Professor om kystsikring: København er vigtigere end Jylland

DEBAT: Vi bør være mere bekymrede for stormfloder omkring Sjælland end på den jyske vestkyst, skriver Karsten Arnbjerg-Nielsen, professor ved DTU.

Af Karsten Arnbjerg-Nielsen
Professor ved Institut for Vand og Miljøteknologi, DTU 

I dagene efter stormfloden i januar 2017 var der en del, der på sociale medier ironiserede over den intense mediedækning af hændelsen; vandstanden var jo ikke højere, end den ofte er i Esbjerg. Sikke noget kjøbenhawneri! Det ville være rart med lidt sund (jysk) fornuft.

Det kan der jo være noget om. Pressedækningen var i hvert fald voldsom og til tider næsten underholdende, hvilket jeg selv skrev en lille klumme om umiddelbart efter hændelsen. Men der er nogle faglige årsager til, at vi faktisk skal være mere bekymrede for hændelser omkring Sjælland end på den jyske vestkyst. Så med risiko for at blive skudt i skoene, at jeg har glemt mine jyske aner, vil jeg gerne advokere for, at det er sund – og jysk – fornuft at passe godt på København.

Det er hyppigheden, der tæller
For det første er det ikke den konkrete vandstand i meter over daglig vande, der er vigtig, men derimod hvor tit en vandstand optræder. Det varierer meget i Danmark. I København blev målt en vandstand på ca. 1,5 meter i januar. Denne vandstand forekommer flere gange om året i Esbjerg; faktisk skal man have en vandstand på mere end 3,5 meter over daglig vandstand for at opnå en tilsvarende sjælden hændelse i Esbjerg ifølge Kystdirektoratet.

Det er hyppigheden af en hændelse, der afgør, hvor man bør bygge. I København anbefalede man i mange år at bygge 1,6 meter over daglig vande. Det var ikke nogen dårlig anbefaling, men i Esbjerg ville man ikke få ros for at bygge så lavt (for nu at sige det på jysk!). En vandstand på helt op til fem meter over daglig vande ville i Esbjerg selv uden høje kajkanter kun oversvømme områder meget tæt på havnen, mens store dele af det gamle København ville stå under vand. Man kan selv lege med vandstandene og deres betydning her.

Skader i København koster kassen
Men fem meter ville jo også give store oversvømmelser i f.eks. Hanstholm, Aarhus, Kolding og Roskilde. Så der mangler stadig en brik i puslespillet. Det er de økonomiske skader, som en oversvømmelse vil give. Hvert enkelt hus, vej med videre koster ca. det samme at reparere over hele landet.

Men der er ikke andre steder i landet, hvor vi har bygget så tæt som i København. Det gør dels prisen for skader per kvadratmeter større, og dels, at prisen på reparation kun er en lille del af den samlede regning. Alene trafikalt vil det være en katastrofe, idet både S-togsnettet, Køge Bugt landevej og motorvej vil være sat ud af spillet på én gang. Avedøreværket er også dyrt at erstatte – og listen fortsætter.

Den sidste del af historien er, at de rigtig sjældne hændelser omkring København minder ret meget om dem i Esbjerg med hensyn til hyppighed. Så 5,0 meter over dagligt vande sker ca. lige hyppigt begge steder. Mens det vil give moderate skader langs Jyllands vestkyst vil skaderne fra København til Køge have en endog meget voldsom indflydelse på hele Danmarks økonomi i mange år.

En sidste ting: På grund af klimaændringer vil vi få en stigende havvandstand, der år for år vil øge problemet. Den samlede udfordring er gigantisk. Vi kan måske løse problemet ved at flytte København til et andet sted, men det skal være hele København – ikke blot et par tusind statslige arbejdspladser. Så min næste klumme vil diskutere, hvordan vi kan gribe problemet an. God vind og tørre fødder indtil da.

Forrige artikel EL: Ny fond skal sikre Danmark mod oversvømmelse EL: Ny fond skal sikre Danmark mod oversvømmelse Næste artikel Miljø- og renovationschef: Kommuner skal vise vejen til øget produktivitet Miljø- og renovationschef: Kommuner skal vise vejen til øget produktivitet
  • Anmeld

    Niels Nielsen · Branchedirektør, Danske Anløægsentreprenører

    Kystsikring for alle

    Det er naturligvis rigtigt, at man, som Karsten Arnbjerg-Nielsen peger på, ikke kan prioritere kystsikringen alene ud fra, hvor hyppigt en bestemt vandstand over daglig vande optræder. Man er naturligvis nødt til at prioritere projekterne efter samfundsøkonomiske hensyn.

    Fælles for kystsikringen -uanset hvor i landet behovet er - er, at staten må have en langt mere aktiv rolle end tilfældet er i dag. Projekterne skal prioriteres, der skal skabes helhedsløsninger og finansieringen må på plads. Ellers ender det med, at indsatsen bliver forkert og utilstrækkelig, og det vil hele samfundet tabe på.

  • Anmeld

    Niels J. Nielsen

    Fortidens synder

    Der er intet der tyder på at tendensen er aftagende - tværtimod.

    Til trods er der stadigvæk bygget for lavt og for tæt ved udsatte områder.

    For et par år siden blev København ramt og her blev attraktive boligkomplekser ramt - Boliger der var opført op til 1-3 år tidligere.

    Afgifter betalt af alle borgere til kloaksystemet er brugt til alt andet, hvorfor kloaknettet over hele landet er misligholdt på det groveste.

    Nu har mange kommuner så vedtaget at alle skal have 2 strengede kloakker - med andre ord skal borgere, der bor højt over risikogrænsen, være med til at betale for de borgere, der selv har valgt at tage risikoen.

    Kommunen har et ansvar for at kloaksystemet fungerer - de har fået pengene til det.

    Er der boliger eller boligområder, der er udsatte må det være op til boligejerne at sikre deres egen ejendom.

    Fratag Naturstyrelsen m.fl. deres bestemmende indflydelse

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Der er overset noget væsentligt i det regnestykke

    Der er ikke data fra naturen der indikerer, at vandstanden pr. år fremover vil stige mere end den har gjort pr. år i de sidste 100 år efter ophøret af den sidste lille istid.

    Alle påstande i den retning er spådomme i kaffegrums, og professor ved Institut for Vand og Miljøteknologi på DTU Karsten Arnbjerg-Nielsen, nævner da heller ikke nogle nye videnskabelige data, men spinder bare videre på det oppiskede miljøhysteri.

    Men der er jo job og penge i hysteriet, så derfor artiklen. I øvrigt er hans rene økonomiske prioriteringen forkert og samfundsskadelig. Kystsikring og oversvømmelsessikring hænger sammen, og sikring af udsatte kyster i Vestjylland og andre steder er i et nationalt perspektiv faktisk de vigtigste.

    Vi skal jo passe på det land vi har, det er svært at indvinde nyt, og ofte vil miljølove forhindre landindvinding. Og det land der en gang er skyllet i havet, vil ud i al fremtid være undtaget fra grund- og ejendomsskatter, så de økonomiske interesser er overalt betydelige.

    Dertil kan nævnes, at godt nok er de øjeblikkelige omkostninger ved oversvømmelser større i byer end i landdistrikter, men dels er pengene til rådighed i forsikringsselskaberne og dels skaber disse hændelser arbejde og omsætning, til gavn for bruttonationalproduktet. Så der er en del ting professoren har glemt i sit regnestykke.

  • Anmeld

    Karsten Arnbjerg-Nielsen · Professor

    @Niels og @Bertel

    @Niels
    Jeg er helt enig i at arealanvendelse er en del af løsningen. Vi skal tænke fremadrettet.
    De to-strengede kloaksystemer har en række fordele for både mennesker og miljø som gør, at de så langt fra kun tjener oversvømmelsesformål. Økonomien bag er ret kompliceret at diskutere, men lad mig blot slå fast, at vi har et efterslæb på området på grund af manglende investeringer. Så forvent ikke faldende regninger fra dit forsyningsselskab.

    @Bertel:
    Ulempen ved menneskeskabte klimaforandringer er at vi er nødt til at supplere historiske målinger fra de sidste 100 år med viden fra andre perioder og fysiske forståelse. Det er svært at forudsige forældrerollen ud fra det, der er sket i løbet af graviditeten. Tilsvarende for havvandstand, hvor det også kan være klogt at forberede sig på den nye rolle. Både målinger over længere perioder og al fysisk forståelse peger på hurtigere stigende vandstand de kommende år.
    Dit argument om, at forsikringsselskabet er hørt før (Det er i øvrigt ikke deres penge, men en statslig fond for stormfloder, der får indtægter via husejere). Det varmer også kortvarigt hvis du tisser i bukserne. Hvis ikke der er nogen risiko er der ingen grund til at have pengene i forsikringsselskaberne. Så kan vi alle bruge pengene løbende på det vi har lyst til i stedet for at lade naturen bestemme hvornår vi skal bruge dem på taksatorer og håndværkere, der skal reparere, hvad ikke burde være gået i stykker.