Overblik: Her er regeringens bud på klimatiltag i landbruget

Investeringer i pyrolyse, grønne proteiner og økologi

• Regeringen vil afsætte 222 mio. kr. til forskning og udvikling af nye teknologier som eksempelvis. pyrolyse, der omdanner restprodukter fra landbruget til brændstof og biokul. Biokul kan sørge for, at CO2 lagres i jorden og ikke udledes til atmosfæren. Derudover skal der forskes i tilsætningsstoffer til foder samt håndtering af gylle og gødning. Disse teknologier skønnes at have et samlet teknisk potentiale til at levere ca. 4 mio. tons CO2e-reduktion i 2030. Regeringen vil fremlægge en strategi for, hvordan de tekniske reduktionspotentialer kan realiseres.
• Regeringen vil afsætte 260 mio. kr. til bioraffinering af græs, så det høje proteinindhold kan bruges til foder og dermed erstatte import af soja. Hertil er græs også mere klima- og miljøvenligt per areal end de dominerende etårige afgrøder i Danmark.
• Regeringen vil afsætte 249 mio. kr. til forskning og udvikling af bedriftsregnskaber, som skal skabe fundamentet for fremtidens klima- og miljøregulering af landbruget. Heraf indgår 31 mio. kr. fra forskningsreserven for 2021. Bedriftsregnskaber bliver et afgørende værktøj til at sikre, at nye teknologier og løsninger tages i brug.
• Regeringen vil forhøje satserne for økologisk arealstøtte frem til 2024 som led i en ambition om at fordoble økologien. Regeringen vil desuden understøtte udviklingen af økologien. Såfremt det lykkes at fordoble det økologiske areal, vil det give en CO2e-reduktion på 0,5 mio. tons i 2030.
• Regeringen vil satse på udvikling af plantebaserede fødevarer og prioritere 96 mio. kr. fra EU’s fælles landbrugspolitik til dette formål. 

Brug af EU's landbrugsstøtte

• Medlemslandene forventes, at skulle bruge et beløb svarende til 22 pct. stigende til 25 pct. årligt af den direkte støtte til grønne indsatser i 2023-27.
• Fokus har hidtil kun været på grønne indsatser, som er mulige i landdistriktsstøtten. Et centralt element er derfor muligheden for at overføre midler fra direkte støtte til at supplere landdistriktsstøtten (fleks- procent). Danmark har i flere år overført 7 pct.
• Det nye mål på 22-25 pct. i 2023-27 opfyldes med flere elementer. Regeringen vil i gennemsnit årligt bruge 14,3 pct. til nye grønne et-årige indsatser (”eco-schemes”). Derudover vil regeringen i gennemsnit overføre 6,2 pct. til grønne indsatser i landdistriktsstøtten. Og endelig vil regeringen opfylde den resterende del med ekstra mange grønne indsatser i landdistriktsstøtten.
• I tillæg til aktivt brug af EU’s landbrugsstøtte vil regeringen afsætte ca. 780 mio. kr. nye nationale midler til grøn omstilling af landbruget.
• En del af forhandlingsoplægget er finansieret af en reduktion af den direkte støtte fra EU til landbrugerne svarende til 20,5 pct. af den direkte støtte, som i stedet anvendes til grønne formål. Samlet set er der tale om en reduktion på ca. 800 mio. kr. årligt - en reduktion af heltidsbedrifters støtte på ca. 60.000 kr. årligt.
• EU’s landbrugspolitik lægger også op til nye muligheder i form af bruttoarealmodellen. Modellen giver mulighed for, at landmanden kan lade natur udvikle sig på marken uden at miste støtte. Og der kommer nye krav om, hvor stor en del af arealet, der skal være udyrket. Som forhandlingerne står nu er kravet 3 pct. Disse indsatser giver en samlet klimaeffekt på 0,22 mio. tons CO2e-reduktion i 2030. 

Reduktion af landbrugets kvælstofudledninger

• Regeringen prioriterer i oplægget indsatser, der nedbringer kvælstofudledningen fra landbruget med yderligere 10.400 tons i 2027.
• I 2023/24 genbesøges den grønne omstilling af landbruget, og resterende indsats håndteres.
• De 10.400 tons sikres på to måder. På den ene side den såkaldt målrettede regulering, der forpligter 
  landbrugerne til at reducere med 6.500 tons kvælstof i 2027. Dette krav indfases gradvist efter 2025. På den anden side 3.900 tons, som er indsatser i den nye landbrugsreform og frivillige kollektive indsatser som eksempelvis vådområder.
• God økologisk tilstand er defineret i EU’s vandrammedirektiv. For at opnå dette mål har Aarhus Universitet og Miljøministeriet foreløbigt vurderet, at der er behov for en reduktion på 15.000 tons kvælstof til kystvandene i 2027.
• Kvælstofindsatsen leverer en CO2e-reduktion på ca. 0,5 mio. tons i 2030.

Støtte til generationsskifte

• Regeringen vil afsætte 129 mio. kr. årligt til en etableringsordning for unge nye landbrugere i forbindelse med EU’s landbrugspolitik. Fra 2023 kan nyetablerede landbrugere på op til 40 år således få et engangsbeløb på op til 745.000 kr. via EU’s landbrugsstøtte.
• Desuden vil regeringen videreudvikle Dansk Landbrugskapital, så der skabes en ny finansieringsløsning for landbruget, der understøtter generationsskifte og grøn omstilling.
• Regeringen vil derudover etablere et partnerskab om landbrugets strukturelle og finansielle forhold, der bl.a. skal se på en ny forpagtningsmodel. Målet er at smidiggøre generationsskift i landbruget. 
• Forventningen til de samlede danske drivhusgasudledninger er siden sidste års fremskrivning faldet fra 43,1 til 35,0 mio. tons CO2e i 2030.
• Det svarer til en forventet nedgang i drivhusgasudledningen på 55 procent ift. 1990. Klimalovens klimamål er en reduktion på 70 procent i 2030 i forhold ift. 1990.
• Reduktionsbehovet – altså det antal tons CO2e, der skal reduceres med for at nå klimamålet – er siden sidste års fremskrivning blevet reduceret markant fra 20 til 11,8 mio. tons CO2e.
• Ændringen skyldes bl.a. en række politiske aftaler, der reducerer de fremtidige udledninger, herunder klimaaftale for energi og industri, klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi, aftale om grøn omstilling af vejtransporten, aftale om grøn skattereform samt aftale om finansloven for 2021.
• Regeringens udspil til en klimaplan for landbruget er ikke indeholdt i Klimastatus og –fremskrivning 2021. Udspillet vurderes at reducere udledningerne med yderligere 1,6 mio. tons CO2e i 2030.
• Dermed har Danmark halveret reduktionsbehovet til at nå 70 pct. målsætningen på bare ét år.
• Regeringens udspil indeholder desuden en række udviklingstiltag, der vurderes at understøtte 
  realiseringen af et teknisk reduktionspotentiale opgjort til ca. 5 mio. tons CO2e i 2030.