammen med menneskets globale ødelæggelse af naturen.
Derfor har vi hos Our Fish et stærkt håb om, at 2020 bliver året, hvor vi mennesker endelig indser og respekterer, hvor tæt vores skæbne og helbred er forbundet med naturen, det globale klimas stabilitet og ikke mindst havets sundhed.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].
Havet skal prioriteres
Havet mangler i den grad at blive prioriteret som et afgørende led i vores klodes generelle sundhedstilstand.
Det varetager nemlig en række yderst vigtige funktioner, som vi mennesker er afhængige af.
Der er akut behov for at stoppe menneskets omfattende overudnyttelse af klodens ressourcer og ødelæggelse af dyrenes levesteder både på land og i havet.
Berit Asmussen
Kampagneansvarlig, Our Fish
Eksempelvis genererer havet hvert andet af vore åndedrag, regulerer klimaet, absorberer over 90 procent af varmen fra den globale opvarmning og fungerer som verdens største aktive CO2-lager ved at optage over en fjerdedel af den menneskeskabte CO2.
Et sundt hav dæmper således effektivt klimaforandringernes ellers alarmerende acceleration, men havets helbredstilstand er alvorligt presset. Ligesom på land er vigtige leveområder til havs negativt påvirket af menneskeskabte stressfaktorer. Værst af alt af årtiers voldsomme overfiskeri.
Alligevel valgte EU's fiskeriministre under de seneste fiskekvoteforhandlinger for Østersøen og senere for det Nordøstlige Atlanterhav – herunder Nordsøen, Kattegat og Skagerrak – at lade overfiskeriet fortsætte i 2020. Det skete, selvom EU's fælles fiskeripolitik kræver, at alle EU's fangstgrænser sættes på et bæredygtigt niveau senest 1. januar 2020. En deadline, der jo nu er overskredet.
En dybt problematisk beslutning
Fiskeriministrenes beslutning er dybt problematisk af flere årsager.
Dels fordi det på sigt svækker fiskerierhvervet økonomisk, når vigtige fiskebestande presses i bund, og dels fordi det er skadeligt for havets generelle sundhedstilstand og dermed for havets vigtige rolle i reguleringen af det globale klima.
Der er akut behov for at stoppe menneskets omfattende overudnyttelse af klodens ressourcer og ødelæggelse af dyrenes levesteder både på land og i havet. Det er nu, vi alle må lytter til den besked, som naturen giver os i disse covid-19-tider.
EU's positive tiltag
Heldigvis er der taget skridt i den rigtige retning, og det er blandt andet dem, der er behov for at sætte endnu mere gang i nu. EU arbejder i øjeblikket med flere positive tiltag som for eksempel den nye biodiversitetsstrategi og "Farm to Fork"-strategi, der skal kortlægge, hvordan man producerer sund mad uden at skade naturen.
Det overordnede formål er at levere handling, der matcher med målene i EU's nye grønne aftale, der anerkender at; "varige klimaløsninger kræver større opmærksomhed på naturbaserede løsninger, herunder sunde og modstandsdygtige have og oceaner".
En vigtig milepæl i år er derfor i vores øjne, at EU's grønne aftale sætter gang i en proces, der sikrer gennemførsel af ambitiøse klimahandlingsplaner og som effektivt omfatter havets rolle.
Fokus på havets rolle for første gang
Også globalt set sker der noget. FN's seneste klimakonference, COP25, skulle for første gang i historien sætte fokus på havets rolle i forhold til klimaet.
Det lykkedes godt nok ikke at nå til enighed om tilstrækkelige, konkrete klimatiltag, der omfatter havbeskyttelse, men mødets aftaletekst anerkender havets vigtige rolle og sætter ord på konsekvenserne af fortsat svækkelse af havet. Det er et skidt i den rigtige retning.
Desværre er aftaleteksten upræcis i forhold til, hvordan havets rolle skal indgå i fremadrettede klimatiltag. En vigtig, global milepæl i vores øjne er derfor, at der ved næste FN-klimatopmøde, COP26, kommer ambitiøse, nationale klimahandlingsplaner på bordet fra alle lande, der omfatter en styrkelse af havets sundhedstilstand.
Miljø- og sundhedspolitik hænger sammen
Alt i alt er ovenstående en god begyndelse, men ord er som bekendt sjældent nok.
Covid-19-pandemien viser med al tydelighed, at miljøpolitik hænger uløseligt sammen med sundhedspolitik, og at naturens sundhedstilstand er afgørende for hele menneskeheden.
Der er brug for ambitiøs handling fra alle verdens regeringer nu. Kun på den måde kan vi for alvor håndtere den krise, som vi side om side med naturen står overfor i dag.