Debat

L&F: Regeringen og DF har fat i en del af løsningen på biodiversitetskrisen

DEBAT: Mange landmænd står for plejen af værdifulde naturarealer. Men der er behov for at forbedre rammerne for deres arbejde, så plejen kan styrke biodiversiteten mere optimalt. Der har regeringen og DF fat i en del af løsningen, skriver Lone Andersen.

Fra landbrugets side har vi en klar interesse i, at den naturpleje, vi laver, virker for biodiversiteten, skriver Lone Andersen.
Fra landbrugets side har vi en klar interesse i, at den naturpleje, vi laver, virker for biodiversiteten, skriver Lone Andersen.Foto: Pascal Rossignol/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lone Andersen
Viceformand i Landbrug & Fødevarer

Regeringen og Dansk Folkeparti har i deres nye naturinitiativer, som blev fremlagt 2. maj, afsat midler til målrettet naturpleje på statslige og private overdrev. Det er jeg glad for, for her har de taget fat på et behov, vi fra Landbrug & Fødevarer længe har peget på.

Landmænd står for plejen af mange af vores værdifulde naturarealer. Der har i flere år været stor interesse og deraf stor søgning på tilskudsordningen til pleje af græs- og naturarealer. Det er positivt og understreger, at der er en stor lyst til at bidrage til at passe på og pleje vores naturområder, så de ikke gror til.

Men bidrager naturplejen og den store indsats, som mange af mine kollegaer yder, altid til at forbedre biodiversiteten? Her er svaret desværre ikke altid ja, og det er der brug for at gøre noget ved.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

For der er simpelthen ikke noget mere demotiverende end at få at vide, at det arbejde, man lægger tid og kræfter i, ikke virker. Og så er det samtidig helt uholdbart, hvis vi skal vende udviklingen for naturen. Og det skal vi, da Danmark skal leve op til biodiversitetsmålene. Derfor har vi fra landbrugets side en stor interesse i, at der kommer mere fokus på at fremme biodiversitet, når det gælder regler og tilskud til naturpleje.

Et stykke af vejen
Det kan den nye pulje til målrettet pleje af overdrev, som regeringen og DF har afsat midler til, være med til at sikre. Seges har i konkrete projekter vist, at der på nogle af vores mest værdifulde naturarealer med sjældne arter er behov for at kunne differentiere plejen og tage særlige hensyn.

En rent nationalt finansieret plejeordning giver mere fleksible rammer og dermed plads til en mere målrettet pleje.

Lone Andersen
Viceformand, L&F

Det kan være, at nogle områder skal hegnes fra i en periode. Det kan være, at der er behov for pauser i afgræsningen fra år til år. Eller der kan være behov for andre særlige tiltag.

Sådanne hensyn kan ofte ikke forenes med nuværende tilskudsregler på grund af EU’s kontrolkrav. En rent nationalt finansieret plejeordning giver mere fleksible rammer og dermed plads til en mere målrettet pleje på det konkrete areal.

Plejen kan for eksempel fastlægges med udgangspunkt i en plejeplan, som lodsejer og den naturansvarlige myndighed bliver enige om. En sådan plan kan samtidig give landmanden mere viden om de planter eller insekter, som er helt særlige på hans arealer. Og dette kan også være med til at øge motivationen for at yde en mere målrettet indsats.

Initiativet fra regeringen og DF giver mulighed for, at vi kan komme et stykke ad vejen her, og det er helt rigtigt set. Fokus er på overdrev, men også andre værdifulde naturtyper vil være oplagte at tage med. Fra Landbrug & Fødevarer er vi klar til at bidrage med vores konkrete erfaringer på dette område, når ordningen skal udmøntes.

Nuværende regler skal også forbedres
Samtidig mener jeg også, vi skal se på, hvordan vi kan gøre de eksisterende tilskudsordninger bedre. For her er der en række steder, vi kan justere, så vi sikrer bedre rammer for, at naturplejen bedst understøtter vores biodiversitetsmålsætninger.  

Et konkret tiltag, som kan rykke naturplejen fremad her og nu, ville være at hæve tilskudssatsen til pleje af græs- og naturarealer, så den enkelte landmand ikke er afhængig af at få grundbetaling på arealerne, for at økonomien kan hænge sammen.

For kontrolkravene til grundbetalingsordningen indebærer, at arealerne skal være synligt afgræsset eller slået i midten af september, og det er ikke særlig hensigtsmæssigt, hvis man har helårsgræsning eller ønsker mere variation på arealet til glæde for planter og insekter.

Reglerne om læ og ly til dyr, der går ude året rundt, er også en udfordring, som vi efterhånden har tumlet med i flere år, og som stadig giver anledning til usikkerhed hos mange landmænd, som har helårsgræsning. Og kravene er desværre årsag til, at helårsgræsning helt opgives flere steder, selv om det er den plejeform, som fremhæves som mest naturnær.

Det er der et behov for at finde en holdbar løsning på, som både tilgodeser dyrene, biodiversiteten og giver den enkelte landmand ro i maven i forhold til et kontrolbesøg.

Endnu højere biodiversitet
Vi står med et godt udgangspunkt: Interessen for naturen er der, og fra landbrugets side har vi en klar interesse i, at den naturpleje, vi laver, virker for biodiversiteten.

De nye naturinitiativer rummer en del af løsningen, men vi skal også se på eksisterende tilskudsordninger og regler. Fra Landbrug & Fødevarer er vi derfor klar til at indgå i et målrettet samarbejde med både myndigheder og øvrige interessenter om at finde løsninger, som virker for naturen, fungerer for landmanden, og som sikrer, at det store engagement og interesse for naturpleje bidrager endnu bedre til en højere biodiversitet.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lone Andersen

Viceformand, Landbrug & Fødevarer, formand, Familielandbruget og Copa-Cogega's arbejdsgruppe for økologi, gårdejer
landbruger (Borris Landbrugsskole 1981)

0:000:00