Vildtbiolog: Bly-ammunition er gift for miljøet - men forbuddene halter efter

Bly er et vidt udbredt metal, som samfundet har gjort brug af i årtusinder.

Der er store kommercielle interesser i at bevare bly som ammunitionsmateriale.

Niels Kanstrup
Vildtbiolog, Aarhus Universitet

Næsten lige så længe har der været kendskab til stoffets giftighed, men det er først inden for det seneste halve århundrede, at samfundet af sundhedshensyn aktivt har søgt at udfase bly.

Dette er sket, hvor det har været teknisk og politisk muligt - for eksempel ved ophør med bly-tilsætning til benzin og maling, men i mange tilfælde først efter omfattende forskning og kampagner mod industriinteresser og kommerciel lobbyisme.

Ammunition, herunder til jagt, har traditionelt været fremstillet af bly, og ved affyring af ammunition spredes blyholdige ammunitionsdele til det omgivende miljø, hvor det er en kilde til forgiftning af vilde dyr og deres levesteder.

Jagt er i dag den største enkeltkilde til spredning af bly i naturen. Ammunitionsrester afsættes også i byttedyret, hvor det er kilde til forgiftning af konsumenter.

Uanset om dette er i de naturlige økosystemer, hvor ramte byttedyr eller rester heraf er fødegrundlag for rovdyr og ådselædere, eller der er tale om mennesker, der spiser vildtkød.

Spredning af bly og andre ammunitionsrester bør ses som en del af jagtens aftryk på naturen og økosystemerne, hvor det bør indgå i definitionen af jagttryk, som indgår i vurderingen af jagtens bæredygtighed. 

Den fortsatte anvendelse af bly til fremstilling af ammunition bygger primært på tradition, og der er store kommercielle interesser i at bevare bly som ammunitionsmateriale.

Bly er billigt, nemt at forarbejde og anses for at have gode ballistiske egenskaber.

Der findes dog for næsten alle brugsformer serieproducerede, markedsførte og alternative ammunitionstyper, hvor bly er erstattet med jern, vismut eller kobber, der er ugiftigt, sikkert og effektivt.  

Udfasning af bly er muligt

Forgiftning fra ammunitions-bly har været genstand for stor videnskabelig opmærksomhed, og mængden af publiceret viden i form af enkeltstudier og kompilering af videnskab er meget omfattende.

Blyfri riffelammunition er både sikkert og effektivt samt til rådighed for jægerne.

Niels Kanstrup
Vildtbiolog, Aarhus Universitet

En række internationale organisationer har taget initiativ til at fremme udfasning af blyhagl til jagt, herunder Den Afrikansk-Eurasiske Vandfugleaftale, som allerede i 1995 opfordrede medlemsstater til udfasning af blyhagl til jagt i vådområder i år 2000.

Hovedparten af de europæiske lande har i dag gennemført regler for jagt med blyhagl i vådområder, men det generelle billede er, at reglerne kun kontrolleres og overholdes i begrænset omfang.

Ligeledes adresserer de geografisk set isolerede regelsæt ikke problemet set i en større global kontekst.

Senest har Europakommissionen besluttet udfasning af blyhagl til jagt i vådområder i alle medlemslande fra februar 2023, og kommissionen planlægger også restriktioner på blyhagl til jagt i andre økosystemer samt på bly i riffelammunition.

Kun Tyskland har i dag omfattende regulering af blyholdig riffelammunition, men Danmark gennemfører som det første land forbud fra 1. april 2024. 

Forskning og erfaringer fra en række lande, der har gennemført regulering, har givet sikkert vidnesbyrd om de gode muligheder, der er for at udfase bly.

Især for blyhagl har de erfaringer, der siden det totale forbud, som Danmark gennemførte i 1996, har været genstand for stor opmærksomhed, både i forhold til den praktiske anvendelse, overholdelse og betydningen for bevarelse af jagt som en del af det moderne samfund.

Forskning i blandt andet Danmark viser, at blyfri riffelammunition er både sikkert og effektivt samt til rådighed for jægerne til priser, der for de fleste typer er sammenlignelige med priser på traditionel ammunition.  

Bly-jagt er ikke bæredygtigt

Spredning af bly handler om jagtens bæredygtighed.

Der er kommet fokus på bly fra jagtammunition som en kilde til eksponering af mennesker, der spiser vildtkød. 

Niels Kanstrup
Vildtbiolog, Aarhus Universitet

Selvom nogle naturlige systemer har en vis indbygget resistens mod bly-forurening, er det overordnede billede, at de fleste systemer påvirkes negativt og vedvarende selv ved lave doser af eksponering.

Mange naturlige systemer har god evne til at restituere, når en given belastning ophører.

For spredningen af bly i områder med intensiv jagt, hvor der for eksempel i danske fugleområder er påvist en akkumuleret belastning med hagl svarende til 250 kilo per hektar, er der dog tale om en irreversibel belastning, der vil eksponere økosystemet i mange år frem.

Jagt, der unødvendigt baseres på et giftigt materiale, som samfundet bestræber sig på at udfase, hvor det i øvrigt er muligt, modstrider de krav, der stilles til bæredygtig jagt.  

Det er først i de senere år, der er kommet fokus på bly fra jagtammunition som en kilde til eksponering af mennesker, der spiser vildtkød - herunder især børn og kvinder i den fødedygtige alder.

Dette aspekt har understreget behovet for en udfasning, fordi et afgørende aspekt af jagtens bæredygtighed er, at byttet anvendes som en sikker føderessource.

Samtidig er der i befolkningen en generel trend i retning af at udskifte konventionelt producerede fødevarer med mere naturligt frembragte produkter, hvor vildtkød af mange anses for at være et godt alternativ.

I denne sammenhæng er det afgørende, at jægere som primærproducenter kan garantere for fødevaresikkerheden. 

Gavner også jægerne

Udfasning af bly-ammunition til jagt er ikke effektivt uden centrale reguleringsindgreb på nationalt eller internationalt niveau.

En udfasning burde ikke være særskilt indviklet – især ikke set i sammenlignet med løsning af andre problemer.

Niels Kanstrup
Vildtbiolog, Aarhus Universitet

Nogle lande har iværksat forsøg på frivillige ordninger, men erfaringen viser, at frivillige systemer er ineffektive, og lovindgreb har ringe effekt, hvis de ikke kan kontrolleres centralt.

For eksempel ved ikke kun at omfatte anvendelse, men også besiddelse og handel.

Ud over direkte indgreb findes indirekte tiltag - herunder for eksempel fastsættelse af maksimumsgrænser for blyindhold i vildtkød svarende til de gældende grænser for andre kødprodukter. Sådanne grænser findes ikke i dag. 

Uanset typen og niveauet er det afgørende, at indgreb ledsages af grundig kommunikation og inddragelse af borgerne - herunder både befolkningen generelt og jægerne som en central gruppe.

Videnskab og almindelig logik tilsiger, at en forvaltning, der sikrer en overgang til blyfri jagtammunition, over tid vil fjerne risikoen for eksponering af økosystemer, vildt og mennesker.

Dette vil være til gavn for alle, og ikke mindst jægerne, fordi det vil bidrage til befolkningens fortsatte positive opfattelse af jagt.  

Eliminerer et miljøproblem

Spredning af blyholdig fra jagtammunition er et simpelt miljøproblem, og en udfasning burde ikke være særskilt indviklet – især ikke sammenlignet med løsning af andre problemer.

Forskningen har både påpeget problemet og anvist løsningen. Der er dog et behov for en forstærket forskningsindsats på tværs af sektorerne, så de sundhedsmæssige perspektiver i højere grad end tidligere anskues samlet for det naturlige miljø, økosystemerne, vildtet og mennesker.

En styrkelse af en forskningsindsats på tværs af de klassiske naturvidenskabelige discipliner, samfundsvidenskab og teknologi synes ligeledes at være en væsentlig forudsætning for at sikre en effektiv, langsigtet og stabil overgang.

Lykkes en udfasning, vil det ikke blot eliminere et miljøproblem og de afledte omkostninger, som dette har for samfundet, men også demonstrere at natur- og vildtforvaltning har kapacitet til at tilpasse sig udfordringer, der opstår som følge af tendenser i et moderne samfund i hastig udvikling.

Det vil medføre betydelige gevinster og samtidig skabe grundlag for en forbedret konstruktiv dialog mellem de institutioner, interessenter og enkeltpersoner, der arbejder for at fremme biodiversiteten og sikre mål for naturbeskyttelse og bæredygtighed.