Ejrnæs: Jordreform risikerer at ende som kejserens nye klæder

DEBAT: DN og L&F peger på multifunktionel jordfordeling som måden at finde 100.000 hektar natur på. Som forsker får man bange anelser om, at en national jordreform kan ende som gældssanering for landbruget og nogle uspecificerede grønne områder snarere end en håndsrækning til Danmarks truede natur, skriver Rasmus Ejrnæs.

Af Rasmus Ejrnæs
Seniorforsker ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

I denne tid forhandler de store beslutningstagere i korridorerne om en national jordreform. Realdania satte skibet i søen med initiativet Collective Impact, som modnede tanken gennem rundbordssamtaler mellem de store folkelige foreninger og jordbrugserhvervene.

Samtalerne er blandt andet mundet ud i en af de opsigtsvækkende nyheder i 2018: Danmarks Naturfredningsforening enedes med Landbrug & Fødevarer om behovet for at udtage 100.000 hektar landbrugsjord til natur. DN og L&F pegede netop på multifunktionel jordfordeling som måden at finde de 100.000 hektar på. Men man er desværre naiv, hvis man tror, at biodiversiteten får radikalt bedre vilkår i Danmark, ved at 100.000 hektar i Danmark ikke længere skal være pløjemarker.

For at få en forskningsfaglig evaluering af multifunktionel jordfordeling har Realdania finansieret et tværfagligt forskningsprojekt, hvor jeg som en af seks forskere har studeret tre afsluttede pilotprojekter om jordfordeling og et fjerde projekt, som endnu er i gang.

Når jeg lægger erfaringerne fra pilotprojekterne sammen med den nuværende situation for Danmarks biodiversitet, får jeg bange anelser om, at en national jordreform kan ende som en gældssanering for landbruget og nogle uspecificerede grønne områder til friluftslivet snarere end en håndsrækning til Danmarks truede natur.

Løgn og bedrag
For at forstå naturens problem med jordfordeling kan vi se på skovene i Danmark. Skovene er vigtige levesteder for Danmarks biodiversitet, og omtrent halvdelen af Danmarks truede arter er knyttet til skovene. Fra 1805, hvor man med Fredsskovsforordningen lagde grunden til nutidens skove, er skovarealet i Danmark fem-seksdoblet fra to-tre procent til fjorten procent af landarealet. I samme periode er omkring ti arter af skovlevende dagsommerfugle uddøde fra Danmark. Fordi de manglede levesteder. De levede i skove.

Det, som gik galt, var, at dyrkningen af skovene ødelagde de blomsterrige skovlysninger, hvor sommerfuglene levede. Den næste sommerfugl på dødslisten hedder Rødlig Perlemorssommerfugl, som efter at have været almindelig overalt i Østdanmark i dag kun findes i små bestande og i få skove på Sjælland og Lolland-Falster.

Eksemplet sætter fingeren på det allerømmeste punkt i dansk naturforvaltning. Vi lyver og bedrager om vores naturbeskyttelse. Vi slynger om os med beskyttelseskategorier såsom beskyttede naturtyper, Natura 2000-områder og nationalparker, men hvis man skraber lidt i lakken, viser det sig, at naturområderne stadigvæk nyttiggøres til skovbrug og landbrug.

Naturområderne er afvandet med grøfter, dræn og kanaliserede vandløb. Naturområderne er tømt for vildtlevende pattedyr. Naturområderne er kystsikret og sandflugtsdæmpet. Træerne plantes, tyndes og hugges. Overdrevene, engene og strandengene overgræsses for at hente landbrugsstøtte hjem til ejeren eller forpagteren. Det er altså først og fremmest i eksisterende naturområder, at der i dag er behov for at disponere pladsen til naturen.

Fem gode råd
Risikoen ved jordfordelingen er, at vi nu betaler landmænd dyrt for at få omlagt dyrkede marker til naturområder. Men i den proces overser vi ganske, at naturens førsteprioritet ville være at sikre en effektiv og varig naturbeskyttelse af vores eksisterende naturområder i skove, enge, overdrev, moser, strandenge, heder og klitter.

Samtidig risikerer vi, at de 100.000 eller flere hektar, hvor det lykkes at ekstensivere driften, ender som uspecificerede grønne områder, hvor vi med fokus på landbrug, skovbrug, klima, vandmiljø eller biomasseproduktion ødelægger muligheden for, at de med tiden kunne blive til levesteder for Danmarks truede arter.

Her er fem gode råd til et (bredt politisk) folketingsflertal, som kan sikre, at naturen får reel gavn af en kommende national jordreform:

  1. Sæt langsigtede og kortsigtede nationale mål for, hvor stor en andel af det danske landareal som skal disponeres helhjertet til naturen (for eksempel 2030 og 2050). Sådanne forpligtende mål er et helt essentielt input til jordfordelingsprocessen, hvis aktørerne skal forpligte sig på naturformålet. Uden disse mål ender jordreformen med at handle om klima og vandmiljø.
  2. Lav en lovgivning, som sikrer, at naturdisponering indgår på lige fod med andre tungvejende samfundshensyn i den fysiske planlægning – eksempelvis i form af en naturzone i planloven – og lovgiv for denne zone, så naturen kan udfolde sig frit og på egne præmisser på de områder, vi disponerer til natur.
  3. Afsæt de nødvendige ressourcer til at nå målene. Når mennesker skal afgive privilegier til naturen, så vil ejerne i reglen kræve erstatning, fordi jorden taber værdi.
  4. Afsæt de nødvendige ressourcer til at sikre en genopretning af naturens egne processer i form af naturlig hydrologi, fri kystdynamik og naturlige tætheder af store planteædere.
  5. Sørg for, at der for en gangs skyld er reelle naturfaglige kompetencer repræsenteret hos beslutningstagerne, når naturområderne skal disponeres og forvaltes.

Forrige artikel Forskere: Klima og miljø dominerede ikke valgkampens dagsorden Forskere: Klima og miljø dominerede ikke valgkampens dagsorden Næste artikel Dansk Miljøteknologi: Underimplementering af EU-lovgivning sænker grøn innovation Dansk Miljøteknologi: Underimplementering af EU-lovgivning sænker grøn innovation
  • Anmeld

    Poul Evald Hansen · Biolog

    Afgive privilegier

    Vi kan ikke fortsætte, som om intet var hændt. DNs udspil sammen med landbruget er ikke en endelig løsning på noget som helst, men en begyndende flytning af fokus væk fra de rene dyrkningsinteresser.

    Nogle har foreslået, at samfundet skal give en slags gældssanering til landbruget, der stadig har en samlet erhvervsgæld på på 360-380 mia. kr. - Hvis samfundet gør det, skal modydelsen være en omfattende omlægning af dyrkningen med skærpede økologiske krav og en omfattende sikring af meget større arealer til prioriteret natur. De to ting hænger sammen, efter min mening. Vi skal ekstensivere dyrkningen. Måske 6 mio. økologiske svin mod nu 20-30 mio. Fødevarekalorier til 6-8 mio. mennesker i stedet for nu måske 20 mio. - Vi skal ikke kimse ad, at første skridt ikke indeholder endelige løsninger, blot de peger frem mod noget bedre.

  • Anmeld

    Rasmus Ejrnæs · Seniorforsker, AU

    Jordfordeling er en indlysende god idé

    Det er klart at jordfordeling er en god idé - det anfægter jeg ikke. Der er mange samfundshensyn som ikke varetages optimalt sådan som jorden er disponeret i dag.

    Men biodiversiteten har vor vane altid at ende som taberen når vi mennesker spiller stratego, så derfor er der behov for allerede nu at gøre beslutningstagerne opmærksom på at ægte naturdisponering er deres ansvar.

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Fotosyntesebaseret produktion - og disrespekten over for alle, der har ydet en indsats for at begrænse denne og dens forventede ødelæggende konsekvenser for biodiversiteten og vore efterkommeres fremtidsudsigter.

    Det er en ulykke af dimensioner om det mod forventning skulle vise sig at de syntetiske pesticider ikke har bidraget til en økologisk mindre uansvarlig fødevareproduktion - og til at vi på så kort tid har kunnet få så mange velfærdsgoder, lønforhøjelser, gyldne håndtryk, slappe finanslove og sociale retfærdigheder med så uventet få ødelæggende konsekvenser for biodiversiteten, denne verdens fattigste mennesker og vore efterkommeres fremtidsudsigter til følge.

Vandplaner: Wermelin lover tæt inddragelse af aktører

Vandplaner: Wermelin lover tæt inddragelse af aktører

MILJØ: Miljøminister Lea Wermelin erklærer sig ”meget optaget af" at sikre tæt inddragelse af aktørerne i de kommende vandområdeplaner. Mere inddragelse er bydende nødvendigt, lyder det fra landbruget og sportsfiskerne.