Steen Gade: Vores miljøbevidsthed skal holde ved under nye kriser

De sidste ugers nyhedsdækning har – i slipstrømmen på reportagerne om krigen i Ukraine – fået plads til fokus på de alvorlige følgekonsekvenser for FN's fødevarehjælp samt på verdens fødevareafhængighed af hvede fra Ukraine og Rusland. 

Det er absolut vigtigt og helt nødvendigt at handle på baggrund af. Det skete da også ganske resolut.

EU-Kommissionens og de europæiske regeringers (bortset fra Danmarks) svar var desværre at aflyse planlagte braklægningskrav, der var tænkt som miljøforbedringer. Samt en udsættelse af en planlagt ny lovgivning om naturbeskyttelse samt udsættelse af en lovet opdatering af brug af sprøjtemidler.

Det er som om, at det – på trods af flere planer om miljø og klima end nogensinde – alligevel er det første, der skal holde for, når nye alvorlige kriser nærmer sig. Også selv om blot en lille bitte formindskelse af den andel af kornet, som vi benytter til føde for dyr – vi benytter i EU cirka 60 procent som foder – ville give meget sikrere effekt.

For slet ikke at tale om, hvis vi begyndte at ændre fødevareproduktionen til meget mere proteinrig plantebaseret produktion. Danmark vil vel teoretisk kunne brødføde mindst tre gange så mange mennesker som i dag. 

Og hvad jeg tror, er værre: Det sker uden store protester, på trods af den almindelig opfattelse af, at vi står helt på toppen, når der gælder klima- og miljøbevidsthed. Og det varsler måske, at viljen og bevidstheden er mere bygget på sand, end vi har lyst til at til at erkende.

Undersøgelser umiddelbart før sidste efterårs kommunalvalg viste ellers høj bevidsthed og grøn vilje.

17 procent gav nemlig miljø og klima topprioritet i perioden 19. oktober til 4. november sidste år ifølge Voxmeter for Momentum. Og når man spurgte om de tre vigtigste områder, var det hele 39 procent, der sagde miljø og klima. Så vi skulle sådan set være et rimeligt sted. Også fordi tallene er endnu højere for de yngre vælgere, og de 39 procent skal ses på baggrund af, at kun 12 procent mente, at det var et af de vigtigste områder i 2013. 

Vi har med ganske få undtagelser haft den samme dramatiske viden om alvoren ved klimakrisen og biodiversitetskrisen de sidste 20-30 år.

Steen Gade
Formand, Regeringens Råd for Samfundsansvar og Verdensmål

Men bevidstheden og viljen blandt vælgerne svinger ganske meget. Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet offentliggjorde i 2019 en artikel i Samfundsøkonomen om miljø-, energi -og klimapolitiske holdninger gennem 40 år.

I perioden fra 1971 til 2015 har "Valgprojekt 1971-2015" spurgt i alle folketingsvalgkampe, hvad vælgerne anså som det vigtigste problem. Her topper miljø i valgkampen 1987 med 15 procent, mens valgkampen 2001 og 2005 ligger helt i bund med fire procent.

Og for syv år siden i 2015 var vi ikke højere end 7 procent – en procent lavere end i 1971. I forrige folketingsvalgkamp var den folkelige miljøbevidsthed altså lavere end for 51 år siden.

Vi lader den lige stå lidt. 

Og hvis nogle nu tænker, at der er kommet langt mere dramatisk viden på bordet om klimarisikoen og biodiversitet, så er det måske rigtigt for den enkelte, men det er ikke rigtigt objektivt set. Vi har med ganske få undtagelser haft den samme dramatiske viden om alvoren de sidste 20-30 år.

Tendensen er ikke entydigt gået mod stærkere miljøbevidsthed, og bevidstheden er stærkt påvirket af økonomiske konjunkturer. Det er derfor, jeg ofrer en klumme på at skrive om de her måske kedelige tal. 

Det er afgørende, at der er et hold politikere, der tør tage den alvorlige dialog – også når vælgerne bliver mere optaget af at sige nej til nye vindmøller, biogasanlæg, solcelleanlæg og en bymidte med færre biler.

Steen Gade
Formand, Regeringens Råd for Samfundsansvar og Verdensmål

Vi står lige nu midt i en situation, hvor der er rigtig meget andet, vi også skal fokusere på, og her vil det være fatalt, hvis miljøbevidsthedskurven igen forlænges med nye lange nedture. Det har vi ikke råd til. Det er allerede meget sent, og vi har behov for stadig mere fokus og meget stærkere vilje. 

Denne klummes svar på den udfordring bliver først og fremmest at gøre opmærksom på, at bevidstheden kan smuldre mellem fingrene på de heldigvis fortsat mange, der i dag for alvor vil prioritere den grønne omstilling. Men det kræver mere end det.

Det kræver nemlig, at vi bruger tid på at analysere tidligere tiders nedture, og arbejder bevidst på at modvirke alle tegn på, at vi nærmer os en "slapperperiode". Den analyse kan jeg ikke gøre færdig her, men et par overordnede meldinger på områder, hvor jeg tror, der allerede blinker advarselslamper, kan måske blive en start. 

Det er afgørende, at medierne fastholder og udbygger deres dækning, og ikke som tidligere skærer ned, når det ikke længere opfattes som så "hot".

Det er afgørende, at der er et hold politikere, der tør tage den alvorlige dialog – også når vælgerne bliver mere optaget af at sige nej tak til nye vindmøller, biogasanlæg, solcelleanlæg og en bymidte med færre biler. Det bliver afgørende, at de uundværlige NGO'er og aktivister rammer præcist og ikke skyder med spredehagl. Og det er afgørende, at forskere fortsat går ud af deres forskningspanser og insisterer på at blande sig højlydt.

Og så er det afgørende, at vi alle sammen anstrenger os for at kunne skelne og godskrive de fremskridt der sker, samtidig med at kræve meget mere. Af de politiske partier, af virksomheder, banker og pensionskasser. Alt er ikke et fedt. 

Og heller ikke glemme os selv. Energirenoveringen er jo meget bedre end flyrejsen.