Miljølovgivningen bør revideres

Når DI og L&F taler om overimplementering, så er der oftest ikke tale om en egentlig bevidst overimplementering, men enten blot en fejl, eller en rest fra den gamle danske lovgivning, hvor meningen med bestemmelsen er forsvundet i blandingen af direktivteksterne.

Jens Peter Mortensen
Miljøpolitisk medarbejder, DN

Af Jens Peter Mortensen
Miljøpolitisk medarbejder, Danmarks Naturfredningsforening

I disse tider tordner DI og Landbrug & Fødevarer (L&F) mod VVM-direktivet (vurdering af virkninger på miljøet), fordi det angiveligt stopper vækst og tager lang sagsbehandlingstid.

Overimplementering kan hurtigt afvises, da Naturstyrelsens oversigt (parallelopstilling) klart viser, at rigtigt mange af paragrafferne slet ikke er implementeret - herunder selve formålsparagraffen. Oversigten viser ganske enkelt, at VVM-direktivet kun lemfældigt er implementeret uden struktur og omtanke.

Uklare direktiver
Den manglende implementering skyldes den måde, som Miljøministeriet har valgt at implementere EU-direktiver på. Miljøministeriet har haft den opfattelse, at vi i Danmark havde verdens bedste miljøbeskyttelseslov, så den skulle der som udgangspunkt ikke ændres i. Det betyder, at dér, hvor direktiverne beskriver noget nyt, skal der ske en justering af den eksisterende lovgivning.

På denne måde er forskellige direktiver indarbejdet i den danske lovgivning som et slags kludetæppe. hvor det er umuligt at bestemme, hvor teksterne og bestemmelserne egentligt stammer fra. Er det en gammel dansk bestemmelse, er det fra det ene direktiv eller fra det andet? Det er blevet ganske uoverskueligt.

Når DI og L&F taler om overimplementering, så er der oftest ikke tale om en egentlig bevidst overimplementering, men enten blot en fejl eller en rest fra den gamle danske lovgivning, hvor meningen med bestemmelsen er forsvundet i blandingen af direktivteksterne.

Meningen med direktivteksterne er også forsvundet, da de er taget ud af deres sammenhænge og sat ind i den oprindelige danske tekst og sammenhænge. På denne måde er sammenhængskraften og logikken i den danske miljølovgivning gået helt af fløjten til.

Miljølovgivning trænger til revision
Danmarks Naturfredningsforening (DN) er derfor enig med DI og L&F om, at miljølovgivningen i Danmark kræver en kraftig revision, hvor der skal tages nye beslutninger om struktur og logisk opbygning med et særligt fokus på, hvordan direktiverne skal implementeres, men at tale om overimplementering er langt ude.

Den mest iøjnefaldende overimplementering, DN kan få øje på, er otte års retsbeskyttelse af virksomhederne ved udarbejdelse af en miljøgodkendelse. Denne bestemmelse er enestående i verden og har til formål at beskytte danske virksomheder mod yderligere miljøkrav i en otteårig periode efter at have opnået en miljøgodkendelse. Bestemmelsen kendes ikke i resten af Europa.

Miljøgodkendelser skal i henhold til industriemissionsdirektivet udarbejdes i henhold til BAT. BAT står for den bedst tilgængelige teknik, men begrebet dækker ikke over, hvad der er bedst tilgængeligt, men over et minimumskrav til hvad virksomhederne må lukke ud i luften eller i spildevandet. 

Når danske virksomheder med stolthed meddeler, at ”nu lever de op til den bedst tilgængelige teknik”, så er der grund til bekymring. De lever blot op til samme minimumskrav som eksempelvis virksomhederne i Polen, Rumænien og Portugal gør. Det bør de danske virksomheder kunne gøre bedre!

Miljøbeskyttelse på niveau med Polen
Det er meningen, at kravene skal strammes, hvis omgivelsernes tilstand kræver det. Omgivelsernes tilstand beskrives og bestemmes af en lang række af direktiver, hvoraf de vigtigste i denne sammenhæng er vandrammedirektivet og luftkvalitetsdirektivet – begge direktiver, der ikke er implementeret i dansk lovgivning. Der er rejst sager i EU mod Danmark på begge direktiver for manglende implementering.

Når omgivelsernes tilstand ikke følges og bestemmes, så kan kravene til virksomhederne i miljøgodkendelserne ikke strammes ud over BAT. Det betyder, at beskyttelsesniveauet for miljøet og den danske natur er i frit fald, og at der kun stilles krav til virksomhedernes præstationer på et minimumsniveau, der svarer til minimumsniveauet i lande som Rumænien, Polen og Portugal.

Det kunne være rart hvis DI og L&F stoppede overimplementeringshysteriet og kom til fornuft, så vi sammen kunne sættes os ned og debattere, hvordan den nye tiltrængte struktur og opbygning af miljølovgivningen skal være. Herunder hvordan direktiverne fremover skal implementeres.

Natur og miljø lider indtil da!