Professor om kystsikring: København er vigtigere end Jylland

DEBAT: Vi bør være mere bekymrede for stormfloder omkring Sjælland end på den jyske vestkyst, skriver Karsten Arnbjerg-Nielsen, professor ved DTU.

Af Karsten Arnbjerg-Nielsen
Professor ved Institut for Vand og Miljøteknologi, DTU 

I dagene efter stormfloden i januar 2017 var der en del, der på sociale medier ironiserede over den intense mediedækning af hændelsen; vandstanden var jo ikke højere, end den ofte er i Esbjerg. Sikke noget kjøbenhawneri! Det ville være rart med lidt sund (jysk) fornuft.

Det kan der jo være noget om. Pressedækningen var i hvert fald voldsom og til tider næsten underholdende, hvilket jeg selv skrev en lille klumme om umiddelbart efter hændelsen. Men der er nogle faglige årsager til, at vi faktisk skal være mere bekymrede for hændelser omkring Sjælland end på den jyske vestkyst. Så med risiko for at blive skudt i skoene, at jeg har glemt mine jyske aner, vil jeg gerne advokere for, at det er sund – og jysk – fornuft at passe godt på København.

Det er hyppigheden, der tæller
For det første er det ikke den konkrete vandstand i meter over daglig vande, der er vigtig, men derimod hvor tit en vandstand optræder. Det varierer meget i Danmark. I København blev målt en vandstand på ca. 1,5 meter i januar. Denne vandstand forekommer flere gange om året i Esbjerg; faktisk skal man have en vandstand på mere end 3,5 meter over daglig vandstand for at opnå en tilsvarende sjælden hændelse i Esbjerg ifølge Kystdirektoratet.

Det er hyppigheden af en hændelse, der afgør, hvor man bør bygge. I København anbefalede man i mange år at bygge 1,6 meter over daglig vande. Det var ikke nogen dårlig anbefaling, men i Esbjerg ville man ikke få ros for at bygge så lavt (for nu at sige det på jysk!). En vandstand på helt op til fem meter over daglig vande ville i Esbjerg selv uden høje kajkanter kun oversvømme områder meget tæt på havnen, mens store dele af det gamle København ville stå under vand. Man kan selv lege med vandstandene og deres betydning her.

Skader i København koster kassen
Men fem meter ville jo også give store oversvømmelser i f.eks. Hanstholm, Aarhus, Kolding og Roskilde. Så der mangler stadig en brik i puslespillet. Det er de økonomiske skader, som en oversvømmelse vil give. Hvert enkelt hus, vej med videre koster ca. det samme at reparere over hele landet.

Men der er ikke andre steder i landet, hvor vi har bygget så tæt som i København. Det gør dels prisen for skader per kvadratmeter større, og dels, at prisen på reparation kun er en lille del af den samlede regning. Alene trafikalt vil det være en katastrofe, idet både S-togsnettet, Køge Bugt landevej og motorvej vil være sat ud af spillet på én gang. Avedøreværket er også dyrt at erstatte – og listen fortsætter.

Den sidste del af historien er, at de rigtig sjældne hændelser omkring København minder ret meget om dem i Esbjerg med hensyn til hyppighed. Så 5,0 meter over dagligt vande sker ca. lige hyppigt begge steder. Mens det vil give moderate skader langs Jyllands vestkyst vil skaderne fra København til Køge have en endog meget voldsom indflydelse på hele Danmarks økonomi i mange år.

En sidste ting: På grund af klimaændringer vil vi få en stigende havvandstand, der år for år vil øge problemet. Den samlede udfordring er gigantisk. Vi kan måske løse problemet ved at flytte København til et andet sted, men det skal være hele København – ikke blot et par tusind statslige arbejdspladser. Så min næste klumme vil diskutere, hvordan vi kan gribe problemet an. God vind og tørre fødder indtil da.

Forrige artikel EL: Ny fond skal sikre Danmark mod oversvømmelse EL: Ny fond skal sikre Danmark mod oversvømmelse Næste artikel Miljø- og renovationschef: Kommuner skal vise vejen til øget produktivitet Miljø- og renovationschef: Kommuner skal vise vejen til øget produktivitet
Grønne organisationer presser på for hurtig skov-indsats

Grønne organisationer presser på for hurtig skov-indsats

BREV: Miljøministeren bør bruge finanslov-millioner til straks at stoppe skovdrift på arealer, der allerede er udpeget til urørt skov, skriver en række organisationer i et fælles brev. Og så skal uafhængige eksperter granske økonomien.