Bliv abonnent
Annonce

Politikere uenige om affaldsreform

På DAKOFAs årsmøde i Bella Center debatterede fem politikere liberalisering af affaldssektoren og import af affald.
På DAKOFAs årsmøde i Bella Center debatterede fem politikere liberalisering af affaldssektoren og import af affald.
2. oktober 2006 kl. 19.59

Den danske affaldspolitik har været en succes på alle punkter, og det er jo netop med en stærk myndighedsstyring. Markedet kan ikke styre alt - der er brug for heroiske politiske beslutninger.

Torben Hansen (S)
Miljøordfører
Fakta
DAKOFAs årsmøde, der er en integreret del af verdenskongressen ’Waste Site Stories’ 1.-5. oktober 2006 i Bella Center, har ’En effektiv affaldssektor – hvordan?’, ’Affaldsrammedirektivet’ og 'Øko-dumping', som hovedtemaer.

Kilde: DAKOFA

Venstre og de konservative vil hurtigst muligt liberalisere affaldssektoren og er åbne overfor import af affald, uanfægtet af affaldsrammedirektivet fra EU, der er på vej. Med forbehold er Det Radikale Venstre positivt stemt, mens Socialdemokraterne og SF ikke mener, at samfundet kan være tjent med, at markedskræfterne styrer sektoren.

Import af affald nu
"Jeg går ind for, at man allerede nu åbner for en vis import af erhvervsaffald," sagde de konservatives miljøordfører Christian Wedell-Neergaard på DAKOFAs årsmøde. Den holdning strider mod miljøminister Connie Hedegaards (K) udmelding, men bakkes op af Venstre.

”Vi kan sagtens gå i gang uden at få affaldsrammedirektivet helt på plads. I lovgivningen ligger der allerede mulighed for import, men flere kommuner søger forgæves om tilladelse. En vis mængde affald kan vi sagtens importere, og vi gør det jo allerede i dag med farligt affald,” sagde miljøordfører Eyvind Vesselbo (V).

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026