Rasmus Ejrnæs: Naturbeskyttelsen er løgn og latin

DEBAT: Den ubekvemme sandhed om naturbeskyttelsen er, at Danmark ikke har reserveret plads til naturen nogen steder, for nytten kommer altid før naturen, skriver forsker Rasmus Ejrnæs. 

Af Rasmus Ejrnæs
Seniorforsker ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Vi står midt i en biodiversitetskrise, som med rette kaldes den sjette masseuddøen. Vi mennesker har nyttiggjort al pladsen og alle naturressourcerne. Det har vi gjort for at dække vores materielle behov for fødevarer, drikkevand, byggematerialer, energi, beboelse og infrastruktur, men sekundært også vores præferencer for friluftsliv og æstetik.

Løsningen på biodiversitetskrisen er at give noget af pladsen tilbage til naturen igen. Sammenlignet med, hvor kompliceret det er at løse udfordringer med demografi, klima og sundhedsvæsen, er biodiversitetskrisen virkelig en total no-brainer.

Så meget desto mere opsigtsvækkende er det, at Danmark har fejlet totalt på lige netop dette punkt. Og så lyver vi endda skamløst om det.

Tynd fernis over en fed løgn
På hjemmesiden protectedplanet.net har Danmark rapporteret, at 18 procent af landarealet er beskyttet natur. Heldigt, eftersom Aichi-målet er 17 procent. Umiddelbart ser det tilforladeligt ud, idet Danmark har medregnet både § 3-natur beskyttet efter naturbeskyttelsesloven, Natura 2000 med habitat- og fuglebeskyttelsesområder samt landets nationalparker. Men det er en tynd fernis, som dækker over en fed løgn.

Hvis man graver lidt i naturbeskyttelsen i disse områder, tegner der sig nemlig et noget andet billede. Herfra hvor jeg sidder og skriver, er der kun 500 meter ned til Ringelmose Skov. Det er en gammel østjysk løvskov, som både ligger i Natura 2000-område 230 og i nationalpark Mols Bjerge. Skoven er oven i købet statsejet.

På trods af alle disse fine ord er skoven imidlertid drevet med produktion og salg af tømmer for øje. Den er gennemskåret af dybe afvandingsgrøfter, og bevoksningerne består af tætte, skyggede skove, som tyndes til monokulturer af de foretrukne produktionstræer. Træerne bliver aldrig gamle, men fældes i deres ungdom, når det bedst kan betale sig.

I dette beskyttede naturområde er der en grotesk mangel på levesteder for truede arter. Fordi nytten kommer før naturen.

Med nytte for øje
Ringelmose Skov er ikke nogen enlig svale. Overalt i Danmark er de gamle skove drevet med nytte for øje – også de skove, som rummer truede arter. Mønstret gentager sig i vores lysåbne heder, overdrev, enge, moser og strandenge. Her er det ikke skovbrug, som trænger sig på, men landbrug.

Landbrugstænkningen betyder, at områderne enten er helt uden græssende dyr, fordi det ikke kan betale sig, eller overbefolkede med græssende dyr i sommermånederne, så der ikke er en blomst eller busk tilbage.

Desuden er de lysåbne naturtyper i vidt omfang afvandet med dræn, grøfter og dybt nedgravede vandløb.

Den ubekvemme sandhed
At give plads indebærer, at naturen kan udfolde sig fuldt ud. At træerne kan vokse og ældes frit; at vilde planter kan overtage pladsen fra kulturplanter; at vandet kan strømme frit over det hele; at havet frit kan gnave af kysten og lægge nyt land til andre steder; at vinden kan ommøblere sandet i klitterne; og at store planteædere kan leve og dø frit i naturen uden vores indblanding.

De store dyr er en enorm udfordring. I dag er der kun fire-otte kilo store planteædere per hektar i vores uindhegnede natur i form af rådyr, dådyr og krondyr. Det er højst 10 procent af den naturlige tæthed, og der mangler store planteædere som bison, kvæg eller hest.

Når der er så få dyr, skyldes det, at jægerne regulerer dyrene ned til et niveau, hvor de ikke laver for mange skader på markerne. I dag er der tæt på ingen steder i Danmark, hvor vildtlevende dyr lever i naturlige tætheder uden fodring og regulering.

Den ubekvemme sandhed er altså, at Danmark ikke har reserveret plads til naturen nogen steder. Der er altid lige nogle hensyn til landbrug, skovbrug, jagt, friluftsliv, sommerhuse, veje eller andet, som betyder, at naturen skal reguleres, kontrolleres og kultiveres.

Forrige artikel SF: Stop planerne om danske havbrug i Kattegat SF: Stop planerne om danske havbrug i Kattegat Næste artikel Our Fish til Eva Kjer Hansen: Stop overfiskeri, inden deadline overskrides Our Fish til Eva Kjer Hansen: Stop overfiskeri, inden deadline overskrides
  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Den ubekvemme sandhed...om Homo Sapiens

    Rasmus Ejrnæs mener, at naturen skal kunne udfolde sig fuldt ud: "At træerne kan vokse og ældes frit; at vilde planter kan overtage pladsen fra kulturplanter; at vandet kan strømme frit over det hele; at havet frit kan gnave af kysten og lægge nyt land til andre steder; at vinden kan ommøblere sandet i klitterne; og at store planteædere kan leve og dø frit i naturen uden vores indblanding". Og endvidere mener han, at "der mangler store planteædere som bison, kvæg eller hest".

    Mangler der "kvæg og hest"? Hvordan stemmer det med den uvilje, der møder husdyrene i klimadebatten?

    Med Rasmus Ejrnæs' opremsede betingelser for naturens udfoldelse, er det klart, hvad han mener, der er galt. Men det er nok ubekvemt for ham at udtrykke det.
    Det er Homo Sapiens, som ikke hører til i Ejrnæs' verden.

  • Anmeld

    Hans Thomsen · Biolog, Sweco A/S

    Poul Vejby-Sørensen

    Det er et langt debatindlæg og jeg kan godt forstå det kan være svært at huske hvad der står fra start til slut. Derfor vil jeg lige rette en misforståelse.

    Rasmus skriver i andet afsnit "Løsningen på biodiversitetskrisen er at give noget af pladsen tilbage til naturen igen."

    Så det er altså ikke, som du stærkt indikerer, hele landet som Rasmus skriver om, men noget af landet. Her vil jeg gætte på at det i første omgang drejer sig om de områder der, på papiret, er beskyttet som natur.

  • Anmeld

    Troels Halken

    Den ubekvemme sandhed...om Homo Sapiens

    PVS, han mener vildheste og vildkvæg, som de var for bare 1500 år siden her i Nordeuropa. Og selvom at de er uddøde, så kan man udsætte erstatninger.

    Homosapiens og vores nyttetankegang dominerer 99% af det danske areal. Der er dit problem. At sige at naturen skal have forrang på 17%, handler ikke om at mennesker ikke skal have adgang - det handler om at smide landbrug, skovbrug, fiskeri, råstofudvinding, biavl og havbrug ud af de 17% af arealet, så naturens tilbagegang stoppes.

  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    99% hysteri om løgn og latin?

    Det forekommer mig, at påstandene om "99% menneskedominans af det danske areal" samt "løgn og latin om naturbeskyttelsen" virker lidt luftige.

    Ifølge Danmarks Statistik fyldte Danmarks natur i 2016 ca. 10.500 km svarende til ca. 25 pct. af Danmarks samlede areal på knap 43.000 km2. Det svarer til, at der er ca. 1.840 m2 natur pr. indbygger. Naturarealet i Danmark er vokset med ca. 300 km2 fra 2011 til 2016.

    Det må formodes, at nutidens husdyr udleder klimagas tilsvarende 1500-tallets vildheste og vildkvæg. Men 10-doblingen af mennesker er vel en større udfordring end dyrene i Ejrnæs' verden(?)

    Og husk så lige på: Der er masser af vild natur i Sverige, Tyskland og flere af vore nabolande, fordi de ikke kan dyrke arealerne. Danmark er begunstiget med denne mulighed. Og natur og biodiversitet ser ikke så nøje på territoriale grænser.

  • Anmeld

    Hans Thomsen · Biolog, Sweco A/S

    PVS

    Det er et svært tilgængeligt debatindlæg og jeg kan godt forstå det kan være svært at gennemskue budskabet, Poul.

    Rasmus skriver, at bare fordi et område er anført som natur, på den ene eller anden måde, betyder det ikke at området er særligt naturligt.

    Hvorvidt der er mere natur i nabolandende kommer Rasmus ikke ind på (med mindre du har læst noget jeg ikke har læst?)

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Pesticider, natur, økologi, ukrudt, skadedyr, afgrøder, husdyr, traditionel udviklet ny teknologi og disrespekten over for alle, der har ydet en indsats for at begrænse produktionen og dennes forventede ødelæggende konsekvenser for naturen.

    Et samfund, der forbyder brugen af kunstgødning, pesticider og gensplejsning til produktion af fødevarer og andre produkter det vælger at kalde økologiske, er et samfund, der hverken interesserer sig for økologi, natur eller sine efterkommere og den fremtid det stiller dem i udsigt.

  • Anmeld

    N. Skovbo · Selvstændig

    Sandheden er ilde hørt for PVS

    Poul Vejby-Sørensen (PVS) der er tilknyttet Bæredygtig Landbrug som miljøekspert, har det svært med natur og miljø.

    Hver eneste gang der kommer et indlæg fra en, som faktisk har en professionel viden på områder om natur og miljø og ikke mindst biodiversitet, så bliver der kritiseret voldsomt fra PVS.

    Det er trist at Bæredygtig Landbrug (BL) har så meget imod natur og biodiversitet og det er skræmmende, at selvsamme PVS og BL på intet tidspunkt kommer med konkrete forslag til hvordan vi kan sikre os en biodiversitet i DK, som har det blot nogenlunde godt !

    Det opdyrkede areal af DK udgør ca 62 % og i forskernes vurdering, er det håbløst for meget, hvis der skal være plads til naturen.

    Hvor ville jeg ønske, at landbruget, BL og PVS, kom ind i kampen om, at sikre denne natur, som åbenlyst og faktuelt har det helt ad helvede til.

  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Trivielt

    Jeg skal undlade at returnere venligheden eller karakterisere hr. N. Skovbo.
    Det gør han så udmærket selv.

    Intet nyt under solen.

  • Anmeld

    Jens Boll

    Poul Vejby-Sørensen

    Hvis Bæredygtigt Landbrug læser klima og miljørapporter, som du tolker debatindlægget ser jeg tydeligt hvorfor I har problemer med at overbevise den almindelige dansker om landbrugets gudestatus.

  • Anmeld

    Max Tranebæk · Flymekaniker

    Vi er blevet for mange mennesker på vores dejlige blå planet.


    Selvfølge binder urørt skov en begrænset mængde kulstof og miljøgifte
    Men rigtigt det er ikke meget.

    Men hvor er en urørt naturskov skønt.
    Vi kan selvfølge asfaltere og bygge huse alle steder men så vil vores dejlige blå planet blive ubeboelig.


    Og
    Jeg har med dyb undren fuldt med i at hvordan meget muslimske bandemedlemmer og autonome tosser
    har brændt biler og andet gods af i gaderne
    en brændende bil udleder store mængder ekstrem giftige stoffer, blandt andet store mængder dioksin.

    Måske skulle vi se på hvad den store indvandring fra Mellemøsten koster på miljøet og klimaet
    Jeg mener ikke islam har den store forståelse for miljø og klima

DF langer hårdt ud efter V-minister: Du taler landbruget ned

DF langer hårdt ud efter V-minister: Du taler landbruget ned

KRITIK: Jakob Ellemann-Jensen og regeringen har ikke fundet balancen mellem miljø og landbrug. Tværtimod "kommer man med grovfilen og taler dansk landbrug ned," siger Peter Skaarup. Partiet vil nu splitte Miljø- og Fødevareministeriet i to.