Teknologirådet om tab af biodiversitet: Landbruget skal afgive plads

DEBAT: I Danmark går det den forkerte vej med biodiversiteten. Løsningen er, at naturen skal have plads, plads og mere plads. Indtil nu har vi dog kun lavet småinitiativer, der ikke kommer i nærheden af de nødvendige arealstørrelser, skriver Søren Gram og Bjørn Bedsted.

Af Søren Gram og Bjørn Bedsted
Hhv. seniorprojektleder og underdirektør i Teknologirådet

Vi vidste det jo godt i forvejen, men FN’s biodiversitetspanel, IPBES, slog det fast med syvtommersøm: Det ser meget sort ud for biodiversiteten. Arter forsvinder med bekymrende hastighed. Og i sidste ende vil det få store konsekvenser for livet på jorden.

Også i Danmark går det den forkerte vej med biodiversiteten. Vi er forpligtet via EU til at standse tilbagegangen i biodiversitet senest i 2020. Det når vi ikke.

Det er sagt mange gange. Og det går rigtig skidt for mange arter her i landet. Det er der heller intet nyt i. Nu har verdens fremmeste biodiversitetseksperter via FN’s IPBES-rapport dokumenteret, hvor slemt det står til, og hvad der kan gøres ved det.

Løsningen er, at naturen skal have plads, plads og mere plads. Også det er gentaget mange gange og er anerkendt bredt politisk.

Kun småinitiativer
I Danmark har vi derfor igangsat en række initiativer såsom tilskud til at lave sammenhæng i naturen, opkøb af lavtliggende landbrugsjord, jordfordelingspulje, Naturfond med mere.

Problemet er bare, at set i det perspektiv, der handler om at vende udviklingen, så er der tale om småinitiativer, der forslår som en skrædder i helvede.

Det kommer ikke i nærheden af de arealstørrelser, som fagfolk har beregnet, der skal til for at vende udviklingen for den vilde natur og dermed leve op til vores forpligtelser under FN’s biodiversitetskonvention. Og andre initiativer som eksempelvis Det Grønne Danmarkskort, ser indtil videre ud til at forblive som − ja, netop kort og principper.

Der skal langt mere håndfaste og robuste tiltag til. Allerede Natur- og Landbrugskommissionen fra 2013, hvor både landbrugs- og miljøorganisationer deltog, anbefalede en omfordeling af Danmarks åbne arealer med nettoreduktion i landbrugsarealet til følge.

Og ved et stort anlagt borgertopmøde i 2016 med 250 repræsentativt udvalgte borgere pegede disse ligeledes på en kraftig reduktion i landbrugsarealet som et afgørende element i at få kabalen med de mange interesser i det åbne land til at gå op.

Hvor meget skal landbruget fylde?
Danmark er et lille land, og vi har ikke store vidder med urørt natur. I 2017 afsluttede Teknologirådet projektet ”Prioritering af Danmarks areal i fremtiden”, og her kunne vi konkludere, at hvis vi skulle tilgodese alle ønsker, skulle Danmark være knap halvanden gange større. Danmark er et af de mest opdyrkede lande i verden. Det store spørgsmål er derfor: Hvor meget skal landbruget fylde i det danske landskab?

Derudover er der mange andre aktører, der deltager i kampen om pladsen i det åbne land. Ud over natur- og landbrugsinteresser er der behov for energiproduktion med vindmøller, solcelleparker og bioenergi.

Der er sommerhusområder, der er frilufts- og turismeinteresser, tømmerproduktion, arealer til klimatilpasning og så videre. En del af aktiviteterne kan fint gå hånd i hånd i multifunktionelle landskaber, mens andre netop ikke kan.

Vi er nødt til at prioritere sammen
Ligesom skovdriften må holde for og afgive plads til vild natur, må også landbrugsarealerne bidrage. Det er en radikal omvæltning. Dansk landbrug kan levere fødevarer til verdens stigende befolkning, og der er stærke følelsesmæssige kulturelle og økonomiske interesser på spil.

Det er derfor vigtigt at tilrettelægge en inddragende proces, der vil sikre både en fælles forståelse og langtidsholdbare løsninger.

I arealprojektet lykkedes det at samle alle interessenter omkring bordet, og der var vilje til at komme til bred enighed. En væsentlig anbefaling fra arealprojektet var, at politikerne bør nedsætte en ”areal- og plankommission”, der kan afveje hensynet til de mange forskellige arealinteresser uden at tabe helheden af syne.

Kræver handling med det samme
Det kunne være den første opgave for det nye folketing at nedsætte en sådan ”areal- og plankommission”, der leverer kontante redskaber til en omfordeling af de danske arealer i forbindelse med den kommende revision af planloven i 2020.

Parallelt hermed kan de nye folketingspolitikere stille ressourcer til rådighed for en grundig dialogproces med alle aktører. Det er nødvendigt at stikke fingrene ned i hvepsereden og tilrettelægge et debat- og beslutningsforløb, hvor mange forskellige interesser er på spil, og hvor der ikke er én rigtig løsning, som kan gøre alle glade.

Én ting er sikkert: Det kræver handling nu, hvis vi skal omforme hensigtserklæringerne om at vende tilbagegangen af biodiversitet til politisk virkelighed, og vi foreslår derfor, at netop dette formål gøres til omdrejningspunktet for dialogprocessen.

Når det åbne lands interessenter mødes og trækker i arbejdstøjet, så kan der ske ting og sager. Det skete i arealprojektet, og nu har Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer netop leveret et udspil, der viser, at der kan samarbejdes på tværs af ideologi og politiske skel.  

Men de øvrige interesser skal med omkring arbejdsbordet, hvis kabalen om det åbne land skal gå op. Der skal prioriteres, og den slags kræver politisk mod. Så må vi se, om folketingspolitikerne efter femte juni er i besiddelse af det?

Forrige artikel Søren Wium: Tidsel i naturpakken påvirker biodiversiteten Søren Wium: Tidsel i naturpakken påvirker biodiversiteten Næste artikel Margrete Auken: EU skal sikre biodiversitet ved lov Margrete Auken: EU skal sikre biodiversitet ved lov
  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Syntetiske pesticider - og disrespekten over for alle, der har ydet en indsats for at begrænse landbrugsproduktionen og dennes forventede ødelæggende konsekvenser for biodiversiteten og vore efterkommeres fremtidsudsigter.

    Det er en ulykke af dimensioner om det mod forventning skulle vise sig at syntetiske pesticider og anden traditionel udviklet ny teknologi ikke har bidraget til en økologisk mindre uansvarlig landbrugsproduktion - og til at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd og uansvarligt valgflæsk med så uventet få ødelæggende konsekvenser for biodiversiteten, klimaet og vore efterkommeres fremtidsudsigter til følge.