Siddique kæmper imod splittelse, men deler selv vandene

Startede som socialdemokrat
Siddique meldte sig som teenager ind i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), og selvom mange i omgangskredsen var skeptiske over for politisk engagement, blev han stålfast på at komme ind, hvor beslutningerne bliver truffet.

”Det var jo lidt et dogme, at man ikke taler med medier. Og der var rigtig mange, der så skævt til politik. Men det var han ligeglad med, fordi han troede på, at det var her kampene skulle tages,” fortæller barndomsvennen.

Allerede som 19-årig besluttede Sikandar Siddique derfor at stille op som kandidat til Københavns Borgerrepræsentation ved valget i 2005.

Nyheden blev modtaget med en vis mistro blandt de jævnaldrende venner i kvarteret. Københavns Rådhus havde de fleste kun besøgt en enkelt gang på en skoleudflugt. Og politikerne så de kun, når de kom med politiopbud for at holde taler eller få taget billeder. Det var en verden, som virkede meget fjern, fortæller Rune Kieran.

”På det tidspunkt virkede hele det politiske system meget uoverskueligt. Og det virkede helt usandsynligt, at Sikandar, som var fra de samme gader som os, skulle lykkes med at komme ind,” siger han.

Alligevel støttede vennerne op. Bagagerummet i Rune Kierans Toyota Corolla fra 1988 blev fyldt op med valgplakater, inden de kørte rundt i byen for at klatre i lygtepæle.

Sikandar Siddique gjorde vennernes tvivl til skamme og blev valgt ind. 

Beskyldninger hænger ved
Op til valgdagen trak Sikandar Siddique ufrivilligt opmærksomhed ved at blive beskyldt for at have tilknytning til den islamiske organisation Hizb Ut-Tahrir.

Årsagen til beskyldningen var, at Sikandar Siddique havde deltaget i et møde arrangeret af Hizb Ut-Tahrir. Siden afviste han gentagne gange enhver tilknytning til den kontroversielle organisation, men sagen hang alligevel ved. Det endte med, at partifællen Finn Rudaisky forlod den socialdemokratiske gruppe i protest og i stedet meldte sig under Dansk Folkepartis faner.

Han kunne ikke længere stå inde for Sikandar Siddique, fordi der var rejst tvivl om hans tilknytning til det yderligtgående muslimske miljø, forklarede han.

Sikandar Siddique ville ikke finde sig i at blive sat i bås, og sagen var ifølge barndomsvennen med til at puste til hans ild. 

Ved pressemødet om det nye parti mandag kaldte Siddique Hizb Ut-Tahrir for "en ekstrem organisation, som jeg på ingen måder kan støtte". 

Protest mod ”højredrejning”
Sikandar Siddique sad i Borgerrepræsentationen en enkelt periode frem til 2009, og senere forlod han S i protest mod den ”højredrejede” kurs, han mente partiet var slået ind på.

Det var også frustration over ”højrebølgen”, som ifølge Siddique skyllede ind over det politiske landskab, der i 2019 fik ham til at stille op til Folketinget for Alternativet.

Daværende leder af Alternativet Uffe Elbæk havde allerede nogle år tidligere fået øje på Siddique som en ny stemme i integrationsdebatten.  

Sammen med Rune Kieran startede Siddique nemlig i 2014 foreningen Gadefortællinger, som arbejdede for at styrke den sociale mobilitet i udsatte boligområder.

Uffe Elbæk begyndte at søge råd hos Siddique, når han blev i tvivl om, hvorvidt han skulle sige indvandrer, nydansker, brun eller noget helt fjerde - eller havde brug for insiderviden fra den verden. Og siden indtog Siddique positionen som Alternativets "rising star". 

Det fortæller journalist Morten Reimar, der er forfatter til bogen ”Uffe mod magten” og har indgående kendskab til Alternativets tidligere inderkreds. Han beskriver Siddique som Uffe Elbæks protegé, som var tiltænkt en hovedrolle i Alternativet. Og Morten Reimar har ved en enkelt lejlighed selv hørt Siddique bedyre, at han er "Uffes soldat". 

Lille vælgergruppe
Sikandar Siddiques bastante og kompromisløse facon appellerer til et meget smalt segment, vurderer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.

”Der er et vælgersegment til den dagsorden, men det er begrænset og dækkes i forvejen af Radikale og Enhedslisten. Siddique kan selvfølgelig håbe at få stemmer fra den muslimske vælgergruppe, men erfaringsmæssigt har det vist sig meget svært at samle den," siger han.

Dagen før valgdagen i 2019, da Siddique stillede op for Alternativet, var han da også selv meget klar i mælet om, hvilke vælgere han gik efter:

"Jeg fokuserer særligt på de etniske minoriteter, på minoritetskvinderne og på de danske muslimer. Stemmeprocenten er lav blandt disse grupper, og jeg forsøger at involvere dem i den demokratiske proces. Hvis det også hjælper os med at fastholde vores mandat, så gør det selvfølgelig heller ikke noget," sagde Siddique til TV 2 Lorry.

Danmarks udgave af Malcolm X
Konservatives Naser Khader joker på Twitter med, at Nørrebro nu får sit eget parti. Og Erik Holstein vurderer, at der skal et ”mindre mirakel” til, hvis Frie Grønne skal klare spærregrænsen ved næste folketingsvalg på grund af det snævre vælgersegment.

Men partiets nestor, Uffe Elbæk, har stor tillid til sin protegé og partileder, som han spår en afgørende rolle i dansk politik, hvis partiet kommer i Folketinget.

”I mine øjne kan han ende som en meget, meget afgørende politiker. Han er stadig ung, og han har en meget interessant personlighed. Nærmest med en visdom i sig, som jeg ikke har mødt før. Det er en enorm, nærmest spirituel tyngde, som jeg er meget fascineret af og som jeg tror rigtig, rigtig meget på. Jeg har sagt til ham: 'Du bliver sgu Danmarks udgave af Malcolm X'," siger han om Siddique i et stort interview med Mandag Morgen.

Heller ikke barndomsvennen Rune Kieran er i tvivl om, at Sikandar Siddique er den rigtige til at løfte opgaven.

”Da han sagde, han ville stille op til Borgerrepræsentationen, sagde vi, at det var umuligt. Men Sikandar får sgu nogle gange det umulige til at ske. Han er fuldstændig dedikeret til at få det her banket op og få sat nogle politiske forandringer på danmarkskortet.”