Regnskov-aftale på plads i Cancun

Den væsentlige del af den her aftale er, at den sætter en pris på skovene, så de også har en værdi, når de bliver stående. Det er jo det, der er problemet i dag, at skoven ikke har en værdi, men at jorden under den måske har en værdi i forhold til at dyrke andre afgrøder.

Peter Aarup Iversen
Danmarks forhandler på skovområdet på COP16

COP16 var måske ikke ligefrem en succes, men for de tropiske regnskove er der alligevel godt nyt fra klimatopmødet. Alle lande blev nemlig enige om en aftale, der skal bremse det hastige tempo, hvormed de tropiske regnskove bliver fældet i u-landene. Men det betyder ikke, at regnskovene nu er totalfredede, for der er stadig tale om en ikke-bindende aftale, og det er stadig uafklaret, hvordan og med hvilke midler u-landene skal betales for ikke at fælde skovene.

Alligevel mener Peter Aarup Iversen fra Klima- og Energiministeriet, der har repræsenteret Danmark som forhandler på COP16, at resultatet er tilfredsstillende. For det første fordi det er lykkedes for så mange lande at blive enige, og for det andet fordi aftalen på sigt kan have stor positiv betydning.

"Aftalen kan potentielt set have meget positive konsekvenser for ikke bare klima, men også fattigdomsbekæmpelse, biodiversitet og skovbevarelse," siger Peter Aarup Iversen.

En ny, "gammel" aftale fra COP15
En skovaftale var tæt på at komme på plads sidste år i København, og det er faktisk en næsten uændret skovaftale, som nu er blevet vedtaget. Det var kun nødvendigt at holde ét eneste møde i Cancun, inden teksten blev lagt frem.

"Der er rent faktisk ikke særlig stor forskel på de to aftaler. I København faldt det hele jo fra hinanden til sidst, ellers tror jeg da også, vi kunne have lavet en aftale på det tidspunkt, for landene var klar til det. Men så var alt arbejdet til gengæld lavet til Cancun," siger Peter Iversen.

En detaljeret aftale
Peter Iversen beskriver aftalen som "ret detaljeret," men groft set er ideen, at regnskoven nu får en økonomisk værdi. Hvor den hidtil har været værdiløs for u-landene i kroner og øre, med mindre den blev udnyttet kommercielt, vil det nu kunne betale sig at lade skoven stå, fordi u-landene på sigt vil blive betalt for at beskytte den. Det kræver dog stadig, at det uafklarede punkt omkring finansiering kommer på plads.