Rune Engelbreth Larsen: Fake news og egenkagemeling forstyrrer debatten om biodiversitet

Der er mange interesser på spil i debatten om natur og biodiversitetskrisen. For at kunne navigere i debatten er vi nødt til at lytte til de relevante eksperter, nemlig biodiversitetsforskerne, skriver Rune Engelbreth Larsen.

Placeholder image
Ukvalificerede eksperter og lobbyister med egeninteresse forsøger at fremstille deres brug af naturens ressourcer så grønt som muligt, skriver Rune Engelbreth Larsen.



Foto: Rune Engelbreth Larsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For få år siden var der masser af danske toppolitikere, som gladeligt benægtede klimaforskeres udbredte konsensus om stigende globale temperaturer som følge af menneskeskabte klimaændringer. For eksempel kaldte Venstres Thor Pedersen den globale opvarmning for kejserens nye klæder og mente, at klimaspørgsmålet burde sortere under Kirkeministeriet, fordi klimaforandringerne jo bare var 'et spørgsmål om tro'.

Han var ikke alene. Dansk Folkepartis nuværende formandskandidat, Morten Messerschmidt, udtalte i en portrætbog om ham selv i 2011: 'Jeg gjorde fra starten min holdning til den globale opvarmning klar, nemlig at jeg ikke tror på, at den er menneskeskabt'. Det politiske vidunderbarn tilføjede, at hans holdninger var 'de eneste logiske og fornuftsbårne'.

Et intellekt i særklasse.

Det kan vi så grine ad i dag – eller ærgre os over i betragtning af, at vi er kommet alt, alt for sent i gang med at gøre noget ved problemerne, blandt andet på grund af klimabenægtere.

Svært at navigere i diskussion om biodiversitet
I modsætning til andre faktaresistente segmenter, som for eksempel de såkaldte flat-earthers, går de fleste klimabenægtere i dag trods alt stille med dørene. Men selv om vi altså efterhånden har fået skilt snot fra skæg i det meste af klimadebatten, er vi ikke nået lige så lagt, når det kommer til diskussionen om og håndteringen af den menneskeskabte biodiversitetskrise.

Det, der skal til, i kampen mod biodiversitetskrisen er og bliver mange store naturområder, hvor natur og biodiversitet har første prioritet

Rune Engelbreth Larsen, medlem, Etisk Råd, repræsentantskabet, Danmarks Naturfredningsforening

Over det ganske lands debatsider og i delinger fra sociale mediers ekkokamre fyger det således med absurde påstande i alle retninger om den danske naturtilstand. Så hvad er op og ned? Hvordan skelner man mellem vilde konspirationsteorier og vilde naturtiltag, der skal fremme biodiversitet? Hvordan skal vi i det hele taget skille skæg fra snot og biodiversitetsgavn fra slet skjult egenkagemeling og fake news?

Som debattør har jeg måttet stille mig selv det spørgsmål, når jeg har skullet navigere i debatten og orientere mig i forsker-landskabet, og derfor følger her min egen lille guide til dig, der heller ikke er forsker, og som måske godt kan blive lidt rundtosset over de mange debatindlæg og Facebookopslag, hvor skønmalerier og tosserier er hverdagskost.

Klimabenægtere skal ikke tilskrives samme tyngde som forskere i debatten
Hvilke forskere skal vi lytte til i en biodiversitetskrise?

Svaret er ret enkelt, men før vi vender tilbage til det, er det måske på sin plads at illustrere enkelheden ved at parallelisere til debatten om klimakrisen.

Hvilke forskere skal vi lytte til i en klimakrise? Klimaforskere, naturligvis. Jamen, er de da alle sammen helt enige? Nej, men det kæmpestore flertal er helt enige om de allermest grundlæggende ting, for eksempel at den globale opvarmning er en kendsgerning, og at klimaforandringerne er menneskeskabte.

Hvis medierne forfølger en fifty fifty-dækning her, er de på samme side som fake news og tjener kun proportionsforvrængningens sag. En journalist, der måtte skrive om den globale opvarmning og tildele den forsker, der benægter den menneskeskabte klimakrise, samme plads og vægt i sin dækning, som den forsker der argumenterer for den, er vi åbenlyst på vej ud ad proportionsforvrængningens usaglige sidevej. Dér var mange for ti til 20 år siden.

Det er med andre ord fint at dække klimabenægtere og klimaskeptikere, men ikke at tilskrive dem samme tyngde som forskere, der er en del af den altoverskyggende konsensus om, at klimaforandringerne er menneskeskabte.

Lyt til biodiversitetsforskerne under biodiversitetskrisen
Er det et indlysende ræsonnement? Javel – men åbenbart ikke, når vi taler om dansk natur.

For nu kan vi vende tilbage til spørgsmålet om, hvilke forskere vi skal lytte til, hvis vi ønsker at bremse biodiversitetskrisen? Svaret er ikke overraskende: Biodiversitetsforskere.

Debatten vrimler nemlig med lobbyister, der arbejder for (eller tidligere har arbejdet for) produktionserhverv

Rune Engelbreth Larsen, medlem, Etisk Råd, repræsentantskabet, Danmarks Naturfredningsforening

Hvilke biodiversitetsforskere er de mest relevante at lytte til? De forskere der har undersøgt og analyseret biodiversiteten i dansk natur de seneste ti år eller længere, og som har publiceret rapporter og artikler om dansk naturtilstand og det, der skal til for at forbedre den.

Ikke desto mindre er biodiversitetsdebatten på sociale medier og i øvrige medier fulde af udtalelser og indlæg af ’eksperter’ i alt muligt andet end biodiversitet. Ikke mindst eksperter i at fælde træer og producere tømmer, der gladelig modsiger biodiversitetsforskere med lige så overbevisende argumenter som Pedersen og Messerschmidt gav i klimadebatten i sin tid.

Snot for sig og skæg for sig. Her lidt mere om skægget. Ligesom landets førende klimaforskere ikke er enige om alt, men slående enige om de helt grundlæggende kendsgerninger, er landets førende biodiversitetsforskere naturligvis heller ikke enige om alt. Til gengæld er de rørende enige om helt basale kendsgerninger i forhold til, hvordan vi gavner biodiversiteten. I generaliseret form gælder det blandt andet:

Landsparing frem for landsharing
Landsparing er klart at foretrække frem for landsharing, som det hedder på engelsk.

Det betyder, at det, der gavner biodiversiteten allermest, og derfor er absolut nødvendigt for at bremse en galopperende biodiversitetskrise, er store naturområder, hvor der overhovedet ikke er produktionsinteresser og dermed altså heller ingen tømmerproduktion og ingen landbrugsproduktion. Det vil sige, at områder friholdes for produktion - altså landsparing.

Det betyder omvendt, at det ikke gavner biodiversiteten særlig meget, hvis vi nøjes med nogle mindre tiltag i produktionslandskaber, som for eksempel at lade nogle få træer hist og pist slippe for motorsaven i de ellers ensformige plantager, hvor der dyrkes planker på rad og række. Dette fænomen kaldes landsharing. Alligevel er det netop dét, der er kernen i utallige røster fra skovdyrkere i debatten: Lad os bare fyre op under motorsaven og forhindre træerne i at blive gamle, når de kan blive til planker i stedet for, for vi tager jo lidt hensyn her og der, ikke sandt?

Men den holder ikke. Det, der skal til, i kampen mod biodiversitetskrisen er og bliver mange store naturområder, hvor natur og biodiversitet har første prioritet, og hvor man tilstræber naturlige vandforhold og naturlig græsning. Deri ligger bestemt nogle detailspørgsmål om hvilken og hvor meget græsning. Disse detailspørgsmål diskuteres, ligesom der jo blandt klimaforskere kan være uenighed om præcis hvilke og hvor mange tiltag, der er nødvendige for at bremse den globale opvarmning.

Ukvalificerede eksperter forstyrrer debatten
Men det grundlæggende er altså ganske overensstemmende, når vi spørger de biodiversitetsforskere, som i det seneste tiår eller to har arbejdet på de store nationale rapporter og analyser af biodiversitetskrisen i dansk kontekst.

Men hvorfor hører vi så tit, at 'skovdrift er godt for biodiversiteten', eller at 'det går fremad for dansk natur'?

Af flere grunde der enten har at gøre med 1) ukvalificerede eksperter, 2) egenkagemeling eller 3) decideret fake news.

1) Ukvalificerede eksperter får vi på banen i biodiversitetsdebatten, når vi for eksempel konsulterer eksperter i skovdyrkning, altså produktion, selv om det er biodiversitet, vi ønsker kvalificerede faglige svar på. Hvis spørgsmålet er biodiversitetskrisens udfordringer, er svarene bare bedst leveret af biodiversitetsforskere.

2) Det næste vi skal huske på at gennemskue, når vi skiller skæg fra snot i biodiversitetsdebatten, er egenkagemeling.

Debatten vrimler nemlig med lobbyister, der arbejder for (eller tidligere har arbejdet for) produktionserhverv, der har en egeninteresse i at fremstille deres brug af naturens ressourcer så grønt som muligt og derfor altid pakker alskens forarmelse af biodiversiteten ind i rosenrøde eller bøgegrønne naturbilleder.

selv om biodiversitetsforskere er lige så uenige som klimaforskere på detaljer, er de ikke særlig uenige, når det kommer til de helt grundlæggende ting.

Rune Engelbreth Larsen, medlem, Etisk Råd, repræsentantskabet, Danmarks Naturfredningsforening

Det er for eksempel det, der sker, når tremmegrise bliver til glade tegneseriefigurer på de lastvognstog, der transporterer dyrene fra deres fabriksliv uden sol og natur til deres slagteri. Det er det, der sker, når betonbyggeri på naturarealer kaldes grønt byggeri, fordi man planter fem forkølede vejtræer eller anlægger en hundelufter-skov. Det er det, der sker, når plankeproducenter roser sig selv og deres ’grønne’ produkter fra plantager, hvor kun de allerfærreste træer får lov til at vokse og ældes naturligt.

3) Det tredje, vi skal være opmærksomme på – og som hænger sammen med det foregående – er fake news. Fordi sociale medier er ekko-kamre uden faglig kvalitetskontrol, som deles i tusindtal og derved gør synsninger, vrøvl og halve sandheder til en del af mange menneskers baggrundsviden. Her bedyrer hjemmestrikkede kampagner f.eks., at urørt skov skader klimaet, at tamheste i bokse har det meget bedre end heste på kæmpestore naturarealer, og mange andre Monty Pythonske absurditeter, der er nøjagtigt lige så rigtige som Thor Pedersens og Morten Messerschmidts ’forståelse’ af klimaforandringerne for ti år siden.

Summa summarum: Biodiversitetsforskerne er grundlæggende enige
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt de udsagn du læser eller hører i debatten om naturtilstanden, og hvad der skal til for at bremse biodiversitetstabet, så se altså først på, om grundudsagnene er i overensstemmelse med biodiversitetsforskere. Er kilderne en eller flere af de biodiversitetsforskere, som har arbejdet intenst med tilstanden af dansk biodiversitet i skovene eller andre naturområder på nationalt plan de seneste par tiår? Eller er kilderne for eksempel beskæftiget i eller rådgiver for et produktionserhverv, der lever af at transformere natur til produkter?

Husk, at selv om biodiversitetsforskere er lige så uenige som klimaforskere på detaljer, er de ikke særlig uenige, når det kommer til de helt grundlæggende ting. For eksempel at dansk natur aldrig nogen sinde har haft det værre, og at det går den forkerte vej. At urørt skov er altafgørende for skovnaturens biodiversitet. At natur uden produktionsinteresser er altafgørende for naturens biodiversitet i almindelighed.

Dette er kendsgerninger på linje med den globale opvarmning og de menneskeskabte klimaforandringer.

Tømmerproduktion er velkomne på andre arealer
Det er derfor, vi med henvisning til biodiversitetsforskningen kan sige så sikkert, at vi skal have mange store naturarealer, hvor natur og biodiversitet har førsteprioritet, og hvor der ikke er nogen produktion overhovedet. Eksempelvis skov der får lov til at være skov i stedet for planker. Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke kan være god og vigtig tømmerproduktion i Danmark. Den skal bare ikke foregå lige dér, men i stedet på de mange andre arealer.

Som det ser ud i dag, er vi for eksempel på vej imod 12 procent af det danske skovareal, hvor skoven slipper for at blive til planker. I de øvrige 88 procent af skovene kan produktionsinteresserne stadig foregå, og det areal er stigende. Det er med andre ord en meget, meget beskeden indrømmelse til skovnatur uden egenkagemeling.

Hvilket gør det så meget desto mere nødvendigt at lære at skelne mellem eksperter, der taler naturens gavn og eksperter, der taler egenkagemelingens gavn.


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser