SF: Villy Søvndal - Fogh hykler om klimaet

Dokumentation
Klima Fogh hykler om klimaet SF s formand Villy Søvndal kalder statsministerens charmetur til Grønland for det rene hykleri. For mens Fogh forsøger at bade sig i verdenspressens og udenlandske statslederes beundrende blikke, stiger kulforbruget, energiforbruget og biltrafikken i Danmark. Af: Villy Søvndal "Jeg synes ærlig talt at det er skamløst at stå på Grønland og føre sig frem med den tyske kansler, mens det danske energiforbrug - efter årtiers stabilitet - er eksploderet under den her regering. Og i dagens Information kan man læse at det især er kul-forbruget der er steget voldsomt - med et voksende CO2-udslip som direkte følge. Det er det rene hykleri fra statsministerens side." "SF vil have opført en ny hav-vindmøllepark om året, vi vil have betalingsring omkring vores store byer, så vi reducerer CO2-udslippet fra bilismen. Og vi vil have hele den offentlige sektor til at gå forrest i brugen af el-sparepærer, som skal udfases gradvist. Det er den slags tiltag der skal til, hvis Danmark i 2009 skal fremstå som et reelt foregangsland ved klima-topmødet i København" siger Søvndal. "Blot fire af de nye, moderne vindmøller kan levere strøm til en by af Hernings størrelse. Men denne her regering har knap nok fået opført fire sådanne møller på snart seks år. I stedet har man spildt tiden med Bjørn Lomborgs dagsorden og beskåret og udhulet klima-indsatsen i Danmark. Når så Fogh får en chance for at vise sig på de bonede gulve med udenlandske top-politikere, så skal vi i Danmark lade som om, at Fogh er en stor statsmand? Næppe! En statsmand er jo karakteriseret ved også at kunne se morgendagens problemer, og her har Fogh fejlet fatalt på klimadagsordenen." _________________________________________________________________ http://www.sf.dk/soevndal/index.php?article=14769 --------------------------------------------------------------------- To unsubscribe, e-mail: [email protected] For additional commands, e-mail: [email protected]

0:000:00