SF: Generationsforureninger bliver et hovedkrav for os på finansloven

Af Carl Valentin, miljø- og fødevarerordfører (SF)

Midt i coronakrisen og den afledte økonomisk krise kan det være let at glemme natur- og miljøpolitikken.

Især når klimakrisen og et skrigende behov for at rette op på borgerlige regeringers udhuling af velfærdssamfundet samtidig trænger sig på. For hvem bekymrer sig om naturen, når klimakrisen raser, jobbet er truet, og børnene og de gamle mistrives? Det gør Socialistisk Folkeparti.

Det gør vi, fordi de små og store kriser, som vi som samfund altid løber ind i, ikke må tage fokus væk fra, at vi altid må prioritere, at vi og vores efterkommere også kan leve et godt liv om ti, 20, 50 og 100 år.

Det kommer vi til at lægge vægt på i finanslovsforhandlingerne i år. For miljø- og naturhensyn er blevet tilsidesat så længe, at meget, der tidligere lignede småproblemer, har udviklet sig til akutte kriser, som på mange måder truer vores levegrundlag.

Hvis ikke vi handler nu, kan vi i løbet af få år miste uerstattelige naturværdier, som ikke bare har forsynet slægt på slægt med mad, byggematerialer og store oplevelser, men som også har en værdi i sig selv. At fortrænge naturen og negligere dens vigtighed er ikke bare dumt, det er også moralsk forkasteligt ikke at passe på det myldrende liv, som er så unikt og beriger os alle.

Det er nu, vi skal rydde op i de såkaldte generationsforureninger, som de allermest forurenede grunde kaldes, hvis ikke vi skal spille hasard med danskernes helbred, dyrelivet i havet og turistindtægter årtier ud i fremtiden

Carl Valentin (SF)
Miljø- og fødevarerordfører

Generationsforureninger er et hovedkrav
Men hvor skal vi starte? Et oplagt sted er Danmarks måske største miljøskandale. I 1950’erne og 1960’erne valgte Cheminova med statens velsignelse at deponere 100 ton kemikalieaffald i en sandklit ved Høfde 42 i Thyborøn - lige ud til Vesterhavet.

Havet har siden ædt af sandklitten, og det er nu kun en tynd spunsvæg, som forhindrer tonsvis af kviksølv og et af verdens farligste sprøjtemidler, nervegiften Parathion (Bladan), i at blive skyllet ud i Vesterhavet under den næste efterårsstorm.

Garantien på spunsvæggen udløber forresten til næste år. Og tænker du, at giften hurtigt vil blive fordelt og fortyndet i havet i tilfælde af et læk, vil du blive skuffet. En analyse fra den internationale rådgivnings- og forskningsinstitution DHI viser, at strømmen i Vesterhavet ved en lækage vil sprede det mest af giften langs vesterhavskysten og et stykke ind i Limfjorden.

Det er nu, vi skal rydde op i de såkaldte generationsforureninger, som de allermest forurenede grunde kaldes, hvis ikke vi skal spille hasard med danskernes helbred, dyrelivet i havet og turistindtægter årtier ud i fremtiden. Derfor bliver dét et af SF’s hovedkrav til finansloven.

Miljøzoner i byerne
En anden ting, som har stor betydning for danskernes helbred, er luftforurening.

Da Danmark stod stille under corona-nedlukningen, så vi, hvordan færre biler på vejene betyder færre syge og døde som konsekvens af luftforurening. Og med en regering, der både i forståelsespapiret og før valget lovede en seriøs indsats mod luftforurening, er det på høje tid at komme igang.

Alle kommuner skal have mulighed for at indføre miljøzoner i bymæssige områder af en vis størrelse, der skal stilles højere krav til lastbiler, busser og varebilers udledning, og man skal lokalt have bedre mulighed for at beskytte borgerne mod luftforurening.

At københavnerne eksempelvis ikke lokalt kan få lov til at sætte offensivt ind mod skadelig brændeovnsrøg og gamle dieselbiler er en skændsel.

Plan for løfterne
Vi vil også lægge vægt på, at der bliver leveret på de naturtiltag, som indgår i aftalepapiret, herunder ikke mindst etablering af 75.000 hektar urørt skov og 15 naturnationalparker. Vi forventer således, at regeringen fremlægger en plan for, hvordan disse tiltag skal finansieres over regeringsperioden.

Det haster, for det går rigtigt hurtigt ned ad bakke for naturen i Danmark. Af de danske naturtyper, som er beskyttet af habitatdirektivet, er 77 procent for eksempel i stærkt ugunstig tilstand.

Og over 4.000 arter er i fare for at forsvinde fra Danmark, jævnfør den såkaldte rødliste. Det gælder arter som kirkeuglen, haren, sanglærken og agerhønen. Den udvikling skal vendes nu, og det kræver, at vi giver naturen mere plads.

Vi skal spise grønnere
Desværre er der en risiko for, at naturen får mindre plads andre steder i verden, hvis vores indsats alene består i at tage landbrugsjord ud af omdrift her i Danmark. Der bliver ikke færre munde at mætte, blot fordi vi i Danmark vælger at prioritere natur over landbrugsproduktion.

Derfor er det vigtigt, at vi også får fokus på at reducere arealforbruget ved den globale fødevareproduktion. De reaktionære dele af landbruget vil sige, at det kræver gift og mere gødning. Men det er ikke den vej, SF vil. I stedet skal der mere grønt og mindre kød på tallerkenen. For det kræver ti til 20 gange så stort et areal at producere animalske proteiner som planteproteiner.

Derfor vil SF understøtte en grønnere kost – blandt andet gennem en pulje på 30 millioner kroner om året over de næste fire år - til at omlægge til en højere grad af økologisk og plantebaseret kost i de offentlige køkkener.
 
Lad den kommende finanslov blive den grønneste i historien.