Solcellepartnerskab: Behov for national strategi for etablering af solcelleanlæg i det åbne land

Solcelleanlæg er en del af den nødvendige grønne omstilling, og Aalborg Universitet estimerer, at solcelleparker vil kunne dække mellem 15 og 25 procent af Danmarks energiproduktion, når de er fuldt udbyggede.

Aktuelt planlægger flere kommuner mange og ofte meget store solcelleanlæg, og Danmarks Naturfredningsforening har estimeret, at der bliver opsat 7000-9000 hektar solcelleparker frem mod 2030 svarende til et areal på størrelse med Ærø.  

Så solcelleanlæggene er kommet for at blive – og de breder sig over det ganske land.

Fra solcelleparker til energilandskaber
En af de helt store udfordringer ved de solcelleanlæg, der etableres i dag, er, at de opføres som monofunktionelle solcelleparker.

Det er oftest lodsejerne, der typisk er landmænd, der sælger deres landsbrugsjorde, og el-selskaberne, der afgør, hvor i landskabet de nye solcelleparker etableres, og hvordan de tager sig ud.

{{factbox:92111:R}}

Og det resulterer ikke altid i de mest hensigtsmæssige løsninger, ligesom den ad hoc-prægede tilgang til etableringen af solcelleanlæggene betyder, at lokalbefolkningen ofte føler at disse store solcelleparker bliver trukket ned over hovederne på dem, hvilket fører til en borgermodstand, som kunne imødekommes ved skabe lokal opbakning og reelt ejerskab til projekterne.

Der mangler derfor nogle overordnede rammer, som kommuner, energiselskaber og lokalsamfund kan navigere efter, så solcelleanlæggene integreres i – og beriger – det åbne land.

Overordnede rammer vil medføre hensigtsmæssige og langsigtede løsninger – såvel ud fra et samfundsøkonomisk, miljømæssigt, kulturelt, socialt, æstetisk som fra et naturmæssigt synspunkt.

De vil også give bedre mulighed for at inddrage borgere i processen og derigennem skabe lokal opbakning og reelt ejerskab til projekterne.

Behov for en national strategi, der sætter rammerne
Det er kommunerne, der via lokalplaner giver tilladelser til at etablere de store anlæg, men realiteten er, at hovedparten af kommunerne er for små til at håndtere udviklingen alene.

Derfor foreslår vi, at der på nationalt niveau udvikles en strategi, der udstikker de overordnede retningslinjer for, hvordan solcelleparker skal etableres i det åbne land.

Strategien skal sætte rammerne for de mest energimæssigt og økonomisk fordelagtige placeringer, der samtidig er æstetiske og velintegrerede i landskabet, og som giver lokalbefolkningen adgang til nye rekreative, oplevelseslandskaber, skaber levesteder for planter og dyr og generelt åbner for friluftslivet og nye herlighedsværdier.

Den helhedsorienterede tilgang vil samtidig kunne skabe lokal opbakning og reelt ejerskab til projekterne, lige som den vil kunne understøtte, at Danmark bliver et udviklings- og demonstrationsområde for solcelleenergi, der ikke overtager, men bevarer og udvikler de kulturhistoriske landskaber.

Bæredygtighed handler om meget mere end teknologiske energiløsninger
I landskabsarkitekturen arbejder man ofte ud fra en mere end-tilgang, hvor et klimasikringsanlæg også bliver et rekreativt byrum, eller hvor et grønt friareal for byboerne også fremmer forudsætninger for øget dyre- og planteliv.

Den samme mere end-tankegang vil være oplagt som et strategisk styringsredskab for etableringen af solcelleanlæggene.

Strategien skal sætte rammerne for de mest energimæssigt og økonomisk fordelagtige placeringer, der samtidig er æstetiske og velintegrerede i landskabet

Strategien skal blandt andet føre til, at solcellerne placeres på baggrund af landskabsfaglige vurderinger, og at de respekterer de grundlæggende principper for beskyttelse af de danske landskabers karakter og værdier, som for eksempel planlovens opdeling af zoner skal medvirke til.

Derudover skal der tages hensyn til de æstetiske værdier og analyser af landskabets værdier, når kommunerne indleder arbejdet med at vurdere anmodninger om etablering af solcelleparker.

En national strategi bør også indeholde tiltag, der understøtter idéen om, at vi kun har landskabet til låns ved at stille krav til, at de landskabelige værdier ikke går tabt, når solcellerne eventuelt har udtjent deres formål.

Endvidere bør forslagene i strategien tage hensyn til at solcelleparkerne placeres optimalt i forhold til opkobling til det eksisterende elnet.

Danmark som foregangsland for den grønne omstilling
Energilandskaber i form af solcellemarker bliver i de kommende år en stigende del af den grønne omstilling: Derfor er det vigtigt, at vi på samfundsniveau får størst udbytte af investeringerne. Det sker kun, hvis udviklingen og etablering af grønne teknologier tænkes ind i en større sammenhæng.

Tænk, hvis stat, kommuner, energiselskaber og lokalbefolkning havde et fælles mål om at få solcelleanlæg bedst muligt etableret i landskabet og alle involverede parter fik ejerskab til projektet.

Resultatet vil være, at solcelleanlæggene bidrager positivt på så mange parametre som overhovedet muligt og vil ikke blot gøre gavn på nationalt, regionalt og lokalt plan.

Det vil også kunne gøre Danmark til et udviklings- og demonstrationsområde inden for solenergi, som alt andet lige kunne åbne de internationale døre for danske rådgivere og producenter.