Debat

Rådet for Grøn Omstilling: Forbyd minkavl permanent

I stedet for at forlænge det midlertidige forbud mod minkavl i Danmark, bør forbuddet gøres permanent. Minkproduktion forurener både vand- og luftmiljøet og hører ikke hjemme i en grøn omstilling af landbruget, skriver Christian Ege og Niklas Sjøbeck Jørgensen.

Minkerhvervet udledte årligt 171.000 tons CO2, hvilket svarer til udledningen fra 71.500 danske personbiler, skriver Christian Ege og Niklas Sjøbeck Jørgensen.<br>
Minkerhvervet udledte årligt 171.000 tons CO2, hvilket svarer til udledningen fra 71.500 danske personbiler, skriver Christian Ege og Niklas Sjøbeck Jørgensen.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Christian Ege
Niklas Sjøbeck Jørgensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I november sidste år blev et midlertidigt forbud mod minkavl i Danmark indført grundet risici forbundet med coronavirus. Ingen kunne have ønsket sig, at erhvervet skulle afvikles på denne måde.

Omend på tragisk vis har nedlukningen dog medført en betydelig gevinst for miljø og klima. Lukningen vil koste staten op til 18 milliarder i kompensation til landbruget. Selv om lukningen skete af hensyn til folkesundheden, må vi ikke sætte den miljømæssige gevinst over styr ved at lade minkproduktionen genopstå.

Minkproduktion forurener vandmiljøet
Minkerhvervet omfattede omkring 800 bedrifter, 2,5 millioner avlsdyr og en årlig produktion på omkring 12,5 millioner skind.

Miljøpåvirkningen fra produktionen var problematisk, blandt andet fosforudledningen fra gødning. Mink stod i 2019 for syv procent af den samlede fosformængde i husdyrgødning nationalt og altså mere end 3.000 tons.

I stedet for en forlængelse bør forbuddet gøres permanent, som det allerede er i flere EU-lande.

Christian Ege og Niklas Sjøbeck Jørgensen
Seniorkonsulent og landbrugspolitisk rådgiver
, Rådet for Grøn Omstilling

Mink udnytter næringsstoffet fosfor dårligt, og 93 procent af foderets fosforindhold ender i gødning. Minkgødningen spredes på markerne og aflejrer et overskud af fosfor i jorden, da der er for meget til, at afgrøderne kan optage det hele. Samtidig var minkfarmene meget uheldigt placeret, da de var koncentreret på nogle af de mest fosforbelastede områder. Målinger fra Aarhus Universitet viser, at fosforoverskud i landbrugsjord varierer regionalt, og at 80 procent af minkene var placeret i områder, der samlet stod for 63 procent af overskuddet. Disse områder er primært beliggende i Nordjylland. Herunder omkring Limfjorden hvor udledning af næringsstoffer i mange år har haft en markant negativ indvirkning på vandmiljøet.

En del af fosforoverskuddet ender i søer, fjorde og i kystvande. Det resulterer i øget algevækst, der ødelægger økosystemerne. Konsekvenserne af dette så vi eksempelvis i sommers, da fisk, ål og krabber døde i massevis grundet iltsvind i netop Limfjorden. Vi må passe bedre på havet. Faktisk er vi forpligtede gennem EU's vandrammedirektiv til at bringe vores søer, fjorde og kystvande i god økologisk tilstand senest i 2027. Da dette forudsætter en markant reduktion af næringsstofudledningen, har vi bedre chancer for at nå i mål uden minkproduktion.

Nedlukning gavner også luft og klima
Minkproduktion udleder samtidig ammoniak, der forurener luften og skader den nære natur omkring minkbedrifterne. Ammoniakken danner sundhedsskadelige partikler, der er medårsag til flere tusinde for tidlige dødsfald årligt. Landbruget udgjorde 95 procent af Danmarks ammoniakudledning, og minkproduktionen udgjorde otte procent heraf i 2018. Ifølge EU's NEC-direktiv skal vi i Danmark reducere vores ammoniakudledning med 24 procent, hvilket vi ikke nåede til fristen i 2020. Nedlukningen og et forbud mod minkavl er et stort skridt på vejen.

Landbruget må og skal træde ind i fremtiden og den grønne omstilling, og her hører produktion af mink ikke hjemme.

Christian Ege og Niklas Sjøbeck Jørgensen
Seniorkonsulent og landbrugspolitisk rådgiver
, Rådet for Grøn Omstilling

Derudover har man i oktober vedtaget, at landbruget skal reducere drivhusgasser med 55-65 procent svarende til 7,3-8 millioner tons CO2e inden 2030. Heraf har man i aftalen fundet reelle reduktioner for 1,9 millioner tons, altså blot omkring en fjerdedel af målet.

Ifølge en artikel i Ingeniøren har DCE udregnet, at pelsindustrien i 2019 stod for omkring halvanden procent af de knap 11 millioner tons CO2, som landbruget udleder. Det er ikke en stor del, men heller ikke uden betydning i betragtning af manglen på reelle reduktioner. Erhvervet udledte årligt 171.000 tons CO2, hvilket svarer til udledningen fra 71.500 danske personbiler.

Forbud bør blive permanent
Det er dermed på flere områder, at klima og miljø har fået gevinster ved det midlertidige forbud mod mink. En midlertidighed regeringen nu vil forlænge frem til 2023, da Statens Seruminstitut har vurderet, at minkhold stadig udgør en sundhedsrisiko grundet coronavirus efter 2021.

I stedet for en forlængelse bør forbuddet gøres permanent, som det allerede er i flere EU-lande. Minkerhvervet har præsteret økonomiske underskud og faldende produktionsværdi i årene op til nedlukningen. Beskæftigelsen er faldet med cirka 40 procent fra 2016 til 2019.

Man kan spørge sig selv: hvorfor genetablere en miljøskadelig pelsproduktion? Vi må sikre, at de reelle klima- og miljøgevinster vi fik med den omkostningstunge nedlukning, varer ved. Landbruget må og skal træde ind i fremtiden og den grønne omstilling, og her hører produktion af mink ikke hjemme.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00